Første Verdenskrig

Oprettet: 01.08.2014 - 10:27

Det er 100 år siden at Første Verdenskrig brød ud og dermed også 100 år siden at verden for altid blev forandret. Den Store Krig forandrede ikke blot det geografiske landkort, men også vores verdenssyn, værdier og drømme. En ny epoke var begyndt.  

 

I disse dage markeres 100 året for udbruddet af Første Verdenskrig over hele landet. Første Verdenskrig er blevet betegnet som den europæiske ur-katastrofe, der medførte enorme menneskelig tab og et farvel til den bestående orden. Det gamle Europa med de store traditionsstyrede imperier blev erstattet af nye, selvstændige nationer. Første Verdenskrig var med andre ord overgangen til den nye, moderne verden og havde stor betydning for udviklingen og de store fremskridt, som skete i løbet af det 20. århundrede.

Litteratursiden har i den anledning valgt at sætte fokus på krigslitteraturen i august måneds tema, både krigsromaner, erindringer og faglitteratur, der alle knytter sig til Første Verdenskrig og enten foregår under krigen eller i tiden efter. Fokus ligger især på soldaternes krig, på krigen i skyttegravene og den kamp, der blev kæmpet på hjemmefronten både under krigen og efter.

Første Verdenskrig gav anledning til store mængder krigslitteratur, dels pga. krigens store betydning og apokalyptiske karakter og dels pga. de mange intellektuelle, der deltog i krigen, både allerede etablerede forfattere og kommende forfattere. Krigens skelsættende karakter gjorde den uundgåeligt at skrive om. Dette og meget mere kommer Henrik Jensen ind på i temaets artikel Krigsromanerne fra Første Verdenskrig, hvor han med stort overblik fortæller om de mange krigsromaner, der kom både under og efter krigen. Henrik Jensen er historiker og lektor på RUC og har desuden skrevet flere bøger, herunder Krigen 1914-18 – og hvordan den forandrede verden.

Der var to opfattelser af krigen, som også i høj grad kom til udtryk rent litterært, og som er repræsenteret i temaet med to romaner, der begge er analyseret. På den ene side var der krigsbegejstringen, der måske bedst udtrykkes i Ernst Jüngers roman I Stålstormen, hvor fortælleren nøgternt og usentimentalt beskriver oplevelsen og glæden ved at gå i krig.
På den anden side har vi Erich Maria Remarques Intet nyt fra vestfronten, der er en typisk antikrigsroman - en mørk skildring af livet i skyttegravene og af en af krigens største omkostninger, nemlig, hvordan en hel generations ungdom går tabt og ødelægges. Både Jüngers og Remarques romaner er analyseret i temaet. Også Jacques Tardi har med sin helt særlige streg skildret soldaternes skæbne i tegneserierne Skyttegravskrigen og Soldat Varlot, der på hver sin måde skildrer det barske soldaterliv og på en helt særlig måde fremhæver krigens rædsler. Har du lyst til at læse og debattere i fælleskab med andre så er I stålstormen månedens bog i august og debatteres i læseklubben Klassikerklubben fra i dag.

Soldaterne led et stort erfaringstab, forstået på den måde, at de vendte hjem stærkt påvirkede af deres oplevelser under krigen, oplevelser som på ingen måde havde beriget dem, og som de ikke kunne berette om til nogen.
Et nyt fænomen som var en af de grimme følger af krigen var det såkaldte granatchok, i dag bedre kendt som PTSD (posttraumatisk stresstilstand), der prægede hverdagen efter krigen. Kønsrollerne blev vendt op og ned, under krigen havde kvinderne klaret sig uden mænd, og med deres hjemvenden fik de ikke deres gamle mand tilbage, men for manges vedkommende en traumatiseret, skadet ægtemand. Den nye mand, antihelten, var stærkt svækket. Disse forhold behandles glimrende i Pat Barkers trilogi Regeneration samt i Virginia Woolfs Mrs. Dalloway.

Men krigen havde ikke kun betydning for soldaternes skæbne og tilværelse efter krigen, krigen påvirkede hele samfundet, både de der var på sidelinjen til krigshandlingerne, læger, sygeplejersker, nødhjælpsarbejdere m.fl. Krigen blev også i høj grad kæmpet på hjemmefronten. Dette skildres bl.a. i Farvel til våbnene af Ernest Hemingway samt i Ken Folletts Giganternes fald, der er første bind i Century Trilogien, der skildrere det 20. århundredes historie, i dette bind koncentreret om tiden omkring Første Verdenskrig og de mange omvæltninger, der sker under og efter krigen.

En række fagbøger fortæller historien om Første Verdenskrig gennem breve, dagbøger og erindringer, bl.a. Krestens breve og dagbøger: en dansker på vestfronten i Første Verdenskrig der beretter om sønderjyden Kresten Andresen, der var en blandt mange dansksindede soldater der gjorde tjeneste i den tyske hær. Peter Englunds Kampens skønhed og gru: første verdenskrig i 212 korte kapitler tager også udgangspunkt i personlige beretninger, her 19 unge mennesker, der fortæller, hvordan de oplevede krigen på forskellige steder og med forskellige udgangspunkter. Hvor Krestens beretning går mere på krigens vilkår og forhold til kammerater og overordnede, så har Englunds bog fokus på krigens hverdag, tabet af ungdom, illusioner, håb og liv.

En lidt bredere introduktion til Første Verdenskrig giver Adam Hochschilds Aldrig mere krig: loyalitet og modstand 1914-1918, der fortæller om krigens forløb, den kulturelle samtid og det moralske kollaps, som krigen medførte. Første Verdenskrig af Hew Strachan giver et bredt overblik over, hvad der satte gang i Første Verdenskrig, og hvordan den udviklede sig fra at være europæisk til at blive global.

Vores udvalg af titler til temaet udgør kun en brøkdel af den store mængde litteratur, der er skrevet om Første Verdenskrig og vil derfor langt fra være udtømmende, men det er vores bud på en række gode værker – og efter vores mening et rigtig godt sted at starte, hvis du synes det er svært at vælge mellem de mange titler om Første Verdenskrig. 

 

BilagStørrelse
plakat_litteratursiden_foerste_verdenskrig.pdf64.48 kB
liste_litteratursiden_foerste_verdenskrig.pdf1.12 MB
powerpoint_foerste_verdenskrig.ppt4.34 MB
0
Din bedømmelse: Ingen

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Eric Pagh Bruun

    søn, 03/08/2014 - 14:33

    Man siger, at drenge drog i krig og at gamle mænd kom hjem fra fronten sidenhen.

    Denne levnedsbeskrivelse er ikke kun at finde i litteraturen fra epoken omkring, før og efter 1. verdenskrig, men er velsagtens det dybest analyserede emne i verdens altomfattende litteraturhistorie.

    Ofte vil skrøbelige sjæle finde trøst, hvor ingen trøst er at finde, i romantiske stilstudier om livets anekdoter vendt på vrangen.

    Mens andre - der har prøvet, hvad det vil sige, at slås for livet - vender ryggen til romantisering af enhver karakter.

    En kvindelig forfatter kan ikke gengive skyttegravenes rædsler, med mindre hun selv var en del af disse.

    Derfor må de kvindelige bidrag handle om den fantastiske livvidde, der findes i spektret mellem liv og død.

    Derfor typisk flere ord, og større saftighed og livlighed, mens den rå urkrafts knaphed hører de mandlige forfattere til - og især de, der fortæller fra hjertets og sjælens brønd.

    Alene fordi, de var der selv - forladt i egen gru af Vorherre, skulle man mene - men i ét stykke trods de pinsler og rædsler, som de slagne slagmarker dybest set handler om at overvinde - én gang for alle.

    Venlig hilsen herfra Schweiz

    Eric Pagh Bruun
    Greifensee, kanton Zürich