Referat generalforsamling 4.marts 2004

Oprettet: 27.03.2006 - 12:05


Generalforsamling i Foreningen Litteratursiden
den 4. marts 2004 kl. 15.00-17.00 på Vejle Bibliotek

Referat

Deltagere:
Bodil Bøtcher, Det Nordjyske Landsbibliotek
Annette Brøchner Lindgaard, Herning Centralbibliotek
Aase Otto, Varde Bibliotek
Karen Kærgaard, Varde Bibliotek
Inge-Lis Sjørslev, Hvidovre Bibliotek
Leif Hansen, Limfjordsbibliotekerne
Beth Høst, Farum Bibliotek
Anne Grete Jacobsen, Det Sønderjydske Landsbibliotek
Morten Buus Nielsen, Danmarks Blindebibliotek
Børge Søndergård, Horsens Bibliotek
Anny Skov Madsen, Vejle Bibliotek
Else Goul, Vejle Bibliotek
John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne
Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotek
Lise Johannsen, Københavns Kommunes Biblioteker
Peter Hansen, Randersegnens Biblioteker
Anne-Marie Jacobsgaard, Broby Bibliotek
Estrid Mygind, Centralbiblioteket i Esbjerg
Michael Larsen, Odense Centralbibliotek
Kirsten Bennekou, Hillerød Bibliotek
Kirsten Skovgaard Hansen, Allerød Bibliotek
Knud Schulz, Århus Kommunes Biblioteker
Lise Vandborg, Århus Kommunes Biblioteker (redaktør)
Charlotte Winterberg, Århus Kommunes Biblioteker (referent)
 
Der var afbud fra Morten Fogh, Vejle Bibliotek , Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotek samt Andrew Cranfield, Slagelse Centralbibliotek
  
Dagsorden:
1.                   Valg af dirigent
2.                   Bestyrelsens beretning
3.                   Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab for 2003
4.                   Plan for det kommende års arbejde og udvikling af Litteratursiden, herunder
5.                   Forelæggelse og godkendelse af budget for 2004
6.                   Fastsættelse af kontingent for 2004
7.                   Valg af bestyrelse
8.                   Eventuelt
  
Knud Schulz bød velkommen og oplyste, at der var fremmødt repræsentanter fra 20 af de 36 medlemsbiblioteker.
 
 
Ad 1: Valg af dirigent
Bestyrelsen pegede på Else Goul (Vejle Bibliotek) som dirigent og spurgte til forslag til anden dirigent. Der var ikke andre forslag. Else Goul blev valgt som dirigent.
 
Else Goul indledte med at konstatere, at generalforsamlingen er varslet rettidigt, idet den foreløbige dags¬orden er udsendt rettidigt. Dog er den endelige dagsorden ikke udsendt inden 14 dage før generalforsamlingen, da den er udsendt den 26. februar. I forbindelse med udsendelse af den endelige dagsorden har bestyrelsen gjort opmærksom på muligheden for at gøre indsigelse. Der er ingen ind-sigelser modtaget, og der blev (trods adspurgt herom) ikke gjort indsigelser på mødet, hvorefter det blev vedtaget at gennemføre generalforsamlingen.
 
 
Ad 2: Formandens beretning
Knud Schulz indledte sin mundtlige beretning med at henvise til Litteratursidens årsberetning 2003(udsendt som bilag), der har formuleret alle de gode aktiviteter, der er foregået i 2003, og som udviser medlemmernes og redaktionsgruppernes indsats samt benyttelsen af siden. I år 2004 er der indtil nu etableret samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende om Læser-nes Bogpris.
 
Derudover fortalte han, at bestyrelsens arbejde i 2003 bl.a. har omfattet:
 -                    Ansættelse af en redaktør
-                    Tilkobling af fast sekretær
-                    Stabilisering af rammerne om produktionen
-                    Skarpere profil på siden
-                    Styrkelse af indhold og grænseflade
-                    Stabilisering af økonomien (der i 2003 bestod af projektmidler fra Biblioteksstyrelsen og kontingentindtægter).
 
Bestyrelsen har i 2003 afholdt 5 møder og 1 fællesmøde med redaktionsgrupperne. Der har blandt bestyrelsens medlemmer været en særdeles god kommunikation (ofte via e-mail), som har gjort det muligt at handle hurtigt. Foreningen er i vækst – og mere end 50 % af medlemmerne er repræsente-ret på generalforsamlingen. Siden fastholder en stor bredde, bliver flittigt besøgt – mere end 1mio. besøgssessioner og 2 mio. sidevisninger i 2003. Brugerundersøgelser viser, at siden giver et stort udbytte til brugerne, og på Bogmessen i november 2003 blev der vist stor interesse for siden.
 
Knud Schulz sluttede sin beretning af med at takke de mere end 60 biblioteker, som bidrager til siden, samt redaktøren og bestyrelsen. Det mundtlige oplæg og den skriftlige beretning var herefter til debat.
 
Lise Vandborg tilføjede, at de 96 bibliotekarer fra 42 forskellige biblioteker, der havde deltaget i temadagen lige før generalforsamlingen, gør en stor indsats for Litteratursiden – og er hele fundamentet for den. De mange deltagere i temadagen er udtryk for producenternes store ejerskab for siden.  Der er sket en stor vækst i antallet af anbefalere – tallet er nu oppe på 89.
 
Fra deltagerne på generalforsamlingen var der følgende bemærkninger til beretningen:
 
Der er stor tilfredshed med siden. Den er god og anvendelig såvel for lånerne som for bibliotekarer-ne. En af generalforsamlingens deltagere havde det synspunkt at det kniber med at få biblioteksle-derne til at påskønne medarbejdernes indsats (i form af højere løn og afspadsering) i forbindelse med produktion til Litteratursiden. Dette er naturligvis et lokalt spørgsmål som hverken bestyrelse eller generalforsamling i øvrigt gik ind i. Der var bred enighed om, at arbejdet med produktionen er kompetenceudviklende.
 
Der blev spurgt, om bestyrelsen har drøftet om målgruppen er for bred. Bestyrelsen har på et fællesmøde med redaktionsgrupperne drøftet netop dette: Litteratursiden skal have den samme bredde, som bibliotekerne har (og er forpligtet til at have). Således henvender de forskellige sider sig til forskellige målgrupper. Diskussionen om målgrupper er ikke helt færdig.
 
En enkelt bibliotekar har nævnt at hun ikke tør producere til siden, da siden virker for elitær. Det er vigtigt for bestyrelsen og redaktionsgrupperne at fastholde den høje kvalitet, hvad enten man henvender sig til den ene eller den anden målgruppe. Det er ikke bestyrelsens opfattelse, at siden er for elitær, men det er beklageligt, hvis der er nogle, der ikke tør at producere til siden.
 
Der blev spurgt til en eventuel øvre grænse for antal medlemsbiblioteker. Spørgsmålet har ikke været drøftet i bestyrelsen. Der ses muligheder for at udvide de indholdsmæssige faciliteter, hvis man skulle nå en øvre grænse. Der sigtes mod, at arbejdsfællesskabet bevares – uanset hvor mange med-lemmer, der er.
 
Else Goul sluttede punktet med at konstatere, at beretningen blev godkendt.
 
Ad 3: Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab for 2003.
Knud Schulz fremlagde regnskabet for 2003, der endnu ikke er revideret. Regnskabet, der føres af Århus Kommunes Biblioteker, skal revideres af Århus Kommunes revisor. Det har ikke været tids-mæssigt muligt at få regnskabet revideret inden afholdelsen af generalforsamlingen – hvilket heller ikke vil kunne forventes fremover.
Regnskabet blev godkendt under forudsætning af, at det kan godkendes af revisoren.
 
Ad 4: Plan for det kommende års arbejde og udvikling af Litteratursiden.
Oplæg ved Børge Søndergård om modeller for produktionskrav til Litteratursiden. Børge Søn-dergård startede med at gøre rede for de 3 forskellige medlemskaber (a: medlemsbiblioteker, der løbende producerer til siden, og som har stemmeret på generalforsamlingen, b: enkeltpersoner, der forpligter sig til at levere internetressourcer til siden, og som ikke har stemmeret, c: foreninger, or-ganisationer, myndigheder m.v. med naturlig interesse for sidens formål – uden stemmeret).
Herefter opridsede Børge Søndergård opremsede nogle forskellige former for produktionskrav og de dermed forbundne fordele og ulemper:

Ingen produktionskrav 
Fordele:
- flere medlemmer
- flere brugere
- flere kontingentindtægter
- bibliotekerne vil måske senere gå med 
Ulemper:
- slut med produktionsfællesskab
- siden kan blive et ”serviceorgan”

Nuværende produktionskrav 
Fordele:
- ejerskab, kompetenceudvikling, synlighed
- ligeværdighed i fællesskab
Ulemper: 
- færre medlemmer begrænset udbredelse
- Litteratursiden opfattes som et ”lukket selskab”

Færre produktionskrav 
Fordele:
- flere biblioteker som medlemmer
- ejerskab, kompetenceudvikling, synlighed             
Ulemper:
- manglende ligeværdighed med stor forskel på produktionsmængde
- vil det få de ”små” med?

Blød start (aftale om stigende produktionskrav over f.eks. 3 år med mulighed for at steppe ud undervejs)
Fordele:
 - mere overskueligt, langsom tilvænning               
Ulemper:
- usikker medlemsbasis

Yderligere overvejelser:
Skal kontingentet have forskellig størrelse alt efter mængden af produktion?
Hvorfor skal små biblioteker kunne være stemmeberettigede medlemmer uden at producere, når enkeltmedlemmer kan producere uden at have stemmeret?
Herefter blev spørgsmålet om der skal satses på stor udbredelse, mange medlemmer og flere kon-tingentkroner eller en fastholdelse af produktionsfællesskabet og netværkssamarbejdet sat til drøftelse.
Under drøftelsen blev det fremført, at det er synd ikke at møde bibliotekerne med et produktionskrav, da produktion til siden i høj grad anses som kompetenceudvikling for de enkelte biblioteker.
Fra Broby Bibliotek blev det sagt, at bibliotekerne gerne vil støtte siden pengemæssigt, men at det er svært for de små biblioteker at overskue arbejdet. På trods af dette, bør der fastholdes et produktionskrav, da der ligger en faglig udfordring i arbejdet, og da det er et godt fællesskab at være med i.
Det blev foreslået, at små biblioteker eventuelt kunne gå sammen om et medlemskab netop med henblik på at dele produktionsforpligtelsen – ligesom små biblioteker i øvrigt går sammen om at løse andre opgaver (eksempelvis biblioteksvagten). Fra Limfjordsbibliotekerne oplystes, at de er gået sammen fra 3 kommuner og har etableret et samarbejde såvel i forhold til Litteratursiden som til 2 andre nettjenester. Hver for sig ville de 3 kommuner ikke kunne gøre det.  På siden er der ikke problemer med at få produceret nok, (der er til tider tale om en overproduktion), så dette er ikke et argument for at fastholde et produktionskrav. Det er derimod kompetenceudviklingen i opgaven. Og det faktum, at der bør være en vis kontinuitet i produktionen, så et bibliotek får mulighed for at op-arbejde rutine. Fastholdelse af et produktionskrav ville også gøre det nemmere for de konkrete medarbejdere at få ledelsen til at afsætte tid til produktionen.
Else Goul konkluderede på denne baggrund, at der er enighed om, at der fortsat skal være et produktionskrav med mulighed for produktionsfællesskab.
Lars Bornæs talte om muligheder for samarbejde med kommercielle partnere. Der er mange motiver til at indgå i samarbejde med kommercielle partnere; man kunne indgå samarbejde for pengenes skyld, eller for eksponeringens skyld.
Der skal naturligvis gøres nogle overvejelser inden indgåelse af samarbejde. Med hensyn til juridi-ske overvejelser, menes de ikke at være af et omfang, der vil kunne skabe problemer. Men der vil jo altid være overvejelser om etik, faglighed og strategi samt form og indhold. Efter disse ord viste Lars Bornæs eksempler på, hvordan et kommercielt samarbejde kunne komme til udtryk på siden. For eksempel kunne man forestille sig, at der i forbindelse med litteraturlister til temaet ”storbyen i litteraturen” kunne være en reklame for et rejseselskab, der sælger storbyrejser.
Der kunne også være tale om at have sponsorer til siden (et vist eksempel var med BGbank som sponsor). Eller der kunne laves samarbejde med en boghandler om en ”kan-købes-knap” i forbindelse med anbefalinger. Her ville man forvente, at Litteratursiden kunne få en vis procentdel af overskuddet fra bogsalget. Der kunne også leveres litterært stof til gratis aviserne. Modydelsen her kunne være omtale af Litteratursiden.
Drøftelse blev indledt.
Der var delte meninger om det viste; noget var særdeles godt, og andet tog man afstand fra. Flere mente, at samarbejdspartnere skulle have med bogverdenen at gøre - som for eksempel forlag og boghandlere - mens et eventuelt samarbejde med rejseselskaber ville forekomme for langt væk fra sidens indhold.
Der er stor interesse for en eksponering af siden, men der må ikke gives køb på troværdigheden. Det handler om ikke at overdænge siden med reklamer, så man mister fornemmelsen af, hvad siden in-deholder, og hvad der er formålet med siden. Man skal hele tiden kunne se, at det er folkebibliotekernes hjemmeside, man er på. Såfremt der skal være reklamer på siden, skal det fremgå tydeligt, at der er tale om reklamer. Dette vil især være aktuelt, hvis det drejer sig om bogreklamer.
Der var ønsker om, at samarbejdet med de kommercielle partnere skulle starte blidt ud og at det skulle være med bogaktører. Umiddelbart var et samarbejde om en ”kan-købes-knap” til salg af bøger nærliggende. Det blev også foreslået, at der kan indgås samarbejde med de forskellige forlag, så deres nyheder kunne præsenteres direkte på Litteratursiden. 
 
Else Goul konkluderede afslutningsvist, at der er opbakning til at bestyrelsen arbejder videre med ideen om samarbejde med kommercielle partnere. Der er dog grænser for kommercialiseringen, som under ingen omstændigheder må gå ud over sidens troværdighed.
Dernæst var der mulighed for at kommentere det fremsendte oplæg til aktivitetsplan for 2004. Der var en enkelt kommentar om, at tiltaget med ”de kendtes yndlingsbøger” er lidt for tærsket.
Konklusion: der arbejdes videre ud fra oplægget.
 
Ad 5: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2004.
Knud Schulz indledte med at oplyse, at der er taget hul på budgettet, der er sammensat af bevillin-gen for 2004 fra Biblioteksstyrelsen, overførte projektmidler fra 2003 samt kontingentindtægter. Budgettet tager udgangspunkt i, at kontingentet for 2004 fastsættes til 1.000,- kr.
Der var ingen kommentarer til budgettet, som herefter blev godkendt.
 
Ad 6: Fastsættelse af kontingent for 2004.
Bestyrelsen foreslog at fastsætte kontingentet til 1.000,- kr. for 2004.
Det blev godkendt, at kontingentet fastsættes uændret til 1.000,- for 2004.
 
Ad 7: Valg af bestyrelse.
Børge Søndergård, Lars Bornæs, John Nørskov Hansen og Mogens Vestergaard opstillede til valg. På trods af mange opfordringer – og John Nørskov Hansens udmelding om villighed til at trække sig til fordel for en anden kandidat - var der ikke andre, der stillede op.
Else Goul redegjorde for reglerne for afstemning: Der skulle vælges 3 bestyrelsesmedlemmer, så hvert bibliotek havde mulighed for at afgive fra 0 til 3 stemmer – dog højst 1 stemme på hver kandidat.
Børge Søndergård, Lars Bornæs og John Nørskov Hansen blev medlemmer af bestyrelsen, og Mogens Vestergaard blev suppleant (færrest antal stemmer).
 
Ad 8: Eventuelt.
Intet.
Knud Schulz afsluttede mødet med tak til de fremmødte og til dirigenten.