Blank betyder ”Urimet” og blankvers er derfor vers der ikke behøver at indeholde rim.

Blankvers består af Jambiske pentametre, også kaldt 5-fodsjamber. Dette betyder blot at der i hvert blankvers er 5 jambefødder.

Et blankvers kan både have en trykstærk udgang (Mandig udgang) og rumme 10 stavelser som i

”En her/lig gam/mel helt / er Ha/kon Jarl/”

Eller det kan have en tryksvag udgang (Kvindelig udgang) og rumme 11 stavelser som i

”to be / or not / to be / that is / the quest/ion”

Blankverset anvendes mest til dramatisk poesi.

Blankverset opstod i England i slutningen af 1700-tallet med bla. Shakespear og kom senere til Danmark, hvor det først blev brugt af Ewald og senere nåede sit højdepunkt i dramaet ”Aladdin” af Oehlenschläger.

”Han vilde offre lumsk en Ynglings Liv,

Den gamle Synder! for sin Lykkes Skyld,

Sin timelige Lykke. Skiebnen gav mig

Hvad ey den havde tiltænkt ham, men mig.”

Et andet eksempel på blankvers er Oehlenschlagers

Hakon Jarl  (1805)

”Jeg haaber selv, at mine stolte Nordmænd

Vi føle, det er mere værdigt at

Beherskes af en Konning end en Jarl.

Paa første Thing, som nu jeg sammenstævner,

Jeg bære vil mit stolte Ønske frem.

Den gamle vakre Kæmpe Bergthor Smed,

Arbeider flittig paa min Kongekrone,

Naar den er færdig, bliver Thinget sat.”

Dette sørgespil er skrevet på blankvers da hvert vers består af 5 jambefødder. Der veksles frit mellem trykstærke og tryksvage udgange og versene skifter derfor mellem at have 10 og 11 takter.

I dag bruges blankverset til næsten alt den dramatik der skrives på vers. At det ikke skal indeholde rim og at man frit kan vælge imellem den trykstærke og den tryksvage udgang, gør blankverset til et smidigt versemålt der er fleksibelt at arbejde med.

På grund af den frihed der er i at arbejde med blankvers, kan denne verseform komme meget tæt på daglig tale men uden derved at miste sin poetiske tone.