Den pige jeg var

Paige og Houston er diametrale modsætninger, og gnisterne fyger i den veloplagte afslutning på McConnell-trilogien, der byder på kærlighed, sex, humor og dybere dilemmaer.

I denne tredje og indtil videre afsluttende bog i McConnell-trilogien kommer vi bag facaden på Paige Owens, som vi har lært at kende som overfladisk, hård og Barbie-smuk i de to foregående bøger, hvor hun havde en birolle. Men jo længere man bliver inviteret indenfor, jo mere finder man ud af, at facade er én ting, indhold noget andet. Jeg har personligt glædet mig til at lære den her pige nærmere at kende, og hun skuffer da heller ikke.

Paige har dummet sig og skylder sin tvillingesøster en hel del, men da hun prøver at gøre alt godt igen, kommer hun selv i krydsilden og bliver frosset ud af sine tidligere veninder i søsterskabet Delta House på McConnell. Alene og venneløs støder hun ind i Houston Orr, der er hendes diametrale modsætning; omsorgsfuld og godhjertet, (næsten) uden bagtanker. Han er tre år ældre end Paige, studerer på deltid, arbejder i en købmandsbutik og vender hver en øre, hvilket der viser sig at være en særlig grund til.

Selvfølgelig begynder gnisterne at fyge, og de her to vidt forskellige mennesker bliver forelskede - og selvfølgelig skal de lige over nogle bump, inden de kan puste ud - og måske få hinanden. Som i de tidligere bøger, der alle kan læses uafhængigt af hinanden, er det ikke kun kærlighed og skærmydsler, men også sværere, personlige problemer og dilemmaer, der belyses. Tidligere har vi været omkring skoleskyderi, tab, sorg, handicap, og sclerose. Ginger Scott skriver godt og med mange følelsesmæssige detaljer, hvilket giver historien og dens personer liv og dybde. Derudover er hun garant for en skøn humor, der gør personerne ekstra sympatiske og charmerende og giver læseren en umiddelbar lyst til blive bedste venner med dem. Jeg må dog sige, at Paige kræver lidt mere tilvænning end Rowe og Cass, der var hovedpersoner i første og anden bog, men man kan ikke komme udenom, at hun er en kvinde med power og ben i næsen.

Da det er en trilogi, og dette er tredje bog, så burde det jo slutte her, men forfatteren er så glad for sine karakterer, at hun ikke vil udelukke, at der kommer en efterfølger. Og noget der er helt sikkert og vist; der kommer et spinoff, hvor Houstons bedste ven Casey har hovedrollen.