Tak til Ane-Marie Kjeldberg
Så er september måned gået og det er tid til at få en ny diskussion i gang i vores læseklub. Jeg vil gerne sige tusinde tak til Ane-Marie for hendes mange indlæg. Jeg, og sikkert også jeg andre, har fået min læsning beriget af også at "tale" med forfatteren. Det er dejligt at kunne få svar på nogle spørgsmål man ellers måske var brændt inde med.
Endnu engang tak for en god diskussion:-)
Mvh Kirstine

Svar på: Hmmm (7996)
Det er da det....
(Tiøren faldt)
- at netop nogle følelser vi oplevede ved de første seksuelle erfaringer, hvor grænser gennembrydes/overskrides, blusser op når vi læser marciipansøstrene, som gør at bogen både virker dragende og skræmmende.
I princippet behøver der ikke at være tale om et overgreb, men bare det at skulle træde ind i en ny verden, at hengive sig til et andet menneske, på et stadie hvor personligheden stadig er spinkel og let påvirkelig, gør et stort indtryk på et barn/lille voksen.

Svar på: Hmmm (7996)
Ambivalensen ind i læseren
Selv tak, Mette.

At bogen vækker dobbelte følelser, er jeg mere end glad for at høre.
Det havde jeg ønsket mig, eftersom alt netop er så ambivalent i Eva. Hendes vaklende, urolige tilstand ville jeg gerne formidle, ikke blot som skildring, men som følelse.
Tusind tak for din udmelding.

Svar på: Flemming og naboen (7864)
Flemming filtreret gennem Eva. Og hvorfor den titel?
@Kirstine:
Flemming er 26 i begyndelsen af bogen (Caritas fortæller Eva det, da de første gang møder ham - i teatret).
At du ikke kan sætte alder på ham, er jeg egentlig glad for. vis mere ... Jeg har forsøgt at skildre en mand, som på sin vis er lidt uden for tid og normer (hvilket jo ender med at blive hans undergang).

Interessante overvejelser: kan man lære en litterær figur at kende, når man ikke ser noget skildret fra hans synspunkt. For en forfatter som Herman Bang lykkes det, vi er aldrig inde i hans figurer, men alligevel kender, følger og forstår vi dem. Bang var mesteren på det felt.
I Marcipansøstre ser vi indefra kun Eva, og alt filtreres gennem hendes blik. Det lægger et filter over Flemming, en slags kode kunne man sige. Kan man ved at "kende" Eva afkode Flemming via hans handlinger, hans ansigtsudtryk, hans præferencer etc., som de opfanges og tolkes af Eva? Måske - og måske ikke...

Titlen Marcipansøstre kommer af det, som står på første side af første kapitel:

"Måske lå noget af styrken også i hendes øvrige udseende: Det hvidlyse kraftige pagehår, den sommerbrune hud og ansigtstrækkenes runde plastik med de høje kindben og næsens uforlignelige sammenhæng med pande og mund. Den sammenhæng var som formet i marcipan eller blødt, dyrt dukkegummi: Ingen bratte knæk eller øjenstødende indhak, derimod svungne tiltalende overgange, som var Caritas udelukkende bygget af brudstykker af ovaler."

(Men i øvrigt skulle bogen oprindeligt have heddet Caritas - den titel havde den under næsten hele skriveprocessen. Kort før udgivelsen blev forlagets illustrator imidlertid opmærksom på den islandske roman "Karitas uden titel", og jeg blev enig med forlaget om, at min bog måtte omdøbes. Jeg endte med at blive vældig glad for den nye titel.)


vis mindre ...

Hmmm
Mange tanker trænger ind i mit hoved, når jeg læser jeres kommentarer. Jeg læste bogen i sommerferien og følte stor empati med både Flemming og Eva. Som lærer ser og oplever jeg ofte unge fanget i et net, hvor de ikke selv kan finde deres egen grænse. vis mere ... Og som voksen, ved jeg, at seksualiteten ind i mellem udfordrer og pirrer og får os til at gøre ting, vi ikke burde, men så alligevel lokkes til at gøre og at vi ind i mellem også overskrider vores egne grænser. Hvis voksne oplever dette - hvor voldsomt må det så ikke være for unge??? Jeg tror også, at vores naturlige trang til formering og artens overlevelse, ind i mellem overskrider fornuften og det er måske der, hvor min sympati for Flemming ligger? Og samtidig væmmes jeg jo, for det er jo forkert....men han lokkes jo, han kan ikke selv gøre for det og slet ikke styre det, som I kan høre, er det en bog som vækker dobbelte følelser, og det i sig selv er en kunst. Så tak for oplevelsen Ane-Marie!
vis mindre ...

Svar på: Spørgsmål til forfatteren (7811)
Mine værste scener
@Line:

Tak for dine ord. Jeg er glad for, at du synes, jeg lader læseren selv dømme. Det ønskede jeg også - samtidig med, at jeg selvfølgelig havde en holdning til historien og dens personer. vis mere ... Eller rettere: mange holdninger, eftersom sagen har så mange problematikker i sig.

Det sværeste for mig at skrive var Evas totale ensomhed med de ildesete aspekter af hendes følelser. Det gjorde så ondt at skrive. Jeg benyttede mig af det, som bl.a. skrivecoachen Bo Skjoldborg kalder method writing, dvs. jeg trak på følelser, som jeg selv har gået helt ene med - i ganske andre sammenhænge.

Svær var også scenen med Eva og Smed - hans svigt af hendes tillid gjorde mig så ondt.
Og den seksuelle handling i den scene fandt jeg den væmmeligste af alle de seksuelle sekvenser i bogen. Den var modbydelig at skrive, jeg havde helt forfærdelig kvalme ved den.


vis mindre ...

Svar på: suveræn historie (7806)
Smed og begyndelsen på den mistede tiltro
@ Connie:
Tak også for dit syn på Flemming, dejligt at du kunne "følge" Eva pga. hans personlighed.

Eva går over til naboen, Smed, for at få hans hjælp: Hun vil have ham til at melde Flemming til politiet. vis mere ... Eva vil have alt det forkerte stoppet - og jeg tror også, at hun vil have Flemming ud af billedet, så hun kan få Caritas og hendes søstre for sig selv igen. Hun vil så gerne, at det hele skal blive som før.

Men Smed reagerer uventet, tøvende og lidt for forstående mht. Flemming.
Og så falder det Eva ind, at hun måske kan blive optaget i Caritas-kredsen igen (de har jo forstødt hende på det tidspunkt), hvis hun virkelig imponerer dem - og derfor indlader hun sig desperat med den gamle Smed.
Det virker ikke, Caritas-pigerne imponeres ikke, tror hende slet ikke, og så står Eva dér, stadig alene og nu med skyldfølelsen over, at den gamles hjerte gik i stå. Heller ikke det kan hun fortælle til nogen.

Smeds svigt er for mig prikken over Evas i, derfra mister hun blot mere og mere troen på, at der er noget at gøre, at verden kan blive hel igen.

Tak for de rare ord og gode ønsker.

Jeg gør mig mange overvejelser over den nye roman lige nu. Forfatterverdnen bliver svær at spidde "rigtigt", det ved jeg.
vis mindre ...

Interview om Marcipansøstre
Indtil jeg får stjålet mig tid til at besvare de resterende kommentarer, vil jeg lige gøre opmærksom på, at man i øjeblikket i Århus Stiftstidende kan læse et interview med mig, som måske giver lidt yderligere belysning af Marcipansøstre.

Jeg forsøger at sætte et link ind:
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20080830/AAS/832104214/1022/kommune

Virker det ikke, kan man alternativt gå ind på interviewet via min hjemmeside, som linkes til øverst på denne side.

Svar på: Jeg kan godt lide Flemming... (7802)
Flemming & møderne hos Eva
Jeg er glad for, at du, Helle, godt kan lide Flemming. Jeg har selv følt ham som et dejligt menneske - som fra et vist punkt træder helt forkert og ikke kan rette op igen.

Flemming og Dike mødes hos Eva i første omgang på Dikes initiativ. vis mere ... Flemming forsøger jo faktisk på den tid at skabe afstand, men Dike er forelsket i ham og lider alverdens kvaler ved ikke at se ham, og hun får derfor Eva til at tilkalde ham.

Dike forestiller sig, at Flemming vil blive nervøs ved, at Eva "vil tale med ham" og at han derfor vil møde op for om muligt at glatte ud, berolige.
Og hun får ret, han møder op - og så er hun der. Jeg tror, at Flemmings lettelse er enorm, da han ser, at det er hende, det handler om, ikke Evas konfronteren ham med, at han er gået for vidt. Og samtidig tror jeg, at Flemming virkelig holder af Dike, måske er han ligefrem forelsket, I hvert fald er han betaget.

At de ender med at gå i seng sammen, Dike og Flemming, tror jeg ikke, Flemming har regnet med.
Dike tror, at det er nødvendigt, hun kan slet ikke forestille sig andet i kampen med Arendse.
Og da det først er sket, kan Flemming ikke slå bremserne i.
Jeg tror, han føler en eller anden vag sikkerhed ved, at de mødes hos Eva, et sted i byen, hvor han og Dike ikke er så velkendte ansigter.
På det punkt i historien, tror jeg, at Flemmmings liv er helt i kaos, og alting forgår fra dag til dag uden noget egentligt overblik.

Og Eva lader det ske i et fortvivlet håb om på den vis at få Caritaspigernes accept, der er jeg helt enig med dig, Helle.
vis mindre ...

Tak for kommentarer og spørgsmål
Tak for de mange spændende kommentarer og spørgsmål.
Jeg vil vende tilbage til dem efter weekenden, da jeg lige har modtaget en kollegas manuskript, som akut beslaglægger hele min opmærksomhed og koncentration.

Glæder mig til at fordybe mig i kommentarer mv. i starten af næste uge.

Bedste hilsner
Ane-Marie

Svar på: Kritik & Flemming (7791)
Flemming og naboen
Jeg havde meget svært ved at sætte alder på Flemming (kan desværre ikke helt huske om det faktisk bliver nævnt). For mig kunne han både være 25 og 45 år. Men jeg syntes sådan set ikke at jeg lærte ham så godt at kende, at jeg kan sige om jeg kan lide ham eller ikke. vis mere ... Man hørte mest om pigernes betagelse af ham og fordi man ikke så noget fra hans synspunkt, følte jeg ikke at jeg lærte ham at kende.

At Eva besøgte naboen og gik med til at give ham oralsex kom egentlig ikke bag på mig. Jeg tror at Eva havde mistet fornemmelsen af hvad der var rigtigt og forkert. Og hun havde måske også en (forkert) idé om hvad sex kan bringe med sig. Tror at hun får et problem med sin samvittighed når hun bliver voksen og får tænkt den episode igennem eftersom naboen (går jeg ud fra ) dør af episoden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Ane-marie hvad der ligger bag titlen på bogen? Maricapan forbinder jeg mest med farven råhvid og så jul!?

vis mindre ...

Spørgsmål til forfatteren
Hej Ane-Marie Kjeldberg

Marcipansøstre er en rigtig god bog, fordi den ikke med store bogstaver forklarer læseren, hvad han eller hun skal mene, men lader læseren selv dømme.

Jeg vil gerne spørge dig, hvad der var sværest for dig selv at skrive af denne bog?

suveræn historie
Jeg vil bare pippe lidt med igen ( det var mig med tabu overskriften 2.sept. )
Ang. Flemming som person vil jeg tilslutte mig Helles vurdering af ham - Han er jo en flink fyr,der bare lader sig rive med- og det er ikke okay- for han er jo den voksne, der burde kunne gennemskue pigernes " leg "-og være klog nok til at sætte grænsen !- men smart fundet på forfatter, for du får os læsere til at forstå Eva`s reaktioner meget bedre ved at gøre " synderen " sympatisk.
Nu har jeg ikke lige bogen ( det var i sommerferien jeg læste den ! ) og jeg har heller ikke alle detaljer present, men der var en episode jeg undrede mig over medens jeg læste historien. vis mere ... Hvorfor var det nødvendigt at Eva gik over til naboen -? Det var en lidt utroværdig episode syntes jeg , og en tragi komisk ende på hans liv med det hjerteslag.
Ellers vil jeg sige til Ane - Marie. jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd. Du er en spændende forfatter, og jeg håber din næste bog også tager fat på nogle "spræng farlige emner", det bliver spændende at høre lidt fra jer forfatteres egen verden :-)
God vind fremover ønsker Connie fra det sydfynske ø-hav.
Iøvrigt også tak for de gode indslag fra jer andre læsere - jeg må sige at den med stockholmsynddromet/ Kampusch effekten havde jeg ikke selv kommet på ;-)
vis mindre ...

Svar på: Kritik & Flemming (7791)
Kritik
Jeg synes at det er dejligt at dele mine tanker med Ane-Marie, men mangler også mere respons fra i andre.
Kom nu piger:-)

Svar på: Kritik & Flemming (7791)
Jeg kan godt lide Flemming...
- og derfor kan jeg levende sætte mig ind i Evas kvaler. Han bliver fristet ud over alle grænser, og fanget i et spil - en magtkamp søstrene imellem.
Ingen tvivl om at han burde sige fra og tage en alvolig snak med pigerne. vis mere ... Men i det øjeblik han overskrider grænsen, sidder han i saksen, og uanset hvordan han agerer vil det få konsekvenser - og han lukker øjnene og fortsætter.
Hvorfor foregår hans hyrdetimer hos Eva?
Ønsker han at blive opdaget - og stoppet?

Jeg tror at mange mennesker har et misbrug af mere eller mindre selv/destruktiv karakter. Uden at være et dårligt menneske - Flemmings misbrug er uheldigvis at han ikke kan sige nej til unge piger.
Bekræftigelse, tror jeg er nøgleordet.
Det gælder både Flemming - og for den sags skyld også Eva, som er afhængig af at blive bekræftiget/accepteret af Caritas.
vis mindre ...

Svar på: Der er kun en Marcipansøstre... (7702)
Planer
Det er dejligt at høre, Helle.
Jeg legede lige præcis med tanken om en ny roman, en udstrengning, hvor Evas nære omgivelser håndterer situationen anderledes.

Men foreløbig er jeg i gang med arbejdet på en roman, der foregår i et hjørne af forlagsverdenen, så en eventuel "Marcipansøstre version 2" bliver nok først ad åre.

Svar på: Lytte (7694)
Der er kun en Marcipansøstre...
Ane-Marie, den version af Marcipansøstre du har skrevet er perfekt. Den giver anledning til stor tankevirksomhed - og eftertanke hos læseren. Nøjagtig som en god bog er i mit univers. Men jeg kan godt forstå at du leger med tanken. Ku det ikke blive en ny bog?
Jeg ser frem til meget mere fra dig:-)

Svar på: Slutningen (7663)
Kampusch
Evas samvittighed får hende til at ønske, at Flemming kan blive fri for fængsel. Dårlig samvittighed over for en overgrebsmand ses ikke helt sjældent i skildringer fra det virkelige liv. vis mere ... En følelse af medskyld og sympati, som vi også så det hos den østrigske Kampusch, hvis sag kom frem, da jeg var i slutningen af arbejdet med min roman. Kampusch led også af netop Stockholm-syndromet, som du nævner, Kirstine.

Eva og de andre piger er jo ikke fysisk isoleret sammen med Flemming, men der opstår en mental og samfundsmæssig isolation, fordi Flemming forgriber sig, og ingen får sat en stopper for det før efter en tid.
vis mindre ...

Svar på: Ofre (7662)
Offerstrukturer
Tak for de gode ord om bogens relevans, Helle.

Jeg er glad for, at du har følt, at offerstrukturen findes i flere af romanens relationer og lag. Det er noget, som fyldte meget for mig, mens jeg arbejdede på bogen, at romanens personer har forskellig offeranskuelse og føler skiftende samhørighed gennem historiens forløb.

Svar på: Ikke pornoagtigt (7657)
At skildre sex uden pornografi. Dikes følelser
Tak til Vera for også din respons.

Jeg er glad ved, at du ikke ser bogen som pornografisk. Jeg har arbejdet meget med sprog og stemning i også de seksuelle scener, har villet undgå al pornografisk sprogbrug og stil.
Nogle gange kan jeg blive så ked af, at mange åbenbart ser enhver direkte skildring af sex som pornografi. vis mere ...

Ja, de fire piger har forskellige arter af relationer til Flemming.
Hvor er jeg glad for, at du ser Dikes forelskelse. Den dukkede op, mens jeg skrev, og jeg tror, at Flemming på sin vis gengælder den. Han forvalter den helt forkert.
Der er en underlig dynamik i den lille lukkede gruppe, som pigerne og Flemming kommer til at udgøre. Den var voldsom at udforske for mig under skrivningen.

Ja, jeg tror også, at Arendses lille udseendemæssige "fejl" har en betydning, på flere niveauer.
Caritas-moderens ambitioner på ældstedatterens vegne bidrager nok også til infernoet.
vis mindre ...

Svar på: Hvordan skal forældrene forholde sig? (7624)
Lytte
Tilbage til Sonjas spørgsmål om, hvad Eva-forældrene kunne have gjort anderledes.

Jeg har selvfølgelig tænkt over, hvordan historien ville være forløbet, hvis de havde haft en anden tilgang til Evas problemer. vis mere ... Jeg tror, at Helle har helt ret i, at forældrene er meget usynlige, især på det felt, der hedder seksualitet. Det tror jeg dog ikke var usædvanligt for tiden.

Men da Eva først var kommet ud i problemer, hvad kunne hendes forældre da have gjort?
Talt med hende, som Helle skriver, vil jeg tro, - først og fremmest lyttet.
Det er lægende at få lov at sætte ord på voldsomme oplevelser og føle ordene modtaget.
Jeg har spekuleret meget over, om Eva nogensinde ville være nået frem til at sige, at hun fandt noget af den seksuelle interaktion "spændende". Sandsynligvis var hun ikke. Men jeg tror, det havde hjulpet hende bare at få lov at tale ud, når hun gerne ville fortælle om Flemmings gode sider.

Men selvfølgelig kan man ikke som forældre bare lytte og nikke i den slags tilfælde, man må også markere, hvad der er rigtigt og forkert.
Så en kombination af at lytte og sige, at Flemming alligevel begik noget forkert og ulovligt, noget han ikke på nogen måde måtte - men at de som Evas forældre godt kan forstå, at han havde gode sider også.

Og så tror jeg, at det ville have ændret alverden for Eva, hvis hun havde fået at vide, at det hele nok skulle gå, at "det ikke var så slemt", fået et varmt knus og de ord.
Jeg tror, at de ord kan hjælpe til at læge meget, når forældre siger dem efter at have lyttet, virkelig lyttet.

Jeg har leget med tanken om at skrive endnu en version af bogen, en version, hvor Evas forældre agerer helt anderledes.
Måske skulle jeg?
vis mindre ...

Slutningen
Da Eva i slutningen af romanen vil ændre sin forklaring til politiet tror jeg det skyldes to ting. For det første tror jeg hun blev bange da hun hørte at søstrene havde ændre forklaring. vis mere ... Hun blev simpelthen bange for at folk ikke ville tro hende (med god ret!) Men jeg kom også til at tænke på noget der hedder Stockholm syndrom som er en psykisk tilstand hvor en person kan få sympati for sin overgrebsmand. (det er mest udberdt i tilfælde af kidnapning) Men jeg syntes det virker som om Eva får sympati for Flemming og helst ikke ser at han skal i fængsel.

vis mindre ...

Ofre
Jeg er meget glad for at du Vera og Ane-Marie tager fat i vinklen, at Eva og Flemming er ofre. Det er noget af det, som har frustreret og pint mig mest - og givet anledning til den store indlevelse og bearbejdning af bogen. vis mere ... Jeg har tænkt meget over, hvad vi kan gøre for at vores børn ikke udsættes for overgreb på deres grænser. Evas forældre er meget lidt synlige i bogen, og jeg opfatter det som om at det samme må gælde deres personlighed. Eva har med andre ord ikke rigtig nogle nære voksne (ud over Flemming, som hun i starten stoler på),at afkode værdier og holdninger fra - og hvor pokker skal hun lære at sætte grænser henne, når hun ikke har nogle rollemodeller.
Min ide om hvordan man kan undgå at børnene sættes i situationer hvor de bliver presset ud i noget, der overskrider deres grænser er:
- at tale med dem.
Ikke sætte sig ned og sige "nu skal i høre", men hele tiden vise dem HVEM vi er og HVAD vi synes er rigtigt og forkert.
Ane_Marie - det er en hamrende god bog du har lavet - hvor omdrejningdpunktet er pædofili, men det kunne ligeså godt være andre former for misbrug og den meningsløse og afstuppede vold, der sker hyppigere i dagens Danmark.
vis mindre ...

Ikke pornoagtigt
Marcipansøstre er en modig bog. Det var bask læsning på mange måder.
Evas isolation midt mellem frigjortheden og de ”borgerlige normer” var det værste. Alle svigter hende.

Du skriver virkelig godt, og jeg synes at du beskriver det seksuelle sobert. vis mere ... Det er barskt at læse de afsnit hvor Flemming er med, men det ligger i selve bevidstheden om, at sådan noget sker. Du beskriver det ikke med pornoagtige ord eller holdninger. Det er meget objektivt og samtidig får du hele tiden også Evas væmmelse med. Flere gange vil hun bare hjem.
Masturbations-afsnittene, hvor Eva er alene – jamen jeg synes de er smukt skrevet. Man skal lige vænne sig til, at det bliver beskrevet, men så gør du det også meget sobert og ægte. Igen ikke pornoagtigt, men sådan som ihvertfald jeg godt kan huske det var, da man var helt ung.

Jeg synes man kan lære meget af din bog, særligt om hvor sårbare børn er også selv om de virker som om de er ude i noget meget vildt, som de selv har ”valgt”.

Noget andet er at jeg synes, at de fire piger har forskellige relationer med Flemming.
Arendse er den næsten voksne pige på sytten, som er meget udfarende. Hun virker næsten desperat. Mon det er fordi hun har det lille handikap, som hun selv tror er meget større end det er?
Eva og Caritas er de små, der bare trækkes med ind i det hele. De er virkelig ofre, også Caritas, selv om hun forsøger at spille meget ”voksen”.
Jeg synes Dike opfører sig som om hun er forelsket i Flemming…. Hun bliver presst ind i det seksuelle, fordi Arendse er så udfarende, synes jeg…. Jeg har meget ondt af Dike....

vis mindre ...

Svar på: Hvordan skal forældrene forholde sig? (7624)
Hvorfor fortæller Eva en ny løgn - om at ville selv?
Tilbage til Sonjas spørgsmål:

(Og tak for din ros til indlevelsen i Evas sind, den er jeg meget glad for.)

Hvorfor siger Eva, at Flemming ikke var så slem, og at pigerne "ville selv"?

Eva synes jo virkelig om Flemming. vis mere ... Hun er glad for hans indledende venlighed, hans engagement (fx hans forklaringer om verdensrummet) og frem for alt for hans manglende slåen på, at børnene skal vise ham respekt.
Det med respekten tror jeg ikke helt, at senere generationer kan sætte sig ind i - men for os, der var børn dengang, var voksne jo evigt omgærdet med angst. Ikke sådan, at vi bævede konstant, men vi vidste, at stort set alle voksne kunne slå om og blive meget vrede og bringe os til tavshed. Det var meget usædvanligt at møde voksne, som ikke udøvede den form for magt. (Og jeg tror endda, at mange af min og Evas generation har glemt, hvordan det var dengang.)

Dertil kommer så det, som hele tiden piner Eva, nemlig at hun ud over at være bange og føle væmmelse også nu og da har været seksuelt nysgerrig, endog har oplevet en vis lyst i visse situationer. Denne ambivalens forsøger hun også at komme ind og berøre ved at sige, at Flemming var "meget flink".

Endelig er der det, at Caritas-familien jo drejer historien og gør Flemming en tand værre, end han var. Han har uden tvivl begået overgreb, men Caritas'erne gør det til, at han også har truet pigerne.
Den historie kan Eva ikke med. Måske er det hendes retfærdighedssans, der gør det, måske er det følelsen af, at hun er lidt i samme båd som Flemming, som jo "svigtes" af Caritas-familien, ligesom Caritasfamilien svigter Eva.
Under indtryk af alt det, tror jeg, slår Eva over og fortæller en nye løgn: Nemlig, at Flemming intet forkert har gjort, og at pigerne ville selv. (Og Eva fx "ville" jo helt klart ikke selv, Caritas ej heller. Og "ville" Dike?)

(Det med forældrenes mulige alternative adfærd tager jeg lige i en særskilt post for ikke at gøre det hele for uoverskueligt at se på.)
vis mindre ...

Angst og troværdighed
Med hensyn til børns vidnetroværdighed, som du nævner, Connie, vil jeg gerne lige tilføje et par ord:
Eva og Caritas-søstrene ender jo med at give en lidt anden skildring af hændelserne med Flemming, end den, som vi som læsere har lært at kende ved at se gennem Evas øjne.

Caritassøstrene hælder formentlig til den nye forklaring i solidaritet med deres egne forældre, som er så ”frigjorte”, at det har nogle ubehagelige biklange - som 70’er-frisindet nu og da kunne have.

Eva ender med at støtte den nye forklaring - vel i et håb om at kunne komme ud af den ensomhed, som hun er endt i.

Så også her får forældregenerationens svigt vidtrækkende følger. vis mere ... Flemmings svigt og krænkelser gør naturligvis også, uden dem ingen ”sag”. Men forældre og andre ansvarspersoner kan øge eller mindske børn- og unge-vidners angst og dermed have indflydelse på deres troværdighed.
Det gælder formentlig i alle sådanne sager.

Jeg er glad for, at du tog dette aspekt op, Connie.

Sonjas spørgsmål takker jeg for og vil gerne vende tilbage til dem en smule senere, når jeg har mere skrivero.

vis mindre ...

Hov, slutningen af mit indlæg blev væk...
... her er resten:

Jeg er glad for, at mange læsere og også anmeldere – og I tre kommentatorer – har fanget den del af min hensigt og har ladet jer ”trække” med ind på rejsen i Evas verden og sind.

Og jeg glæder mig til yderligere kommentarer til romanen – også gerne uddybende spørgsmål eller kommentarer til min ovenstående svada :-).

Svar på: tabu (7602)
Pres, seksualitet - og at tvinge læseren ind i Evas sind
Jeg siger tak, Kirstine, for din åbning af debatten om Marcipansøstre og tak, fordi jeg må være med til at debattere min roman.

Også mange tak for de to fyldige kommentarer fra jer, Helle og Connie, som allerede er kommet her på bloggen.

Jeg er glad for at læse, at du, Kirstine, ser, at Evas holdninger ikke nødvendigvis er lig med forfatterens, og jeg er glad ved, at I alle tre har holdt ud, selv om I fandt, at romanen var barsk kost, og ved, at I har kunnet holde næsen så meget oven vande – trods bogens barske indhold – at I har bevaret overblikket og blandt andet fokuserer på gruppepresset, som romanen skildrer.

For mig som forfatter var det en vigtig del af historien, at Eva presses ind i de voldsomme handlinger, som finder sted.
Hun presses blandt andet af sin beundring for – ja, jeg vil faktisk sige kærlighed til - Caritas og hendes familie. vis mere ... Det er ikke en ukritisk beundring, for Eva ser godt, at Caritas-familien er dysfunktionel (selv om hun ikke kender det ord og begreb) i sin nærmest misantropiske (eller i hvert fald mis-silkeborgensiske) selvtilstrækkelighed. Men samtidig tiltrækkes hun frygteligt af deres selvsikre fremtoning og af deres viden om en verden uden for provinsbyen.
Og for at tækkes og leve op til Caritas og søstrene trækkes Eva langt, alt for langt – som også vi voksne kan gøre det, når vi gerne vil have andres anerkendelse, eller skulle jeg sige kærlighed?

Eva presses også af sin egen vågnende seksualitet.
Dette er en væsentlig pointe for mig – at seksualiteten kan være ganske overvældende i den tidlige pubertet.
Jeg tror, at de fleste husker med hvilken kraft følelser (både mentale og fysiske) kunne dukke op og drive deres spil med én, og hvor enorm nysgerrigheden på det seksuelle felt kunne være. Mange af os har så levet det på den mere stilfærdige måde, som Eva gør det, før hun kommer ind i den ”frigjorte” Caritas-verden. (Og Caritas-søstrene er jo specielle, dels er de produkter af en dysfunktionel familie, dels er de udprægede produkter af 70’er-frigjortheden, som jo kunne være meget radikal i sine udtryk og krav.)

Men jeg finder, at det er en vigtig historie at fortælle, at de seksuelle kræfter ER stærke i den tidlige pubertet, og derfor har jeg valgt at være så eksplicit i mine skildringer af visse fantasier og handlinger.
Ikke for ”bare” at gøre det, men fordi det forekommer mig så vigtigt, at vi som voksne personer med ansvar for børn husker, at det er sådan.
Hvorfor er det så vigtigt?
Fordi der er en tendens til at sige, at har unge været ude for seksuelle overgreb, og har de samtidig selv været nysgerrige eller på andre felter vist sig gryende seksuelt aktive, så har de unge selv gjort noget forkert, og de er nok ”selv ude om det”.
Det er væsentligt, at vi som forældre, lærere etc. er på det rene med, at det er helt naturligt, at vores unge er seksuelt nysgerrige (og det kan jo være i vidt forskellig grad) – og at denne nysgerrighed ikke på nogen måde giver nogen voksne lov til at forgribe sig på dem.

Den voksne – i romanen Flemming – har aldrig nogen undskyldning for at krænke en mindreårig, uanset hvordan den mindreårige nu forholder sig. Den voksne har ansvaret og skal holde situationen under kontrol.

Og vi kan som forældre, lærere mv. efterlade et barn / en ung i en forfærdelig ensom position, hvis vi begynder at mene, at det nok er vores barns ”egen skyld”.

Jeg har valgt at lade læseren se historien konsekvent fra Evas synsvinkel, dels fra den unge Evas, dels fra den voksne Evas, som nu og da dukker op som fortællerstemme, simpelthen for at ”tvinge” læseren ind i Evas sind – i hendes følelser og længsler, hendes afsky og angst, hendes forvirrende oplevelser af seksuel reaktion, hendes manglende overblik og til slut i hendes næsten totale ensomhed. Og med den voksne Evas stemme ind i de ikke helede skader fra dengang.
Jeg er glad for, at mange læsere og også anmeldere – og I tre kommentatorer – har fanget den del af min hensigt og har ladet jer ”trække” me
vis mindre ...

Stærk tobak
Pænt goddag - er rigtig glad for at komme med i læseklubben.
Marcipansøstre havde nok ikke lige været mit første valg, hvis jeg selv skulle have fundet den på hylden. vis mere ... Historien anmoder ikke ligefrem til hyggelig læsning, men er en klog bog, der sætter mange tanker igang. Jeg måtte flere gange lige arbejde lidt med mine forudopfattelser om pædofili, gruppepres og 13-åriges seksualitet.
En af de skræmmende ting, jeg specielt hæftede mig ved, var den måde, hvorpå hun overhovedet ikke kunne finde sine egne grænser. Hendes manglende kontakt med virkelighed - og hjerteskærende desprate forsøg på at nå den gennem den jordnære Lene.
Forfatteren beskriver særdeles flot pupertetens spirende ideer om kærlighed og/kontra sexualitet.
Det er skræmmende som mor til en 13-årig at erkende dennes spirende lystfølelser/behov ( det er da alt for tidligt - ikke?) - men samtidig ubeskrivelig dejligt at huske på, at man selv bare gerne ville læse i "Min Hest", og drømme om at den flotte ridelærer ville gi sig et uskyldigt kys - som vores hovedperson.

En god bog, som ansporer os voksne til at forstå, og tage ansvar i forhold til børn, der har svært ved at finde og sætte egne grænser.

vis mindre ...

tabu
Hej- Jeg har blandt meget andet også læst Marcipansøstre denne sommer, og jeg må sige at jeg syntes at det er modigt at tage dette emne op Ane - Marie. Jeg syntes du får ramt nogle vigtige overvejelser ang. vis mere ... børns vidnetroværdighed når du / hovedpersonen Eva ?lader det være lidt udflydende hvad der egentlig skete.
Uden at ville forsvare pædofili som jeg naturligvis finder afskyeligt og utilgiveligt vil jeg alligevel mene at romanen lægger op til en diskussion af skelnen mellem fantasi og sandhed, og altså også troværdighed i sådanne sager. Jeg arbejder selv i en daginst. og ved at især mange mandlige medarbejdere er forsigtige i deres omgang med børnene, og det er selvfølgelig til alles bedste, men ... nogle gange bliver der jo også pisket en stemning op, og uskyldige er gået ned med flaget p.g.a. fejl.
Jeg syntes jeg havde en fin læseoplevelse da jeg læste bogen , men jeg måtte flere gange lige lægge bogen lidt fra mig,da dine beskrivelser om gruppepres og andet af det der foregår var stærke sager - det er en bog der er til at blive klog på , hvis man som læser gider gøre sig nogle refleksioner, men det er da rigtigt set af anmelderen at forfatterens loyalitet er skjult, måske fordi en sag altid tager sig bedst ud fra alles synsvinkler ?
vis mindre ...

Vind billetter til Bogforum i København
Igen i år har vi lodtrækning om gratis billetter til Bogmessen i Forum (14-16 nov). For at komme i betragtning skal man sende en mail til Tina: bibtkm@svendborg.dk eller Michael: mil@odense.dk med navn og hvilen læseklub man er medlem af. Vi trækker lod blandt de mest aktive medlemmer. Vi har 10 billetter at trække lod om.

Velkommen til debat om Marcipansøstre og til bogens forfatter
Som tovholder på læseklubben vil jeg gerne sige velkommen til forfatter Ane-Marie Kjeldberg, jeg håber at vi får en god debat om din bog.
For mig var det grænseoverskridende læsning, det er ikke tit at børns seksualitet bliver beskrevet så detaljeret. vis mere ... Men det gjorde det samtidig også realistisk og derfor endnu mere skræmmende når Flemming var blandet ind i det.
En anmelder i Berlingske Tidende (07.08.08) skriver "I Marcipansøstre er det meget svært at fornemme, hvor forfatterens loyalitet ligger" og det var lidt den samme fornemmelse jeg sad med da sidste side var læst. For man har jo tendens til at sympatisere med hovedpersonen, i dette tilfælde Eva, som jo har svært ved at vurdere om det der er sket er rigtigt eller forkert. Men Evas fornemmelser kan selvfølgelig ikke direkte overføres på forfatterens holdninger. Det skal nok bare give en god idé om hvordan børn ser situationen omkring sex og sex med ældre.
vis mindre ...