Salinger, J. D. - Griberen i rugen

Oprettet: 30.09.2015 - 10:46

Bog: "Griberen i rugen" af J. D. Salinger

Bogens forside

En 17-årig amerikansk ung mands konflikt med sig selv og de voksnes verden.

Originaludgave 1951

Forfatter: 
J. D. Salinger
Oversætter: 
Klaus Rifbjerg
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
219
Lån bogen - Køb bogen

Med Griberen i rugen formåede J D Salinger (1919-2010) ikke blot at skabe en epokegørende ungdomsroman, men ligeledes at skrive sig ind blandt litteraturhistoriens tunge klassikere.

Skrevet af cand. mag. Sidsel Sander Mittet, oktober 2015

The Catcher in the Rye (1951, da. Forbandede ungdom el. Griberen i rugen) er på samme tid en af de mest elskede og en af de mest hadede teenageromaner nogensinde. Den opstod inden termen teenager overhovedet var blevet allemandseje og provokerede med sin tematisering af seksualitet, sin italesættelse af druk og rygning, de blasfemiske referencer og sit, for samtiden, grimme sprog. Fra 1961-1982 var den forbudt på amerikanske skoler, og tidligt opnåede den næsten kultstatus, idet Mark D. Chapman havde den i lommen, da han myrdede John Lennon, og den blev fundet på John Hinckleys hotelværelse, efter han havde forsøgt at likvidere Ronald Regan. Alligevel placerede både Times og Modern Library bogen blandt de hundrede bedste romaner skrevet i det tyvende århundrede, ligesom romanen blev oversat til et utal af sprog og indtil videre er solgt i mere end 65 millioner eksemplarer.

En ungdomsroman?

The Catcher in the Rye bliver normalt omtalt som en ungdomsroman; min egen præsentation er ingen undtagelse, men Jerome David Salingers målgruppe var oprindelig de voksne læsere. Når værket alligevel er placeret inden for young adult-litteraturen, skyldes det handlingen.

Kort fortalt beskriver bogen den 16-årige Holden Caulfields oplevelser i New York de sidste dage inden juleferien. Den intelligente Holden, der kommer fra en privilegeret baggrund, har svært ved at trives i verden – og i sig selv. Ved romanens begyndelse er han netop blevet smidt ud af en skole. Dette er sket før, og Holden magter ikke at se sine skuffede forældre i øjnene. Han beslutter derfor spontant at tage tilbage til New York. Her indlogerer han sig på det hotel, der kommer til at danne rammen om en både tragisk, interessant og morsom rejse mod voksenstatus - og væk fra den.

I denne modsætning findes romanens styrke. Holden bliver nemlig personificeringen af den skræmmende, berusende og ambivalente proces, det er at vokse op. Han kan ikke bibeholde barndommens uskyld, som hans yngre søster, Pheobe, er indbegrebet af. Heller ikke hos sine jævnaldrene finder han sig til rette - de beskrives enten som overfladiske og sexhungrende eller som evige, usikre undermålere, mens voksenlivet kobles med et samfund, Holden finder falsk, overfladisk og materialistisk. Holden befinder sig således i et tomrum, der på den ene side er hans helt eget, og på den anden side har vundet genklang hos generationer af teenagere – en isolation, der yderligere understreges af romanens fortællerposition. The Catcher in the Rye er fortalt som en lang monolog henvendt til enten læseren eller psykiateren på det hospital, han indlægges på efter nervesammenbruddet. Denne form gør både teksten intens personlig, men giver samtidig Holden muligheden for at blive et generelt billede på ungdommens rodløshed, tomhed og drømme.

Ambivalensen og den mærkværdige titel

Et af de vigtigste temaer i The Catcher in the Rye er ikke overraskende seksualiteten. Holdens forhold til sex er præget af ambivalens. Han har de samme fantasier og længsler som andre teenagedrenge, men dvæler aldrig ved den forandring, hans krop gennemgår. Selvom Holden søger kvindeligt selvskab, vedbliver han romanen igennem, at sabotere det for sig selv, hver gang han har mulighed for at få taget sin mødom. Han kritiserer den skole, han forlod, for at være et sted, hvor man kun taler om ”piger, sprut og sex,” flygter fra sin tidligere lærer, fordi han mistænker ham for at være homoseksuel og italesætter sex som perverterende, degraderende og korrumperende. Samtidig ser han netop denne overbevisning som et brist ved sig selv, og overvejer, om han bør søge behandling, netop fordi han ikke kan være sammen med en kvinde, han ikke elsker. Det er endvidere interessant, at romanens mildt uforståelige titel underbygger dette tema.

The Catcher in the Rye henviser til en helte-fantasi, Holden deler med læseren i en af hans mange digressioner. Denne fantasi er ironisk nok er baseret på en misforståelse. Holden overhører et lille barn synge: ”If you catch a body coming through the rye,” en sætning, der fanger ham og samtidig gør ham deprimeret. Hjemme forklarer hans søster, Pheobe, at sætningen i virkeligheden er ”If a body meet a body,” og stammer fra Robert Burns digt  ”Comin’ Thro’ the Rye.” (1782). Holden kan dog ikke slippe den første linje, og skaber en forestilling om en gruppe børn, der leger i en rugmark nær en skrænt. Ude i marken befinder Holden sig, parat til at gribe børnene, når de kommer for tæt på afgrunden. Han vil gribe dem og dermed bevare deres barnlige uskyld. Paradoksalt nok handler det originale digt om det modsatte, nemlig om uforpligtende sex. Dermed indfanger titlen et af romanens vigtigste temaer, nemlig den modsætning der for Holden er mellem kærlighed og sex; barndom og livet som voksen.

Catcher in the Rye i oversættelse

Om end jeg til hver en tid vil anbefale, at man læser bogen på originalsproget, er det ikke altid, dette kan lade sig gøre. På dansk findes der to oversættelser: Vibeke Cerris’ fra 1953, der bærer den knap så korrekte, men mundrette titel Forbandede ungdom og Klaus Rifbjergs oversættelse fra 2004, der oversætter titlen direkte til Griberen i rugen.

Om end Cerris oversættelse er god og har fungeret i mange år, vil jeg alligevel anbefale Rifbjergs. Dette hænger sammen med, at en del ord, der allerede var normale på amerikansk, ikke blev brugt på dansk. Eksempelvis oversætter Cerris lesbians med bøsserinder. Ligeledes lader hun Holden Caulfield tiltale læseren ”De”, hvilket synes unødigt distancerende på den moderne læser. I originalen siger Caulfield ”You”. Des-formen er således ikke ukorrekt, men Rifbjergs ”Du,” virker ikke desto mindre mere tilbagelænet og teenage-agtig. Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Rifbjergs oversættelse, om end jeg gennem min ungdom læste Cerris’ med stor glæde. Lige meget hvilken udgave, du vælger, vil jeg dog sige god fornøjelse. Nyd mødet med ikonet Holden Caulfield og lad dig indfange af hans kritiske, usikre, tankevækkende stemme.

BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekar Lis Gregersen, Vejle Bibliotekerne.
 

LITTERATUR OM BOGEN 

Bøger

99.4 Salinger, J. D.
Stanley P. Baldwin: The Catcher in the Rye. - Wiley, 2000. - 102 sider.

99.4 Salinger, J. D. 
Harold Bloom: J. D. Salinger's The Catcher in the Rye. - Chelsae House, 2007. - 127 sider.

99.4 Salinger, J. D. 
Sarah Graham: J. D. Salinger's The Catcher in the Rye. - Routledge, 2007. - 128 sider.

99.4 Salinger, J. D. 
Raychel Haugrud Reiff: J. D. Salinger - The catcher in the rye and other works. - Marshall Cavendish, 2008. - 1598 sider. 

99.4 Salinger, J. D.
Jack Salzman: New essays on The catcher in the rye. - Cambridge University Press, 1999. 118 sider.

99.4 Salinger, J. D.
Sanford  og Ann Pinsker: Understanding The catcher in the rye : a student casebook to issues, sources, and historical documents. - Greenwood Press, 1999. - 173 sider.

99.4 Salinger, J. D.
Nigel Tookey: The catcher in the rye : J. D. Salinger. -  Longman, 1998. - 96 sider.

Skal vi vælge at gribe eller forbande? - en tekslingvistisk oversættelseskritik af Griberen i Rugen. Kandidatafhandling af Trine Geniak Malmskov. Copenhagen  Business School, 2011.
 
Afsnit i bøger

30.1664
Jens-Emil Nielsen: Ung i 50'erne. - Her og nu, 2002. 
(heri s. 110-115: Forbandede ungdom, Den kroniske uskyld og Rend mig i traditionerne).

81.04
Lars Handested: Turbonætter og andre litteraturhistorier. - Spring, 2005.
(heri s. 163-172: Der var engang en ungdom).

81.09 
Den moderne roman ved Tage Skou-Hansen. - Fremad, 1963.
(heri s. 205-218: Klaus Rifbjerg: J. D. Salinger - Forbandede ungdom).

Artikler i aviser

Berlingske
(heri 15/7 2005: Peter Juncker: Griberen i rugen).

Information
(heri 30/7 1994: Klaus Rifbjerg: Uskylden eller Sygdommen og døden).

Information
(heri 7/9 2004: Jesper Due Jensen: Salinger og nutiden).

Information
(heri 19/8 2004: Anders Jørgensen: Kritik af Rifbjerg-oversættelse).

Kristeligt Dagblad
(heri 17/8 2004: Bo Kampmann Walther: Efterkrigstidens store amerikanske roman).

Politiken
(heri 8/8 1992: Helga Schmidt: Den tabte uskyld).

Politiken
(heri 16/8 2004: Bo Tao Michaëlis: Om at forbande eller gribe)

Artikler i tidsskrifter

30.166405
Ungdomskultur - årbog for ungdomskulturforskning.
(heri 1989, s. 179.188: Jonathan Matthew Schwartz: Gensyn med Holden Caulfield i Danmark)

81.5
Reception: tidsskrift for lokal litteratur 
(heri 2003, nr. 51, s. 31-38: Kim Blæsbjerg: Den tryghedssøgende nihilist). 

Anmeldelser i tidsskrifter

77
Sentura - magasin for litteratur og billeder
(heri 16/8 2004: Ulf Joel Jensen:  Den forbandede fanger).

Anmeldelser i aviser

9/10 1953 Hans Brix i Berlingske Aftenavis.
20/8 2004 Niels Lillelund i Jyllands Posten
25/10 1953 Jørgen Budtz-Jørgensen i Kristeligt Folkeblad
20/10 1953 W. T. i Land og Folk
7/10 1953 Harald Engberg i Politiken
7/10 1953 Ove Abildgaard i Socialdemokraten 

Links

Babelfisken - et webtidsskrift om oversættelse
En artikel skrevet af Per Durst-Andersen om oversættelsen fra 1965 og nyoversættelsen i  2004.

Boksidan.net
Anmeldelser af Griberen i Rugen på svensk.  
 

GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger 

99.4 Salinger, J. D. 
Ian Hamilton: In Search of J. D. Salinger. - Random house, 1988. - 222 sider. 

99.4 Salinger, J. D. 
David Shields: Salinger. - Simon and Schuster, 2013. - 698 sider. 

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 14/8 2004: Jens Andersen: Berømt for ikke at ville være berømt).

Berlingske Tidende
(heri: 4/9 2013: Søren Kassebeer: Han var et ganske særligt sært geni).

Information
(heri 24/1 1998: Lars Ringhof: Den forbandede ungdom og tavsheden).

Information
(heri 30.1 2010: Troels Heeger: 'Den forbandende ungdom's far er død).

Politiken
(heri 22/2 2010: Tomas Riis Jensen: Hemmelige Salinger-breve vælter frem). 

Weekendavisen
(heri 30/12 1993: Bo Green Jensen: Salingers ansigt) 

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

New York Times - Books
Forskellige artikler fra New York Times herunder de første anmeldelser af The Catcher in the Rye og artikler om J. D. Salinger.

Salinger.org
Hjemmeside om J. D. Salinger med artikler om samtlige publikationer.

Den store danske  - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om J. D. Salinger. 

Wikipedia - The Free Encyklopedia 
Artikel om J. D. Salinger. 

Links til baser - med adgang via dit bibliotek

Mange biblioteker giver adgang til dem. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek er et af dem.

Biography in Context
En række artikler om J. D. Sallinger. 

Current Biography Illustrated
En række artikler om forfatteren 

Literature Ressource Center
En omfattende litteraturvidenskabelig database om J. D. Sallingers liv og forfatterskab. 

0
Din bedømmelse: Ingen