Min boghylde: Alt fra Lev Tojstojs "Krig og Fred" til Helen Fieldings "Bridget Jones' dagbog".

Oprettet: 10.05.2011 - 19:44

Min boghylde er rimelig blandet, da jeg sætter pris på at læse meget forskelligartet litteratur. Alt fra letlæselige krimier som er gode på en kedsomlig flyvetur til tunge klassiskere, som kræver engagement og tålmodighed. Mine bøger er ligeså varierende som mit humør. Visse dag fordyber jeg mig gerne i en mursten med et stort persongaleri eller en lang handling som f.eks. middlemarch eller Don Quijote, og andre dage er jeg mere til en hurtig krimi som f.eks. Hypnotisøren eller en charmerende roman som "Damernes detektivbureau nr. 1".

Dertil indeholder min bogreol også en del ulæste bøger, da jeg godt kan lide at købe bøger til fremtiden. Derfor læser jeg heller ikke altid en bog med det samme efter at jeg har købt den. Nogle gange lader jeg den stå, fordi jeg ved, jeg vil sætte mere pris på den senere. Så på en måde er min bogreol som en vinkælder. Visse bøger nydes med det samme, andre får lov til at "modnes" nogle måneder eller et par år.

Oftest er bøger som gør det største indtryk på mig dem, hvori personerne udvikler sig og forandres med historien. En bog, hvori personerne er endimentionelle og tomme får jeg sjældent læst færdigt. Dertil nyder jeg også bøger, hvor forfatteren skriver en med personlig stil, så man ikke er i tvivl om, hvems bog man læser.

Blandt nogle af mine nuværende ynglingsbøger er Haruki Murakamis "Trækopfuglens Krønike", Jane Austens "Stolthed og Fordom", Sara Waters' "Lille Fremmed", Marcus Zusaks "Bogtyven", Howard Jacobsons "The making of Henry", Victor Hugos "De elendige", Julian Barnes' "Arthur & George" og Sue Townsends bøger om fiktive person Adriane Mole.