Historiske krimier

Historiske krimier

Listen redigeres af ; Holstebro Bibliotek 

Bøgerne er valgt efter, at handlingen skal foregå før 1914, og listen medtager kun bøger, der er skrevet som ”historiske romaner”, altså ikke bøger, der er så gamle, at de beskriver deres samtid som for eksempel Arthur Conan Doyles bøger om Sherlock Holmes.  

 Billeder af 1800-tallet

 Europa og Nordamerika i
  1600-tallet og
1700-tallet

 Detektiver i oldtidens
  Rom, Grækenland og Egypten
 

 Farlige opgaver i
  Middelalderen og Renæssancen




Billeder af 1800-tallet



Ackroyd, Peter: Dan Leno og Londons fantom
Klim, 2000. - 243 sider
En skuespillerinde i 1880ernes London dømmes for mord på sin mand. Hans efterladte dagbog viser ham som en bestialsk seriemorder, indtil der sås tvivl om dagbogens ægthed.
 


Akunin, Boris: Leviathan 
Gyldendal, 2006. - 243 sider
Krimi, hvor den russiske diplomat Erast Fanodin kommer ombord på passagerskibet Leviathan, hvor han blandes ind i opklaringen af et massemord i Paris 1878.
 


Akunin, Boris: Tyrkisk gambit 
Gyldendal, 2004. - 220 sider 
Rusland og Det Osmanniske Rige er i krig. En forræder ødelægger de russiske planer, og Fandorin fra Opdagelsespolitiet sættes på sagen, som han efter mange sindsoprivende og muntre episoder opklarer, sammen med den smukke Varvara.



Akunin, Boris: Vinterdronningen 
Gyldendal, 2002. - 248 sider
I Moskva i 1876 opstår der tilsyneladende en selvmordsepidemi blandt velhavende døgenigte. Fandorin, der er skriver ved Opdagelsespolitiet, opdager at alle har indsat samme person som enearving.

Læs artikel om romanen


 
Carlsen, Carl Jørgen: Worm : en mordgåde fra guldalderen : fiktion og fakta
Holkenfeldt 3, 2005. - 325 sider
Den fantasifulde og kunstnerisk begavede Peter Worm kommer i 1835 til København for at finde lykken, men i guldalderens København er arbejdsløsheden stor. Ender Peter Worm som morder for ussel vindings skyld, eller er han uskyldig ?
 


Carr, Caleb: Mørkets engel 
Klim, 1999. - 629 sider
Mens rigmænd og politikere i New York i 1897 rådslår om, hvordan man bedst kan manøvrere Spanien ud i en krig, opsøges psykiateren Laszlo Kreizler af en spansk diplomatfrue, hvis spædbarn er blevet bortført på åben gade, og Kreizler og hans hold dykker ned i slumkvartererne.


 
Carr, Caleb: Sindssygelægen 
Klim, 1997. - 510 sider
Kriminalroman som udspilles i New York anno 1896 og handler om en galning, der myrder trækkerdrenge. Politidirektør (senere præsident) Theodore Roosevelt får hjælp til oprydningen i et korrumperet miljø af psykiateren Laszlo Kreizler.


 
Davies, Martin: Mrs. Hudson og åndernes forbandelse 
Cicero, 2003. - 221 sider
Sherlock Holmes er ikke hjemme, da en mystisk mand opsøger Baker Street 221 B. Husholdersken Mrs. Hudson og stuepigen Flottie må tage affære, og de når hurtigt til sagens kerne om en mystisk forbandelse.


 
Goddard, Robert: Malet i mørke 
Gyldendal, 1996. - 538 sider
Viktoriansk thriller om William Trenchard, hvis tilværelse i 1880'ernes London er bekvem. Men hans tilværelse vakler, da en formodet afdød dukker op og gør krav på både hustruen og pengene.


 
Goodwin, Jason: Janitshartræet
Cicero, 2007. - 252 sider 
Krimi fra Istanbul, hvor en af sultanens unge haremskvinder bliver myrdet i 1836. Sultanen tilkalder den belæste eunuk Yashim, der skal opklare forbrydelsen.



Pearl, Matthew: Danteklubben
Hr. Ferdinand, 2004. - 414 sider
Boston 1865. Da en gruppe litteraturentusiaster, som kalder sig Danteklubben, vil udgive en kontroversiel oversættelse af Den guddommelige komedie, indtræffer der en række bestialske mord. En sammenhæng mellem mordene og Dantes beskrivelse af Helvede, bliver vejen til opklaringen.


 
Rubenfeld, Jed: Mordets analyse
Aschehoug, 2007. - 441 sider
I året 1909 ankommer Sigmund Freud ledsaget af Carl Gustav Jung til New York for at holde en forelæsningsrække om psykoanalyse. Her bliver han opfordret til at analysere to forbrydelser i et forsøg på at standse en gal seriemorder.



Smith, Martin: Den sorte rose
Forum, 1997. - 372 sider
I 1872 vender en engelsk mineingeniør modvilligt hjem fra Guldkysten. Hans foresatte sender ham til en mineby i Lancashire for at finde en forsvunden kapellan, og det bliver i enhver forstand en barsk og farefuld færd i en rå og umenneskelig underverden.


 
Sprogøe, Sven: Dagmar
Modtryk, 2000. - 286 sider
Kriminalroman fra København i begyndelsen af 1900-tallet. En kvindelig privatdetektiv bliver mistænkt for mordet på en rig Hellerupfrue, som var gift med en byggematador. Fra fængslet styrer hun opklaringen, som involverer flere af samfundets spidser.


 
Waters, Sarah: Sjælesøstre
Lindhardt og Ringhof, 2001. - 396 sider
En psykologisk thriller fra Victoriatidens London. Som besøgsven i et kvindefængsel møder overklassekvinden Margaret en kvindelig spiritist, og det udvikler sig til en besættende kærlighed, iblandet mystiske hændelser.


 
Winge, Mette: Novemberlys : en klunketidsroman
Gyldendal, 2003. - 252 sider. - (Gyldendal paperback)
Kriminalroman om en københavnsk familie, der har adskillige skeletter raslende i skabene. Udspilles i et sølet, provinsielt København med store sociale forskelle.


 
Winge, Mette: Et udestående : en provisorietidsroman
Gyldendal, 2005. - 313 sider
I 1887 vender den velhavende Matthew Williams fra Amerika hjem til et snusket og sølet København, hvor han har et regnskab at gøre op med to, som snød ham i ungdommen.




Europa og Nordamerika i 1600- og 1700-tallet ∧∧



Aust, Kurt: Hjemsøgt : næst efter Gud 
Hovedland, 2005. - 312 sider
Da Petter Hortten bliver sendt til Norge som vejviser for pavens udsending, nuntius Conti, hvirvles han ind i en række begivenheder, der omfatter adskillige giftmord. Han og nuntiusen er i fedtefadet, men bliver reddet af professor Thomas af Boueberge, som med sin logiske sans og lidt held udreder trådene.


 
Aust, Kurt: Den tredje sandhed 
Hovedland, 2002. - 521 sider
I 1747 er Petter Hortten blevet en gammel mand. Han genoplever og nedskriver beretningen om, hvordan Thomas af Boueberge i 1700 fandt sandheden bag sandheden om mordet på ridefoged Hans Halle på oberst Ehrencrons gods Hadekjær på Viborgegnen.


 
Aust, Kurt: Vredens dag 
Hovedland, 2000. - 360 sider
I juledagene 1699 søger den lærde hr. Thomas af Boueberge og hans hjælper Petter ly i en kro på Ribeegnen. Men julefreden brydes af et mord, og Petter fortæller om opklaringen.


 
Lawrence, Margaret: Blodrøde roser
Klim, 1999. - 378 sider
I sommeren 1786 anklages Hannah Trevor, som er jordemoder i byen Rufford i Maine og en torn i øjet på mange magtfulde mænd, for mord på sin eksmand og dennes kæreste og børn. Samtidig ulmer et oprør blandt bønderne.


 
Lawrence, Margaret: Den brændende brud
Klim, 2000. - 387 sider
Efter Frihedskrigen er de engelske undertrykkere i Maine blot udskiftet med lokale. På trods af kaos forbereder Hannah sit bryllup, men så bliver to mænd myrdet, og Hannah og hendes elskede bliver endnu engang dybt involveret.


 
Lawrence, Margaret: Hannahs hjerte
Klim, 1998. - 287 sider
Kriminalroman som udspilles i Maine kort efter den amerikanske uafhængighedskrig i 1780-erne. Den lokale jordemoder Hannah afdækker både landsbyens og sit eget sinds hemmeligheder, da hun hjælper politimanden Will Quaid med opklaringen af en voldtægts- og mordsag.


 
Kerr, Philip: Mørkt stof : sir Isaac Newtons privatliv
Modtryk, 2004. - 326 sider
Som bestyrer af Den Kongelige Engelske Mønt skal Isaac Newton sammen med sin assistent opklare et komplot styret af falskmøntnere og spekulanter, der vil forhindre fredsslutning med Frankrig og ramme katolikkerne.


 
Morgan, Fidelis: Trolddomsild
Forum, 2004. - 351 sider. - (Et grevinde Ashby de la Zouche-mysterium)
Da den fallerede grevinde Ashby de la Zouche og hendes tjenestepige Alpiew bliver kontaktet af en kvinde, som mener hendes mand er hende utro, starter en række begivenheder, som sætter London anno 1699 på den anden ende.


 
Oelker, Petra: Døden ved toldboden
Hovedland, 2004. - 251 sider
Samhørende: Døden ved toldboden ; En komet bringer ulykke
Kriminalroman om storkøbmanden Claes Herrmann, der i 1765 oplever den ene ulykke efter den anden, personligt og i handelshuset i Hamburg. Først da Rosina fra en omrejsende skuespillertrup tager affære, stopper mareridtet.


 
Oelker, Petra: En komet bringer ulykke
Hovedland, 2005. - 325 sider
2. del af: Døden ved toldboden

Krimi fra Hamborg-Altona i 1766, hvor Rosina, der rejser med en gøglertrup, sammen med Struensee og Claes Hermann prøver at finde sammenhængen mellem to brutale mord og et dødsfald på sindssygehospitalet.




Farlige opgaver i Middelalderen og Renæssancen ∧∧



Belling, Nina: Til en fremmed
Centrum, 2000. - 276 sider
Christine lever en afsondret tilværelse som skriver i 1400-tallets turbulente Firenze. Hun har arvet et ældgammelt mystisk pergament - et fragment af en græsk drømmebog - som adskillige personer ønsker at få fat i.

Læs interview med forfatteren
 


Franklin, Ariana: Dødens herskerinde
Aschehoug, 2007. - 377 sider
Krimi fra Cambridge 1171, hvor efterforskeren Simon og patologen Adelia hentes fra Neapel for at opklare en række brutale barnemord.



Jensen, Martin: Eske Litle : byfoged i Assens
Klim, 1999. - 249 sider
Eske Litle er byfoged i Assens i de urolige år omkring 1330, hvor Den Kullede Greve regerer. Eske ønsker kun at sikre sine borgere, men drages modvilligt ind i det politiske magtspil, og samtidig bliver en fremmed købmand meget ubelejligt myrdet.

Læs artikel om Eske Litle serien


 
Jensen, Martin: Grevens mænd
Klim, 2006. - 285 sider
Grev Gert har problemer i Skanderborg og tilkalder byfoged Eske Litle, som træder til ved opklaringen af et mord på en udsending fra hansestæderne. I Assens står Bane og Tade alene om et andet mord - og det klarer de sagtens uden Eske.


 
Jensen, Martin: Helligåndens gæster
Klim, 2000. - 243 sider
Eske Litle, byfoged i Assens, har mange gøremål som lensherrens repræsentant i en urolig tid. I vinteren 1332 opklarer han endvidere sammen med sin næstkommanderende, Bane, et tredobbelt drab i det lokale klosters sygestue.


 
Jensen, Martin: Magtspor
Klim, 2004. - 277 sider
Assens 1332. Danmark er kastet ud i en magtkamp mellem kongsemnerne, og i den lille by er der uro. En mand findes myrdet i kirken, og byfoged Eske Litle må i gang med opklaringen, som er meget kompliceret.


 
Jensen, Martin: Mand af ære
Klim, 2008. - 280 sider
Byfogeden Eske Litle skal opklare mordet på en ung stormand, men Litle føler mere og mere at hans herre, Grev Gert af Holsten, modarbejder ham.



Jensen, Martin: Mens møllen maler
Klim, 2001. - 226 sider
Kriminalroman om det brutale mord på en ukendt mand, der kommer til Assens sommeren 1332. Med sit indgående kendskab til byens borgere og deres tankesæt opklarer byfogeden Eske Litle sagen.


 
Jensen, Martin: Trækfugle
Klim, 2002. - 217 sider
Assens 1332. Fremmede hærtropper er på vej, en flok sigøjnere har slået sig ned, en brudekrone bliver stjålet og en mand myrdet under bryllupsfesten, så Eske Litle får hænderne fulde.


 
Jørkov, Birgitte: Når himlen falder ned
Hovedland, 2003. - 264 sider
I 1400-tallets Helsingør mistænkes købmandsenken Elne for brandstiftelse. Hun får yderligere problemer, da hendes søn mistænkes for mord, men hun kæmper videre - både for opklaringen og for sin sociale position.


 
Jørkov, Birgitte: Vesten for Øret
Hovedland, 2006. - 265 sider
Krimi fra 1400-tallets Helsingør. Der lægger et skib til i byen, og købmandsenken Elne Jeps får en af kaptajnerne som lejer i sit hus. Det fører mange ting med sig. Der sker et drab, og hendes gamle flamme, bygmesteren og munken Johan, dukker pludselig op igen.


 
Jørkov, Birgitte: Vor Frues sorte søndag
Hovedland, 2001. - 256 sider
Enken og købmanden Elne Jeps er en personlighed i 1400-tallets Helsingør. Sammen med munken og bygmesteren Johan finder hun både kærligheden og løsningen på en forsvunden formue og to brutale mord.


 
Leoni, Giulio: Mosaikmordene
Forum, 2006. - 315 sider
Krimi, der foregår i Firenze år 1300, hvor digteren Dante Alighieri sidder i bystyret og skal stå for opklaringen af mordet på en mosaikmester i en af byens kirker.


 
Robb, Candace: Apotekerrosen
Hovedland, 2000. - 341 sider. - (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; 1)
Owen Archer er en enøjet bueskytte, der skal have anden beskæftigelse. Hans Lordkansler sender ham til York i 1363 som apotekerlærling og spion i et lille samfund, hvor to besynderlige dødsfald har fundet sted.

Robb, Candace: Vor frues kapel
Hovedland, 2001. - 345 sider. - (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; 2)
Owen Archer er blevet gift med apotekersken, men må forlade hende for at opklare en speget affære med mænd, der myrdes og får afskåret deres højre hånd - tydeligvis efter ordre fra magtfulde personer.
 
Robb, Candace: Nonnens fortælling
Hovedland, 2001. - 356 sider. - (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; 3)
Biskoppen af York pålægger Owen Archer at finde nonnen Joanne, der er flygtet fra sit kloster. Hun sættes bl.a. i forbindelse med flere mord.
 
Robb, Candace: En brik i kongens spil
Hovedland, 2002. - 323 sider. - (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; [4])
Kriminalroman fra England år 1367, hvor detektiven Owen Archer fra York indblandes i et farligt magtspil mellem kirken og kongemagten.
 
Robb, Candace: En forpestet tid
Hovedland, 2003. - 309 sider. - (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; 5)
Owen Archer skal undersøge en række mystiske dødsfald, der muligvis har forbindelse til det lokale hospitals profitering på pesten.
 
Robb, Candace: Asylets velsignelse
, 2005. - 317 sider. - (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; 6)
Kriminalroman, hvor bueskytten og spionen Owen Archer rejser til Wales for at hverve bueskytter og inddrages i et spil om både kærlighed og walisiske separatister.

Robb, Candace: Spion for frelseren
Hovedland, 2006. - 330 sider. - (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; 7)
Owen Archer er stadig i Wales, hvor han bliver involveret i en sag med en separatistbevægelse. Hjemme i York har hans kone problemer, og Archers loyalitet over for kronen bliver draget i tvivl.

Robb, Candace: Ridderen med de korslagte ben
Hovedland, 2007. - 347 sider (Et middelaldermysterium med Owen Archer ; [8]) 
Krimi fra England år 1371 med Owen Archer fra York som detektiv, der efter en begravelse på en af York's stormænd involveres i opklaringen af en ildspåsættelse og et mord på en ung jordemoder.

Robb, Candace: De uskyldiges brøde
Hovedland, 2008. – 312 sider
9. bind i serien om bueskytten Owen Archer fra York.

Læs anbefaling

 
Sansom, C. J.: Djævelens værk
Klim, 2005. - 326 sider
I begyndelsen af 1500-tallets England bliver klostrene tvangsnedlagt. I Scarnsea-klostret har man meget at skjule, og da det ender med flere mord, sendes den pukkelryggede sagfører Shardlake derned med en ung hjælper.
 


Sierra, Javier: Den hemmelige nadver 
Bazar, 2006. - 362 sider
Broder Augustin er inkvisitor for Vatikanet og sendes til Milano for at løse gåden om et kættersk komplot.


 
Welsh, Louise: Tamburlaine skal dø
Borgen, 2006. - 147 sider
Skuespilforfatteren Christopher Marlowe kaldes til London for at blive anklaget for blasfemi af det mægtige Gehejmeråd. En eller anden udgiver sig for ham, og han må finde ud af hvem det er og samtidig holde sig fri af livsfarlige politiske intriger.




Detektiver i oldtidens Rom, Grækenland og Egypten ∧∧



Davis, Lindsey: Sølvgrisene
Klim, 1997. - 317 sider
Didius Falco er privat meddeler i Kejser Vespasians Rom år 70. Med rapkæftet frækhed fortæller han om de indsmuglede, engelske forsølvede blyblokke, der spiller en vigtig rolle i hans aktuelle sag.


 
Davis, Lindsey: Bronzeskygger 
Klim, 1998. - 472 sider
Didius Falco er blevet kejser Vespasians særlige fortrolige i kejserligt snuskede affærer. Under oprydningen efter nogle mislykkede kupforsøg får han nok at se til: mord, forræderi og selvbevidste kvinder.


 
Davis, Lindsey: Venus i kobber 
Klim, 1999. - 349 sider
Kriminalroman fra Rom i året 71. Falco ernærer sig som privat meddeler og lever sammen med den smukke senatordatter Helena, da han bliver hyret til at efterforske en rig enke, hvis tre ægtemænd er døde under mystiske omstændigheder.


 
Davis, Lindsey: Krigsgudens jernnæve 
Klim, 1999. - 315 sider
Falco, meddeler og selvbestaltet detektiv under kejser Vespasian, bliver i 71 e. Kr. sendt på en hemmelig og temmelig klam mission til Germania for at uskadeliggøre en præstinde, som ophidser til oprør. Og hjemme i Rom kurtiserer kejserens søn Falcos veninde.


 
Davis, Lindsey: Poseidons guld
Klim, 2001. - 377 sider
Kriminalroman fra Rom i år 72 hvor Marcus Didius Falco efter 6 måneders ophold i det vilde Germania er tæt på at blive kastet for løverne som hovedmistænkt i en mordsag.


 
Davis, Lindsey: Sidste akt i Palmyra
Klim, 2001. - 423 sider
Kriminalroman om kejser Vespasians meddeler Marcus Didius Falco, som denne gang bliver sendt til egnene omkring Jordanfloden for sammen med sin elskede Helena - og en omrejsende teatertrup - at afsløre skumle forbrydelser.


 
Davis, Lindsey: Tyv over tyv
Klim, 2003. - 387 sider
Kriminalroman om Falco, der er meddeler for Kejser Vespasian. Da hans bedste ven, politimanden Petronius bliver blandet ind i sagen om en række store kup i Roms lagerhaller, træder Falco til som hjælper, mens han til stadighed slås med sin kærlighed til den skønne Helena.


 
Davis, Lindsey: Tusmørke over Corduba
Klim, 2005. - 358 sider
Kriminalroman fra det antikke Rom, hvor Marcus Didius overværer et mordforsøg, hvis opklaring bringer ham til Spanien.
 

 
Geagley, Brad: Den falske konges dag
Husets Forlag, 2007. - 260 sider
Krimi fra Ramses IVs Egypten med opdageren Semerket i hovedrollen, hvor han på baggrund af uro i Babylon og Mesopotamien skal skaffe faraoen alliancer.



Geagley, Brad: Hyænernes år
Husets Forlag, 2006. - 299 sider
Krimi fra oldtidens Egypten, hvor skriveren Semerket skal opklare mordet på en præstinde. Mordet har forbindelser med gravrøveri og intrigerne omkring Ramses IIIs hof.


 
Juul Clausen, Erik: Faraos øje : Atlantis' undergang og de ti plager
Hovedland, 2004. - 397 sider
Egypten ca. 1500 år før vor tidsregning. Eusebio, der er en detektiv fra Kreta, skal for faraoen Hatshetsup opklare mordet på en af hendes ministre.


 
Møller Nielsen, Kai: Uglernes nat
Klim, 1998. - 252 sider
Kriminalroman fra antikkens Grækenland. Krigen mod Sparta er kritisk, og i Athen trives intrigerne. Et mord i havnekvarteret forgrener sig både til forretningsverdenen, præsteskabet og den mere underholdende bordel-verden.


 
Saylor, Steven: Catilinas gåde
Husets Forlag, 2007. - 527 sider
I det gamle Rom år 63 før Kristus er Cicero udnævnt til konsul. Da han mistænker den radikale senator Catilina for at konspirere mod staten beder han sin mangeårige protegé Gordianus om hjælp.



Saylor, Steven: Nemesis' arme
Husets Forlag, 2006. - 310 sider
Opdageren Gordianus sendes på mission til bugten Bægeret syd for Rom for at opklare mordet på bestyreren af en af Marcus Crassus' ejendomme i området. Det der ligner et par slavers private hævntogt, viser sig at indebære meget mere.


 
Saylor, Steven: Romersk blod
Husets Forlag, 2005. - 401 sider : ill.. - (Roma sub rosa-serien ; [1])
Opdageren Gordianus hyres af den unge jurist, Cicero, der skal have hjælp til forsvaret af jordejeren Sextus Roscius, der er anklaget for mord på sin egen far.



Somoza, José Carlos: Platons hule
Husets Forlag, 2007. - 299 sider 
I Platons Athen dukker det lemlæstede lig af en smuk ung mand op. Tegntyderen Herakles skal forsøge at løse det mystiske dødsfald, men flere lemlæstede lig dukker op. Ind i mellem opklaringsarbejdet føres der filosofiske samtaler på Platons Akademi om forholdet mellem fornuft og følelse i forbindelse med mordene.



Ulstein, Knut Asbjørn: Det som ikke er stjålet eller brændt
Logia, 2007. - 298 sider
Krimi fra Rom år 64, hvor speculatoren Hades Coelius efterforsker årsagerne til Roms brand.



Til top