Pompeji : livet i en romersk by

Et utroligt spændende, velskrevet og indsigtsfuldt værk om dagliglivet i en romersk oldtidsby.

Forfatteren er professor i antikkens historie ved Cambridge University, og hun har skrevet flere bøger om den klassiske oldtid, bl.a. SPQR. Det antikke Roms historie (2018). Hun er en blændende formidler og giver et fint indblik i mange sider af dagligdagen i Pompeji, der blev begravet i 79 e.Kr., da Vesuv gik i udbrud.

Pompeji er et eldorado for arkæologer. De mange berømte gipsafstøbninger af mennesker, der blev fanget i byen og dækket af aske og lava, bringer os tæt på den tids mennesker. Det er ikke så mærkeligt, at disse menneskeskæbner berører og fascinerer nutidens mennesker. Meget kan udledes af disse fund, men Pompeji er meget mere kompliceret end som så.

Selv om vi ved en hel del, rummer byen mange uløste gåder. Pompeji er omspundet af myter og mere eller mindre holdbare arkæologiske teorier, som forfatteren i flere tilfælde gør op med. Hun punkterer bl.a. den populære myte om, at Pompeji skulle give et fastfrosset billede af livet i byen. Flere forudgående jordskælv ville højst sandsynligt have sendt en stor del af indbyggerne på flugt med deres habengut inden vulkanudbruddet. Baird forfalder ikke selv til bastante tolkninger, men kommer med kvalificerede gæt, hvor levnene ikke er entydige.

Ruinerne rummer en rigdom af informationer, som forsigtigt tolket kan give et indtryk af byen. En særlig type kilder er de utallige grafitti på murene, der fortæller om alt mellem himmel og jord fra forsmået kærlighed til valgoplysninger. Mary Beard balancerer fint mellem fakta og kvalificerede gæt og giver et levende indtryk af en travl handelsorienteret markedsby, hvor landbruget nok var byens betydeligste velstandsgrundlag. Dernæst får man et indtryk af livet på gaden og i husene, handel og håndværk, bystyret og religionen. Undertiden krydres de overordnede afsnit med herligt jordnære observationer, som når Beard tørt bemærker, at byens indbyggere må have lidt af udpræget dårlig ånde pga. deres forkærlighed for garum (gæret fiskepasta) og manglende tandbørster.

Pompeji er i dag i forfald, hærget af jordskælv, masseturisme, hårdhændede udgravninger, de allieredes bombninger, tyve og hærværk. Dertil kan man føje mistanken om, at mafiaen kanaliserer tildelte midler ned i egne lommer. Det Pompeji, der møder den besøgende i dag, er kraftigt restaureret. Alligevel mener forfatteren, at byen absolut er et besøg værd, og hun kommer afslutningsvist med mange praktiske anbefalinger til et vellykket besøg. Hendes bog, der henvender sig til et bredt publikum, giver en omfattende baggrundsviden og vil desuden være et optimalt grundlag for et besøg.