1950'ernes Danmark i litteraturen - april 2004

Oprettet: 01.04.2004 - 08:00

"Men maaske april vil hente
vore hjertebaal tilbage.
Sammen vil vi taalsomt vente,
liden sol i disse dage."

(Frank Jæger - fra digtsamlingen "Tyren" 1953)

Er du én af dem, der går rundt med 50'erne i dit hjerte, fordi det var dengang alting tog sin begyndelse? Er du blevet 50'er-inspireret af "Krøniken"? Er du måske simpelthen interesseret i dansk litteratur? I alle tilfælde er der noget at komme efter i vores april-tema!

For årtiet, der er blevet kaldt gråt og råt, usikkert og forventningsfuldt er kommet på mode - ja, hvem skulle nu ha' troet det? Og roligt og meditativt, dét var det, sammenlignet med et moderne liv, stoppet til randen med hurtige oplevelser.

"Krøniken" har sat billeder på en håndfuld kollektive erindringer, og der har været nostalgisk 50'er-dyrkelse i alle medier af scooterstøvler, hvide mælkeflasker, sukkermadder, strutskørter, Nina & Frederik, anderumper, husmødre i stiletter og salmiakstænger i mælkekapsler.

50'erne kunne man også kalde tiåret, der var klemt inde mellem noget, der var forbi og en begyndelse, der kun langsomt ville komme - mellem krigens afslutning, der gjorde første halvdel af perioden til en karrig tid med varemangel, bolignød, hårdt arbejde og angstfremkaldende koldkrig og det, der førte os ind i 60'erne: et begyndende økonomisk opsving og noget vildt, ungt og amerikansk.

50'erne var en nostalgisk og tilbageskuende tid. Der gik nostalgiske film i biografen, ugebladsnovellerne havde gyldne tider, det samme havde triviallitteraturen. Man læste Ib Henrik Cavling, Morten Korch og Sven Hazel.

Kløften var stor mellem trivialkulturen og tidens nye litterære og kulturelle retning: modernismen. Og det var ikke let at være moderne. Digterne med de dybe tanker mødtes i tidsskriftet Heretica, og deres finkulturelle og eksistentialistiske livsanskuelsesdebat var bestemt for de få.

Men set i tilbageblik er 50'erne en central periode i dansk prosa. Flere af de forfattere, som debuterer i perioden, har i dag opnået klassikerstatus, ligesom de har haft stor indflydelse på den litteratur, der senere er skrevet. Det gælder navne som Villy Sørensen, Peter Seeberg, Tage Skou-Hansen.

Og med Leif Panduro og Klaus Rifbjerg, som også debuterer i perioden, får den fremvoksende mellemklasse helt sin egen litteratur. Det var ikke kompliceret finkultur og langt fra den forenklede triviallitteratur - pludselig "lider" forfatteren med sine personer! Her er en dansk "ung vrede", neurotiske øglemennesker (Panduro) og en længsel efter seksuel frigørelse (Rifbjerg). Noget med appel til almindelige mennesker!

Tiåret bød også på god socialrealisme, fortællinger med rod i almuekulturen, psykologiske kvinderomaner og fin lyrik, og en dag lå Branners "Legetøj" på sofabordet i helt nyt udstyr sammen med "Familiejournalen". Billigbogen var kommet til Danmark! Og snart kunne alle og enhver købe drømme og murstensromaner gennem Lademanns bogklub Union!

Nogle af 50er-forfatterne læses i dag, andre er gået helt til i tidens glemmebog. Og hvad er det så, der får nogle forfattere og i nogle tilfælde et enkelt værk til at opnå klassikerstatus?

Hvorfor er det ikke H. C. Branners "Rytteren", men i stedet Martin A. Hansens "Løgneren" og Rifbjergs "Den kroniske uskyld", der et halvt århundrede efter udgivelsen jævnligt bevæger sig ud af bibliotekets reoler? Hvorfor er en dengang højt elsket forfatter som Aage Dons nærmest ulæselig i dag?

Noget at tænke over og læse på, mens vi venter på mere om Palle, Ida og Søs?

Vi giver dig et overblik over periodens litteratur og lader dig grine og græde med forfatterne, der ser tilbage. Du er hermed inviteret med på vores lille rejse tilbage til dengang, før fjernsyn, fællesmarked, kontrol og velfærd for alvor fik slået kløerne i os!

Rigtig god fornøjelse!

Birgitte Tindbæk

0
Din bedømmelse: Ingen