Livet i Mumidalen : mumitroldene af Philip Ardagh

Første del har fokus på Mumibøgerne, mens den anden halvdel handler om Tove Janssons liv og arbejde. Bogen er et anderledes opslagsværk med en fin fordeling af tekst og fantastiske billeder i skønne farver.

Det er fantastisk, at Tove Jansson har kunnet skabe en tro på, at Finland er et magisk eventyrland, og at hun selv var en karakter, ligesom Knytten eller Lille My, indtil man finder ud af, at Finland er et rigtigt land, og indtil man ser et fotografi af hende, hvor man opdager, at også hun er virkelig.

Dette er en bog, som jeg forelskede mig i ved første øjekast. Selvom, eller måske især fordi, jeg er blevet voksen, har jeg oplevet en tiltagende fascination af Tove Janssons evne til at få disse finurlige væsner i deres eventyrland til at afspejle den verden og de mennesker, man som voksen bliver opmærksom på, lever rundt om os.

Forordet fremhæver nogle af nøgleordene i mumiernes liv. Eks taler forfatter Philip Ardagh om ’Fester’, hvor han påpeger, at Tove Jansson faktisk formåede at være en af de få forfattere, der beskriver lykke "Troldmanden bliver så overvældet af al den varme, der møder ham, at alting ender fredfyldt. Det er, fordi en god fest taler direkte til hjertets godhed". Der er et afsnit om "Katastrofer", hvor Tove Jansson fik fortalt, at Mumidalen ikke er noget sikkert sted, hvilket afspejlede 2. Verdenskrig, der på det tidspunkt hærgede verden. Her er Mumifamilien splittet, og vejene er fyldt med Hatifnatter, som er spøgelsesagtige væsner, der bare vil rejse.

Første del af bogen har fokus på Mumibøgernes verden, mens den anden halvdel handler om Tove Janssons liv og arbejde. Bogen er et anderledes opslagsværk med en fin fordeling af tekst og billeder i virkelig skønne farver. Alle karaktererne er beskrevet, selv det stakkels lille egern, der mødte Isfruen og mister livet. Der er beskrivelser af alt, der har noget med Mumidalen at gøre, både årstider, familiens historie med et udvidet Mumi-stamtræ og meget mere.

Den del der handler om Tove Janssons liv er rigt illustreret med forskellige produkter fra hendes professionelle liv samt privatfotos. Man ser her, hvor stor en del af Tove Janssons liv, Mumiernes verden udgjorde.

Den engelske børnebogsforfatter Philip Ardagh, har fået lov at benytte Tove Janssons arkiver, og bogen er ydermere udarbejdet i tæt samarbejde med Oy Moomin. ’Livet i Mumidalen’ er en rigtig smuk bog, i stift blåt bind med guldtryk og en masse af Tove Janssons originale illustrationer indeni.

Mumibøgerne er andet end søde, runde figurer på eventyr og er i virkeligheden måske mere eventyr for voksne end for børn. Fortællingernes mørke og de præcise, troværdige beskrivelser af ensomhed kræver i hvert fald formidling fra en voksen.

Måske er det netop denne kompleksitet i Tove Janssons eventyrlige verden og den evige vekslen mellem lys og mørke, der tiltrækker så mange voksne? Hun beskrev verden gennem et slør af eventyr, ligesom Astrid Lindgren, begge med en stor respekt for børn og troen på netop deres evne til at se verden klart.