Årets bibliotek 2009

The lovely Bones

Læseklub

Fra læseklubben: Book lovers lounge

Bog til debat: 

"The lovely bones" af Alice Sebold

Bogens forside
Udgivet: 
2002
Forlag: 
Boston : Little, Brown and Company
Sidetal: 
328

Bogen er til debat i marts og april måned

Den 6. december 1973 i Norristown, Pennsylvania, tager Susie Salmon en genvej hjem fra sin skole. Hendes nabo, George Harvey, overtaler hende til at gå med ned i en underjordisk hule. Da hun kommer derned, voldtager og derefter myrder han hende. Susie's ånd flygter til hendes personlige himmel

Det kan lyde som en makaber krimi, men det er mest historien om en teenagepige, der, efter at være blevet myrdet, fra himlen iagttager, hvordan hendes familie og venner gennemlever sorgen. ved erkendelsen af, at hun er borte for altid. Hvordan de med tiden heler igen på hver deres måde, og ikke mindst hvordan hun selv kommer til rette med sin egen død.

En filmatisering af romanen, instrueret af Peter Jackson, der personligt har købt rettighederne, får premiere i Danmark den 11.03.2010

Så fik jeg set filmen, og jeg synes den er rigtig god. Jeg synes også, den rammer Susies tone i bogen rigtig godt. Nikolaj Coster-Waldau kritiserede den i Premiere for at være for lyserød og new age agtig, i beskrivelse af Susies himmel. Jeg synes, den rammer, hvad jeg forestiller mig er en 14 årig piges ide om, hvad en himmel er ganske godt.

Men se filmen og læs bogen

Ups, jeg fik måske formuleret mig forkert. Jeg har ikke skrevet opgave om bogen (der er ellers masser af "kød" på til en god analyse :-), men jeg refererer til det sted i bogen, hvor Lindsey er på en slags camp for at skrive opgave. Grupperne skal finde frem til et emne at skrive om, og én foreslår noget med gys og mord, så vidt jeg husker (det er ca. ½ år siden, jeg læste bogen, så detaljerne er gået i glemmebogen). Vedkommende er ikke klar over, at Lindsey er Susies søster, og der bliver helt stille i rummet, mens alle afventer Lindsey og den uheldige kammerats reaktion. Der er i bogen en meget fin og bevægende beskrivelse af Lindseys tanker og følelser, bl.a. bliver hun vred over at være offer og "hende, hvis søster blev voldtaget og myrdet".

Jeg er meget spændt på, om Jackson har formået at bevare den barnlige og uskyldige 14-årige Susies måde at se begivenhederne på.

Hej Britt

Det lyder spændende, at du har skrevet opgave om bogen. I hvilken forbindelse?

Ja, det er en rigtig god beskrivelse af Lindsey og Susie, og hvordan de hver især kæmper med bearbejdningen af det der er sket.

Hvis jeg skal komme i tanke om en bog, der bearbejder et så svært emne på samme måde, er det Nick Hornby's About a Boy (som faktisk også havde Rachel Weisz med i filmatiseringen)
I det hele taget vrimler bogen med perler af personbeskrivelser, som jeg håber andre vi nyde lige så meget som jeg gjorde.

Og jeg GLÆDER mig til at se filmen

Venlig hilsen

Elin

Jeg har også læst bogen og var meget begejstret. Jeg er enig med dig, Elin; når man fortæller andre, hvad bogen handler om, bliver det hurtigt en svælgen i ondskab og barnemord i værste "motorsavsmasakre-stil", men bogen her har nemlig en rigtig fin tone og indføling med personerne, der retter fokus mod de efterladtes følelser og tanker. Især blev jeg berørt af, hvordan  lillesøsteren oplever sig selv som offer (ifm. opgaveskrivning), mens Susie lider med hende oppe fra sin himmel.

Nu glæder jeg mig bare til at se filmen :-) ....

 

 

The Lovely Bones var nok ikke en af den slags bøger, jeg umiddelbart ville have læst, hvis ikke jeg var nysgerrig efter, hvad Peter Jackson nu havde kastet sig over. Men jeg blev meget positivt overrasket. Den er trods sit tema ikke spor makaber, men sød og sjov og rørende, uden overhovedet at blive klistret.  Og fortællerstemmen, som er Susies, er bare så godt ramt. (sådan set fra mit  ca. nogen og tredive år ældre synspunkt) Men jeg glæder mig til at høre, om I har læst den, og hvad I synes.

God læselyst

Elin

Til top