| Agenter og Spioner |
Listen redigeres af |
| Evelyn Anthony: Afhopper Lademann, 1982. – 335 sider Ivan Sasanov er afhopper fra Sovjet, men han nægter at fortælle det engelske efterretningsvæsen, hvad han ved, indtil agenten Davina Graham overtager afhøringerne. Alex Berenson: Den tro spion Cicero, 2007. – 292 sider Efter i årevis at have infiltreret al-Qaeda vender CIA-agenten John Wells tilbage til USA som led i planlægningen af en terroraktion. Han er konverteret til islam og CIA stoler ikke på ham, så han må gå under jorden for at fuldføre sin mission, men for hvem? Rolf Boysen : Rodinas brigade Gyldendal, 2006. – 241 sider I begyndelsen af 1980'erne er den daværende KGB-chef Andropov klar over, at Sovjetunionen er på vej mod et sammenbrud. Han opbygger en lille slagkraftig 5. kolonne i USA, som først træder i aktion i 2001, hvor breve med miltbrandsbakterier bliver sendt til en række personer i USA. Så sættes CIA agenten Peter Janssen i aktion.
Hr. Ferdinand, 2005. – 463 sider Dan Brown: Tankados kode Hr. Ferdinand, 2006. – 347 sider Ensei Tankado truer National Security Agencys dekrypteringsenhed med et lammende program. Susan Fletcher arbejder på højtryk med at finde koden, mens hendes kæreste parallelt i Spanien prøver at opstøve koden fysisk. John Buchan: De 39 trin Aschehoug, 1959 Spionhistorie fra tiden lige før 1. verdenskrig. Richard Hannay bliver pludselig involveret i mord og kupplaner. Han jages både af fremmede agenter og politi. Len Deighton: Lynaktion Ipcress Spektrum, 1966 Spionroman om afsløringen af en østlig organisation, der lader kidnappede vestlige videnskabsmænd hjernevaske bag Jerntæppet for at anvende dem som agenter. Paul Eddy: Flint Forum, 2001. – 398 sider Den hemmelige agent i MI5, Grace Flint bliver maltrakteret på det grusomste af en forhærdet forbryder. Efter en omfattende kosmetisk operation vil hun, på trods af store psykiske problemer, sættes på sagen med at finde ham og gøre op med forbryderligaen. Ian Fleming: Casino Royale Aschehoug, 2006. – 205 sider. 1. udg. 1959 Den britiske agent James Bond får til opgave at uskadeliggøre en russisk spion og fagforeningssvindler. Colin Forbes: Styrkeprøve Wangel, 1994. – 317 sider Videnskabsmænd med radar som speciale udsættes for pres, og da den britiske efterretningschef samtidig underrettes om, at skibe forsvinder sporløst, kommer han på sporet af et syndikat, styret fra Hongkong. Frederick Forsyth: Ikon Forum, 1996. – 506 sider I slutningen af 1990'erne baner misvækst, kriminalitet og inflation vejen for nationalistiske fascisters overtagelse af magten i Rusland. I Vesten beslutter en gruppe statsledere derfor at sende en tidligere CIA-agent til landet for at redde situationen. Graham Greene: Hemmelig agent Fremad, 1959 Roman om agenten "D", der under den spanske borgerkrig sendes til England af den spanske regering i en hemmelig mission. Jan Guillou: I nationens interesse Modtryk, 1987 – 296 sider En sovjetisk viceadmiral er hoppet af til den svenske ambassade i Cairo, og agenten Carl Hamilton ("Coq Rouge") får den vanskelige og farlige opgave at bringe ham sikkert til Sverige. Sammenhørende: Coq Rouge ; Den demokratiske terrorist ; I nationens interesse ; Dine fjenders fjende ; Den agtværdige morder ; Øje for øje ; Den tabte sejr ; I hendes Majestæts hemmelige tjeneste ; En borger hævet over enhver mistanke ; Hamlon Jens Henrik Jensen : Kællingen i Kraków Borgen, 1998. – 340 sider En CIA-agent sendes til Polen, da der indløber nødråb fra en gammel kontakt, som har brug for hjælp. I Krakows underverden forsvinder sporene af den kvindelige kontakt imidlertid, og nogen vil åbenbart agenten til livs Sammenhørende: Kællingen i Krakow ; Hofnarren i Murmansk ; Ulven i Banja Luka John le Carre: Spionen der kom ind fra kulden Spektrum, 1964. – 231 sider Realistisk skildring af en engelsk spions virke i Øst- og Vestberlin i 1960erne. Edvin Lysdal : Fede tider : sporhunden der mistede sin lugtesans PerPlex, 2006. – 172 sider Den småt begavede, men stoute, overbetjent Furhauge bliver sat til at efterforske alle de spioner og agenter, der oversvømmer København op til 2. verdenskrig. Det lykkes ham at komme på sporet af attentatplaner mod statsminister Stauning. Robert Ludlum: Agent for Sovjet Erichsen, 1980. – 232 sider Agentroman om en kommunistisk infiltreret organisation i USA, hvis hensigt er at underminere og ødelægge det amerikanske samfund. Andy McNab: Kriserum fire Vinten, 2000. – 367 sider Nick Stone fra den engelske efterretningstjeneste får til opgave at opspore en tidligere kollega og veninde, som udgør en risikofaktor. Da han finder hende, viser det sig, at hun besidder afgørende viden om en dødbringende sammensværgelse, og snart er de begge jaget vildt. Alistair MacLean: Den sorte korsfarer Skrifola, 1962. – 235 sider John Bentall, der er brændstofekspert og hemmelig agent, får sit livs farligste opgave, da han bliver sat til at opklare syv raketforskeres mystiske forsvinden på vej til Australien. Jørgen Misser: De onde kræfter PerPlex, 2006. – 172 sider En midaldrende antikvarboghandler er i virkeligheden agent for israelske Mossad, og efter en fatal mission tager han sammen med ligesindede kampen op mod radikale muslimer. John Nichol: Stinger Lademann, 2006. – 268 sider Sean Riever er helikopterpilot for en humanitær organisation, der fjerner landminer i Afghanistan, men opdager, at organisationen er dække for et vestligt spionagenet, som skal tilintetgøre afghanske stingermissiler. Dermed trækkes han atter ind i krigens rædsler. Stella Rimington: Udsat Aschehoug, 2005. – 301 sider Agenten Liz Caryle fra MI5 efterforsker mistanken om en planlgt terroraktion i England og kommer på sporet af bagmanden, en etnisk brite. Daniel Silva: Ildens søn Cicero, 2006. – 238 sider Gabriel Allon, som har trukket sig ud af Mossad som agent, bliver modstræbende involveret i agentarbejdet, da den mystiske terrorist Khaled slår til med en bilbombe mod den Israelske ambassade i Rom. Khaleds familie stammer fra en lille palæstinensisk landsby som blev udslettet under Israels befrielskrig i 1948. Eric Van Lustbader: Arven Aschehoug, 2005. – 569 sider To CIA-agenter myrdes, og skylden kastes på Jason Bourne. På trods af sit hukommelsestab må han i gang med at opklare, hvem der står bag, og hvorfor man også stræber ham efter livet. |
smag på bøgerne – en bid om dagen