Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 31/03/2010. Opdateret 24/06/2011.
- eller forfatternes Afrika, for i litteraturen skabes de mest sanselige oplevelser af farver, mennesker, landskaber og de anderledes møder med kontinentet med den røde jord.
Og der er forfattere, som bærer Afrika i sig – som har fået Afrika i blodet! Og det er dem, vi skal møde …
Og deres billeder af et andet Afrika end slaveri, apartheid, elendighed, sult, død og overvældende despotisme. Et andet Afrika end det meget negative billede, vi til daglig præsenteres for i de hjemlige nyhedsmedier.
For ikke ét billede, ikke én fortælling kan formidle sandheden om et helt kontinent. Slet ikke når vi taler om et så stort, befolkningsrigt og forskelligartet kontinent som Afrika. Der findes ikke én fælles forståelse af den afrikanske virkelighed, men mange perspektiver på den …
Der er forfattere, som er født i Afrika, men som skriver på engelsk og i mange tilfælde er bosiddende i udlandet, Ben Okri, Chinua Achebe, Chimamanda Ngozi Adichie m.fl. og også en hel række, som vi aldrig har hørt om i Danmark!
– og så er der forfattere, der bor i Afrika, men som sjældent opfattes som afrikanske forfattere. De er nemlig hvide! André Brink, J. M. Coetzee, Nadine Gordimer, for at nævne nogle af dem, vi kender bedst.
Og endelig vestlige Afrikaskribenter som Hemingway, Karen Blixen, Katrine Marie Guldager og Jacob Ejersbo, som gi’r os skarpe portrætter af de hvide kolonisters møde med det Afrika, de rejser ud for at hjælpe.
Og her vil mange måske starte: med livet blandt sorte og hvide, forkvaklede relationer, kyniske og meget forvirrede liv. Kontrasterne, når velstillede hvide gæstearbejdere depraveret boltrer sig i sex og alkohol, mens fattigdommen glider uanfægtet forbi uden om dem. Kontrasterne er så store, mulighederne er så mange. Og vi får hele tiden be- og afkræftet fordomme!
Men litteratur er jo mangeartet og giver mange fortolkninger.
Og hvad er så en afrikansk forfatter? Myten siger, at en afrikansk forfatter er én, der skriver ’autentisk’ afrikansk litteratur, én, der skriver om Afrika og ikke om andet; en afrikansk forfatter skriver om landsbyboere, forfaldne hytter, aids og kvinder på flugt fra krige. Altså et begrænset emnevalg, hvis han/hun vil være sikker på udgivelse. Litteratur om og for afrikanere.
Men faktum er, at det meste afrikanske litteratur i dag bliver udgivet af vestlige forlæggere og kun udkommer i Vesten.
Så der vil være en god portion eksil-litteratur og et vestligt blik på dette store, sorte og svedige kontinent. Disse forfattere vil forære os en virkelighed, der adskiller sig fra hovedparten af de afrikanske landes befolkninger.
Men start gerne med Ejersbos Afrika-trilogi, der sprudler af rå realisme og sort-hvide kontraster og konflikter, f.eks. med ’Liberty’, som Bjørn Bredal i Politiken kalder ”stor som et kontinent, svedig som et diskotek i Dar-es-Salaam og sort som en rejse til nattens ende.”
Og vi skal ikke glemme, at det er og bliver kontinentet Afrika, der har hovedrollen.
Man ved aldrig med Afrika, hvad er sandt? og hvad er bedrag? Nej, man ved aldrig med Afrika, og det gør man stadig ikke. Det er nok derfor, det er så fascinerende at læse om.
Sandt for os? Ja, måske de stærke afrikanske kulturtræk, der nok kan vende op og ned på en vesterlændings tilværelse: familiesammenhold, livsglæde og måske – ikke mindst – tid ...
Achebes roman er ikke bare et billede på landsbyen Umuofias skæbne, men også en beskrivelse af Afrikas skæbne set fra afrikanernes side. Af litteraturstuderende Henrik Torjusen
Tvillingsøstrene Olanna og Kainene er omdrejningspunkterne i denne sansemættede, lidenskabelige og frem for alt mesterligt skrevne fortælling fra Biafraoprøret i 1960-erne.
Der er unægtelig blevet skrevet, talt og sunget meget om kærligheden gennem tiden … det har ikke gjort kærligheden dårligere, men nogle gange temaet. Hvorfor?
Det er grimt og lystigt, tragisk og komisk at følge Bardamus og Robinsons rejser fra omkring 1914 og frem. Sproget lyser og bærer den absurde komedie igennem verdens tristesse.
’Vanære’ er en roman om vanære og skam på flere planer, og om hvad det vil sige at være et menneske; det er en roman om Sydafrika efter apartheidregimets fald – om skyld og soning.
Romanen tager sit udgangspunkt i Skåne i Bror Blixens ungdom. Allerede på det tidspunkt var han glad for kvinder, men betages af og forelsker sig i Karen Blixen.
Selvbiografisk roman skrevet 1953, der bygger på Ernest Hemingways oplevelser blandt afrikanere og hans oplevelse af det afrikanske landskab, suppleret med betragtninger over hans tidligere
McCall Smiths serie om Damernes Detektivbureau er en kærlighedserklæring til Afrika og i særdeleshed til Botswana. Af bibliotekar og litteraturstuderende Helle Laursen
Precious Ramotswe, kaldet Mma Ramotswe, åbner et detektivbureau i udkanten af Gaborone, hovedstaden i Botswana. Dermed bliver hun Botswanas første kvindelige detektiv.
Det er snusfornuft, snusfornuft og atter snusfornuft samt en god portion menneskekundskab og -kærlighed, der er den trinde Mma Ramotswes varemærke i hendes lille Damernes Detektivbureau i Botswa
Mma Ramotswe fra Damernes Detektivbureau nr. 1 får atter sin menneskekundskab sat på en prøve og får med hjælp fra omgivelserne klare linjer i sit privatliv.
Listen indeholder et udvalg af oversat skønlitteratur skrevet af afrikanske forfattere - Udvalget er koncentreret om landene syd for Sahara og nord for Sydafrika.
smag på bøgerne – en bid om dagen