"Det var sommer, det var sol, og det var dengang" - dengang det var hvid jul hvert år, dengang de voksne var ældgamle og havde kæmpestore næsebor og sagde mærkelige ting!
Barndom bruges ofte synonymt med uskyld, frihed, leg og tryghed - liv, sådan som det burde være med plads til udfoldelse og fantasi! Med kernefamilien som den lyksalige ramme om barndommens paradis, som først tabes, når puberteten vælter sandslot og idyl med al sin anmassende kønslighed og derefter åbner til verden og mulighederne.
Barndom som de store oplevelsers og de små fortrædeligheders tid. Barndom som forventningens land, tidens mælketand. Eller det den burde være?
For er der tale om romantisk/nostalgisk erindringsforskydning, når man forbinder barndom og idyl?
Man skulle tro det, når man ser, hvordan det i disse år vælter frem med selvbiografier og erindringsromaner om ulykkelige barndomme. Det er, som om der er gået mode i at ha' haft eller skrive om en tragisk opvækst med svigt og forladthed, følelsesmæssig afmagt og elendighed. Med fattigdom, incest, vold og utilregnelighed.
Der er ihvertfald noget, der tyder på, at vores kultur i dag ser anderledes på barndommen, så det er barndomskynikere som Vagn Lundbye og Henrik Nordbrandt, der dominerer billedet, snarere end dén humoristiske og poetiske erindring, som en Bjarne Reuter og Ole Henrik Laub serverer.
Hvor meget der så er fiktion, og hvor meget virkelighedsnær beskrivelse, er en anden sag. Flere af forfatterne problematiserer hukommelsens troværdighed. Men alt er naturligvis den voksne bevidstheds forsøg på at rekonstruere logikken og følelserne hos barnet.
Men egentlig er det vel uvæsentligt, hvor megen "sandhed", vi får?
Vi får smagen af barndom og lugten af barndom, historier fortalt om et liv, og historier fortalt om én selv, indimellem som en varm hyldest til fantasien, indimellem som smertepunkt, indimellem som stor og vidunderlig litteratur!
Graham Greene er citeret for flg.: "Der er altid et øjeblik i barndommen, hvor døren går op, og skæbnen kommer ind", og præcis dét handler alle historierne om, mere eller mindre.
Rigtig god fornøjelse
Birgitte Tindbæk
artikel
Oprettet: ons, 01/09/2004 - 16:41
Af stud.mag. i nordisk litteratur og fransk Gitte S. A. Ulstrup
artikel
Oprettet: ons, 01/09/2004 - 16:41
Af litteraturstuderende Jakob Ladegaard
artikel
Oprettet: ons, 01/09/2004 - 16:41
Af litteraturstuderende Martin Laurberg
artikel
Oprettet: ons, 01/09/2004 - 16:41
Af litteraturstuderende Martin Toft
artikel
Oprettet: ons, 01/09/2004 - 16:41
Af cand. mag. i dansk/historie Nanna Rørdam Knudsen
artikel
Oprettet: man, 01/04/2002 - 08:00
Interview med Majbritte Ulrikkeholm
Hvordan spiller din bog og den nye cd sammen?
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
- husker du Bille August's TV-serie ”Den gode vilje” om ægteskabet mellem Ingmar Bergmans forældre: Karin og Erik Bergman? Hvis du gør og kunne lide den, skal du læse denne bog!
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
Der er glimt af dyb uro, af sorg, af vemod, men også af glæde og megen lykke i Cecil Bødkers samling af erindringsblade.
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
- en ualmindelig dejlig og fascinerende roman om to meget forskellige drenges vej til voksenlivet.
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
- en barsk og usentimental skildring af en drengs barndom i Sverige i 1970’erne.
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
Baggrunden for bogens titel er et citat af forfatterens mor Elsa Gress: man skal passe på, når man fejer dæmoner ud, at der ikke ryger et par engle med.
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
Konsekvenserne af en ufærdig barndom: den stille dreng, Jørns forgæves forsøg på at blive accepteret af moderen, er en forstemmende oplevelse.
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
”Åbyhøj; navnet har en blød klang i min erindring - jeg boede der engang -" den lille dreng i bogen her bliver større under 2. verdenskrig i Danmark.
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
Barndommen er sjældent lykkelig, mens den leves, den bliver det først i erindringen - en smuk og bevægende skildring af drengen i Sunne og hans måde at takle livet, døden og fremtiden på.
Anmeldelse
Anmeldt: ons, 01/09/2004 - 16:41
Der var engang, hvor det at forelske sig i en tysker og ovenikøbet få barn med ham var en stor synd – sådan var det i Danmark, og sådan var det i Norge.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 16/02/2004 - 09:00
Jeg kredsede nogen tid om denne bog, inden jeg tog fat på den. Og så blev jeg øjeblikkeligt indfanget.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 11/08/2003 - 08:00
"Volvorealisme" har jeg set Torbjörn Flygts roman benævnt. Et fedt ord, efter min mening, der dækker over svensk socialrealisme i nutidig indpakning.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 23/02/2004 - 09:00
Alf holder sommerferie hos sine bedsteforældre i en lille by ved Vesterhavet. Han er meget knyttet til sin Bedstemor, der forkæler ham – synes Bedstefaderen.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 01/02/1999 - 09:00
Christina Hesselholdt har op igennem 90'erne skrevet en række korte romaner; den stil, de er skrevet i, kaldes kortprosa eller minimalistisk prosa og kan minde om digte, fordi den er så præ
Anmeldelse
Anmeldt: tor, 15/11/2001 - 09:00
"Det skal blive sagt - til de voksne - til lærerne i skolen - til …". Sådan tænker 9-årige Kristian, mens han ligger der i sengen ved siden af den nøgne mand der lige har krænket ham.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 25/11/2002 - 09:00
I den indremissionske, sønderjyske familie har de en usædvanlig form for lørdagshygge.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 16/12/2002 - 09:00
Denne selvbiografiske roman er det seneste fra en meget stor og forskelligartet produktion, som begyndte i 1966 og som i november 2002 har indbragt Vagn Lundbye akademiets store
Anmeldelse
Anmeldt: man, 07/09/1998 - 08:00
Frank McCourt skriver her en fremragende og bemærkelsesværdig erindringsroman om sin fattige, usle, katolske irske barndom.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 22/07/2002 - 12:40
Højt oppe i Nordsverige tæt ved den finske grænse bor Matti. Med det barske nordsvenske landskab som baggrund fortælles om hans og vennen Niilas møde med verden.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 11/11/2002 - 09:00
Det står helt klart, at Henrik Nordbrandts barndom ikke har været en dans på roser.
Anmeldelse
Anmeldt: tir, 29/06/2004 - 08:36
Og hvem er så Stjernen? Jo, det er naturligvis fortællerens far, helten og sømanden Thorkild. Frejdige beretninger om hendes barndom i Nansensgade-kvarteret i København.
Anmeldelse
Anmeldt: tor, 01/04/2004 - 08:00
Og hvad er det så med den måne? Jo, titlen er fra historiens mormor, der siger, at månen hver søndag stod halvt over Bella Bio.
Anmeldelse
Anmeldt: tir, 15/08/2000 - 08:00
Peter Sheridan fortæller i bogen om sin egen barndom og ungdom i Dublin i 60'erne. Han er dreng i en familie med en stor børneflok.
Anmeldelse
Anmeldt: tir, 07/09/2004 - 08:36
Forførende og foruroligende, grum og grotesk er Lars Saabye Christensens psykologiske portræt af et skadet barn og den familie, han kommer fra.
Anmeldelse
Anmeldt: man, 15/04/2002 - 08:00
"Bare vi har hinanden" - for os, der som forfatteren er vokset op i midten af 50'erne og 60'erne, er det en frase, man tydeligt genkender.
Anmeldelse
Anmeldt: søn, 01/08/1999 - 08:00
Det er ikke til at vide med børn er en ung italieners debutroman, skrevet i et smukt sprog om et forfærdeligt emne.
bogliste
Oprettet: tor, 15/07/2010 - 15:24
Barndommens land er ikke altid kun lykkeligt, denne litteraturliste rummer både de lyse og lette erindringer men også skildringer af den tunge og traumatiske barndom.
smag på bøgerne – en bid om dagen
