Bog

Sådan falder isbjørnen i søvn

Af (
2019
)

Anmeldelse

Sådan falder isbjørnen i søvn af Bouke Billiet

02 jan.20

Sød fortælling med mange gentagelser og meget smukke og enkle illustrationer i mørke, natlige farver er et godt bud på en godnathistorie til friske børn, der ikke ved, hvor herligt det er at sove.

Det er hæsligt ikke at kunne sove! Og alle dem, man spørger til råds, har ingen søvnproblemer. Heldigvis har de mange gode råd.

Isbjørnen ligger i sin seng og kan ikke falde i søvn. Faktisk er han helt vågen. Med sit sovetæppe slæbende efter sig, går han ud for at spørge de andre dyr til råds. Polarræven er heldigvis nem at finde i sneen, for han har ikke pudret sin næse, så isbjørnen kan se den sorte prik, der bevæger sig.

Når polarræven skal sove, putter han sig under sin varme, buskede hale, men isbjørnens hale er alt for kort, og han bliver svimmel af at prøve. Haren sover på sine lange ører, hønsene har en lang forklaring til ham om varm mælk og hyggelige natlamper. Isbjørnen bliver helt træt af at lytte til dem og kan stadig ikke sove. Han er lige ved at spørge døgnfluen, men kommer så i tanke om, at den nok ikke er den rette at spørge. Efter at have gået langt og spurgt virkelig mange dyr om råd, også murmeldyret, turtelduerne, pindsvinene og savfisken, kommer isbjørnen endelig hjem til sig selv igen. Han afprøver alle de gode råd, han har fået, og det tager lang tid og er heldigvis meget trættende.

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Gry Kappel Jensen
Graphic
Marjolein Potti
ISBN
978-87-406-5800-2
Antal sider
32

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer