En samling af artikler med aktuel information om det litterære Tyrkiet med stemningsskabende fotos og perspektiver til landets politiske situation. Det er ikke opmuntrende læsning, men meget oplysende.
Bogen er en antologi af artikler om begivenheder og tendenser i de sidste cirka ti år i Tyrkiets litterære verden. I indledningen skriver ophavskvinderne, at de ønsker at vise det offentlige og kulturelle spektrum, den nye tyrkiske litteratur bevæger sig i.
Antologien indeholder for eksempel et afsnit om at være tyrkisk i litteraturen, altså selve nationalismens vilkår og baggrund i den litterære verden. Historien om hvordan en form for kulturreligiøsitet uden politisk dagsorden manifesteres ved udgivelsen af romaner om sufi-digter Rumi, der levede i Konya i 1200-tallet. En af redaktørerne, Maj Skibstrup, har desuden bidraget med en fin fotosamling med skildringer af liv og bymiljø i Istanbul. Den fortæller næsten mere end litterære artikler.
"Hvorfor skal vi læse tyrkisk litteratur på dansk i dag?" er undertitlen på en artikel, der handler om udfordringerne der ligger i at oversætte fra tyrkisk. Fx om hvordan man muliggør en kulturel forståelse. Den afsluttende artikel kaldes "Om muligheden for at komme til orde", og giver et godt overblik over de politiske vilkår, man lever under i Tyrkiet. Det er ikke opmuntrende læsning, men meget oplysende.
Derefter kommer biografiske oplysninger om de omtalte forfattere, en oversigt over bogens skribenter og endelig et indeks. Hver artikel afsluttes med en noteliste samt en god og meget anvendelig litteraturliste. Skulle en studerende, faktisk helt ned til de bedste af folkeskolens ældste, sidde med en opgave om litteratur og kultur i nyere tid i Tyrkiet, så er der mange godbidder at finde her. Det er nok de færreste almindelige læsere, der har læst de forfattere, der behandles i bogen, udover Orhan Pamuk og Nâzim Hikmet, men man kan sagtens lære en masse om vilkårene for litteraturen i Tyrkiet.
Kommentarer