At kunne befolke en eventyrverden med dejlige, besynderlige, onde, kærlige og grinagtige personer! At kunne blæse liv i et helt univers af farver, snurretoppe, tinsoldater! Dertil fordres en stor og frodig hcandersensk fantasi! Og engang lå hos ham eventyr og historier " i Tanken som et Frøkorn, der behøvede kun en Strømning, en Solstraale, en Malurtsdraabe, og de bleve Blomst".
2. april er det 200 år siden, H. C. Andersen blev født. Det vil blive fejret og markeret med teaterstykker, danseforestillinger, foredrag, film, popsange, plancheudstillinger, ambassadørudnævnelser - et sandt overflødighedshorn af national og international festligholdelse.
Og i alt dette er vi lige ved at glemme den ægte vare: et originalt forfatterskab, skabt af en fantasi og en smuk sproglig sans, der skabte de verdensberømte eventyr (der også kan og skal læses af voksne!), og som også udfoldede sig inden for en lang række genrer som prosa, lyrik, drama, rejselitteratur og biografi. Hans forfatterskab spejler i mange tilfælde hans personlige liv, så det er vel en medvirkende årsag til, at mange bøger om ham handler om hans liv i stedet for om hans digterværk.
H.C. Andersen må være én af de danske forfattere, der er skrevet mest og udførligst om.
Forfatterskabet er blevet undersøgt ud fra både personalhistoriske, genrehistoriske, stilistiske, psykoanalytiske, nykritiske, dekonstruktive, nymarxistiske og traditionshistoriske indfaldsvinkler. Ikke alle med lige positivt resultat, for H.C. Andersen og den mest berømte del af hans forfatterskab: eventyrene kan ikke bedømmes og beskrives på rette vis uden at tage i betragtning, at de i høj grad afspejler den tid og den tradition, de blev skrevet i. Og med tanke på, at der i 1830'erne var tale om en helt ny stil i eventyrlitteraturen, en kulturrevolution, da Andersens eventyr vendte op og ned på det hele og begyndte at tage børn alvorligt!
Forfatterskabet iøvrigt må også bedømmes under hensyntagen til den romantiske længsel, som gennemsyrer det, længslen efter kærligheden, efter venskab og berømmelse, efter at komme ud i verden og efter at komme hjem igen, og med respekt for den religiøsitet, der ligger som en klangbund i alt, hvad han skriver.
Og personen, H. C. Andersen, oplever vi som en mand, der personligt havde brug for omverdenens accept, på den måde en sårbar person i besiddelse af en stor, stor sensibilitet, men også en selvbevidst digter, der kendte sit værd og derfor naturligvis blev skuffet og fortvivlet, når han ikke fik ros og anerkendelse. En modig kosmopolit, som trods et svingende helbred, begav sig ud på strabadserende rejser. En splittet, åben person med en levende, nysgerrig optagethed af sin omverden, men også en person, der havde døden med sig hele tiden og kunne skrive om den, så vi også i dag græder i hjertet. Og det gør vi også over det smukkeste, det ægte, det dybe og rørende!
Det store 200-års jubilæum er en god anledning til ikke blot at genopfriske bekendtskabet, men måske også til at lære vores nationalpoet at kende på ny.
Vi på Litteratursiden har hermed givet vores bidrag.
God fornøjelse - og husk, at vi bliver "forvandlet af ilden, når vi læser H. C. Andersen. Ilden står lige op fra papiret og ind i vores hjerter."*
Birgitte Tindbæk
* Citat: Louis Jensen: 'Tinhjerte og ællingefjer', Høst & Søn, 2004
smag på bøgerne – en bid om dagen