Bog

Orbital 2: Nomader

Af (
2018
)

Anmeldelse

Orbital 2: Nomader af Runberg og Pellè

27 aug.18

Christin og Mezieres tegneserier om Linda og Valentin rundede sidste år de 50 år, og nu ser det ud til, at det gamle mesterværk har fået en værdig, moderne arvtager.

Manuskriptforfatteren Sylvain Runberg kender man på dansk fra firebindsværket ’Hammerfall’ og tegneserieudgaven af Stieg Larssons Millenium-trilogi, mens tegneren Pellé så vidt vides ikke er kendt for andre produkter på dansk. Deres fællesprojekt, som foreløbig er på seks bind, er en science fiction-tegneserie i den såkaldte ”Space Opera-stil”, og der er ikke tvivl om, at de er kraftigt inspirerede af Linda og Valentin. Samtidig har de også formået at gøre deres historie tidsaktuel med spotpunkter på aktuelle problemer og tendenser lige fra miljøproblemer, krig, sameksistens, integration og tolerance. Blandingen af regelret science fiction underholdning og holdninger til tidens problemer fungerer optimalt.

Orbital er en rumstation, hvor den såkaldte Konføderation, en sammenslutning af næsten 800 forskellige racer, har sit hovedsæde. Den enorme stjerneplatform er også base for agenterne fra organisationen IDB, Det interplaneteriske Diplomatbureau, som forsøger at opretholde freden mellem verdenerne. Jorden er først for nylig blevet medlem af Konføderationen, og det er således en særdeles kontroversiel beslutning at lade jordboen Caleb og sandjarren Mezoke udgøre et agentmakkerpar, især fordi de andre racer betragter jordboerne som krigsliderlige og underudviklede, og forbi der indtil for nylig var krig mellem sandjarrer og jordboere.

I Kuala Lumpur på Jorden forberedes en stor ceremoni, der skal fejre freden mellem jordboere og sandjarrer, og Caleb og Mezoke sendes til jorden for at forhindre, at noget skal gå galt. Men den glædelige begivenhed i det ellers så idylliske malaysiske samfund trues på flere fronter. Fire fiskere dræbes på mystisk vis, samtidig med at nomadefolket Rapukhanerne ankommer til jorden, og i kulissen truer både de vrede fiskere og oprørere, som er imod Jordens indlemmelse i Konføderationen. Og som om det ikke var nok, er Mezoke særdeles skeptisk overfor de diplomater, som Sandjar har sendt til jorden.

Runberg er en erfaren manuskriptforfatter, og selvom historien ikke sådan lige er til at få has på, virker han til at have fuldstændig styr på sit plot. Samspillet mellem historien og tegningerne er perfekt, og Pellés mørke, lidt dystre illustrationer passer som fod i hose til den spændende handling og de mange aktuelle problematikker. Ovenikøbet viser Pellé i dette bind, at han også kan bruge muntre og klare farver, hvor det passer ind i handlingen.

En ny klassiker er født.

Bogdetaljer

Forlag
Cobolt
ISBN
9788770857192
Antal sider
104

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer