Kategori:
Lyrikleksikon (siden handler om et begreb)
Knækprosa bruges inden for lyrik, om digte, der er ombrudt i verslinjer. Knækprosaen indeholder sjældent rim og fast rytme og tegnsætningen er ofte mangelfuld eller ikke-eksisterende. Indholdet kan være anekdotisk eller episk og sproget er almentilgængeligt og minder i højere grad om sproget i prosa end i den traditionelle lyrik.
I 1979 blev betegnelsen knækprosa lanceret af Torben Brostrøm og var til at begynde med nedsættende. Anmelderne syntes ikke om den nye form, som de anså for at være svagere end almindelig digtning.
Forfattere, der har skrevet knækprosa, er eksempelvis Vita Andersen og Dan Turéll.
smag på bøgerne – en bid om dagen