Årets bibliotek 2009

We need to talk about Kevin

Læseklub

Fra læseklubben: Book lovers lounge

Bog til debat: 

"We need to talk about Kevin" af Lionel Shriver

Bogens forside

Originaludgave: 2003

Udgivet: 
2003
Forlag: 
New York : Counterpoint
Sidetal: 
400

Bogen er til debat i februar  og marts måned

En skræmmende men fængslende  og meget velfortalt roman,som er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt. Formen er en brevroman : Eva skriver til sin mand Franklin om deres fælles teenagersøn Kevin. Kevin har altid været et problem for Eva. Et problem, som kulminerer, da han bliver hovedperson i en af USAs talrige high school massakrer. I sine breve opruller Eva barndomsårene og prøver at finde en forklaring.  Er Kevin fra starten ond ? Er hun skyld i hans udvikling ? Hvor har hun fejlet ? Hvad gør en mor, hvis hun ikke kan elske sit barn ? - og hvorfor svarer Franklin ikke ?

 

Jeg  var meget optaget af denne roman, da jeg læste den (på dansk) for nogle måneder siden. Som bibliotekar udsættes man for utallige bøger, der ser interessante ud, og heldigvis stod jeg med denne i hånden atter en dag, og denne gang havde jeg plads til lidt "frilæsning". Den er rigtig god - interessant fortællevinkel, hvor følelsen af at have opfostret en "columbine"morde bliver forsøgt beskrevet - og det ganske godt synes jeg. Jeg synes det er interessant at læse om denne form for berettiget eller uberettiget skyldsfølelse. Hvem er dommer om hvorvidt skyldsfølelsen er berettiget. Alle forældre tror jeg på - gør deres bedste, som de er i stand til i den givne situation. At skrive på uigenkaldelige frygtelige handlinger - som det her er tilfældet - giver et flot plot synes jeg. Romanen forsøger også meget interessant at beskrive mennesket bag morderen. - den er bare rigtig god. 

hej Tina

det betyder ikke så meget om bogen bliver læst på dansk eller engelsk - det vigtigste er, at vi får diskuteret nogle gode romaner fra det engelsksprogede område. Tak for tippet om Jesper Wung Sungs behandling af emnet. Selv måtte jeg gense Michael Moores Bowling for Columbine efter at ha`læst om Kevin. Er der har læst romaner om temaet ?- f.eks. Pierre`s Vernon G Little ?

mange hilsener

Lone

 

Kære Alle.
Min tilståelse går på, at jeg desværre ikke har læst bogen på engelsk men på dansk. Det forhindrer heldigvis ikke en god og meget stærk læseoplevelse. Flere gange undervejs i bogen ændrede jeg holdning til Eva. I starten havde jeg stor sympati for hende, så fik jeg kuldegysninger og til slut stor respekt. Sikken en kamp hun kæmper mod sig selv, skyldfølelserne og samfundets dom. Jeg har ikke så tidligt på måneden lyst til at skrive om slutningen - I andre kæmper sikkert med den engelske udgave :-), men vender tilbage senere for at læse jeres indlæg.
Hvis I, efter at have læst denne bog, har lyst til at læse mere om skoleskyderi, kan jeg anbefale Jesper Wung-Sungs Ægte brøker, som er meget letlæst og har synsvinklen et noget andet sted. Ja den er jo altså heller ikke på engelsk, så det er jo også lidt snyd :-)
Hilsen Tina

Til top