| Ægteskaber før og nu |
![]() Listen redigeres af , Sønderborg Bibliotek
|
Agger, Ragnhild: Lyskrydset Attika, 2007. - 154 sider Ali, Monica: Brick Lane Lindhardt og Ringhof, 2004. - 430 sider To søstres meget forskellige liv efter barndommen i en landsby i Bangladesh. Nazneen erobrer langsomt sit liv i et arrangeret ægteskab London, Hasina bliver gift med sin elskede, men prisen bliver høj. Alvtegen, Karin: Bedrag Tiderne Skifter, 2004. - 252 sider Psykologisk thriller om Eva, hvis ægteskab er under opløsning. Hun vover sig ud i et hævntogt, som går helt galt, fordi hun ikke kan styre det. Og så møder hun også en mærkelig mand. Andersen, Carsten : Mit liv som mand Samleren, 2004. - 292 sider Da Stig, midaldrende boghandler fra København, hvis ægteskab med Ulla slet ikke fungerer mere, møder den smukke Liv på bogmessen i Frankfurt, indleder de et forhold, men kan det holde til hverdagens rutiner. Andersen, Lise : Må du græde dig en sø Holkenfeldt 3, 2006. - 227 sider Det midaldrende ægtepar Jenny og Kå lever deres normalliv,med de problemer der nu en gang opstår i et ægteskab som har varet 30 år, men da de får kontakt med Silke som lever i et voldeligt ægteskab med Stig forandrer alt sig. Arnald, Jan: Maria og Artur : en 1900-talsroman Modtryk, 2007. - 271 sider Biografisk roman om forfatterparret Artur Lundkvist og Maria Wine, som i 1900-tallets Sverige vakte opsigt med deres ægteskab, deres rejser, deres kunst og deres frie kærlighedsforhold. Axelsson, Majgull: Den jeg aldrig var Gyldendal, 2005. - 376 sider Midaldrende MaryMarie er succesrig, men hendes ægtemand gør livet vanskeligt for hende. Og netop hans valg ændrer hendes ministerpost til afskedigelse og tvinger hende ud i en katastrofal handling. Boylan, Clare: Kære fremmede Cicero, 2000. - 253 sider Ruth Butler er en gammeldags kvinde, som gennem 50 års ægteskab har lært at acceptere og elske sin mand, Dick. Hvem kan hjælpe hende, da han pludselig bliver sindssyg? Brun, Kirsten: Udsendt Gyldendal, 2006. - 275 sider I to parallelle forløb fortælles om den danske nødhjælpsarbejder Marlene, dels hendes oplevelser af krigens grusomhed i Bosnien 1992, dels hendes ægteskab med gymnasiekæresten, lægen Karsten, som har nået et kritisk punkt. Brun, Lisbeth: På grænsen Gyldendal, 2007. - 270 sider Ellen fortæller selv om det vanskelige ægteskab med sin schweiziske mand. De er begge utro, og Ellen udvikler et givende venskab med en blind ung mand, som hun rejser til Afrika med. Buchan, Elizabeth: Den gode hustru Lindhardt og Ringhof, 2005. - 240 sider Efter 20 års loyalitet og samarbejde med sin mand Will, parlamentsmedlem og minister, får Fanny behov for at genfinde sig selv og opsøger derfor sin fars rødder i et italiensk vinbondesamfund. Buck, Pearl S.: Den skjulte blomst Aschehoug, 2007. - 253 sider En ung japansk pige gifter sig med en amerikansk soldat og flytter med ham til USA, hvor deres ægteskab imidlertid ødelægges på grund af racefordomme. Djebar, Assia: Shahrazads søster Athene, 2006. - 196 sider Fortællinger om to nordafrikanske kvinders skæbne, der uundgåeligt hænger sammen: veluddannede Isma køber sin mand en ny hustru, den fattige og traditionsbundne Hajila. Isma tror, hun slipper ud af ægteskabet, men skæbnen vil anderledes. Ejrnæs, Anne Marie: Tilde i Tuse Gyldendal, 2006. - 203 sider Tilde er en stærk kvinde, der hele livet søger en mening med tilværelsen: da hun som 21-årig i 1912 bliver lærerinde, i sit ægteskab og i sin rolle som mor til Gustav. Ekuni, Kaori: Blink blink Bazar, 2006. - 187 sider Sælsomt rørende fortælling om den psykisk ustabile Shoko og hendes homoseksuelle mand Mutsuki. De har giftet sig for at imødekomme familiens ønske om "normalitet", men finder dog deres helt eget fællesskab. Elstad, Anne Karin: Tori Tori er enebarn og arving til en stor slægtsgård. Hun vælger alligevel at gifte sig med Halldor, der ikke er fin nok til forældrene. Med deres lykkelige ægteskab fortælles også en Norges-historie fra 1940'erne og frem. Fargues, Nicolas: Jeg var bag dig Per Kofod, 2007. - 189 sider I en lang monolog fortæller en mand om sit besværlige ægteskab og om sit forsøg på at genopdage kærligheden. Ferrante, Elena: Forladte dage Athene, 2003. - 205 sider Skildring af den foruroligende mentale og fysiske proces en 38-årig italiensk kvinde gennemlever i månederne efter at hendes mand har forladt hende og børnene til fordel for en anden. Fox, Paula: Desperate personer Ries, 2007. - 218 sider I New York i 1960'erne bliver Sophie og Otto Bentwood brat revet ud af deres solide, gode liv, da en række mystiske hændelser begynder at ske omkring dem; de opdager at ikke blot samfundet men også deres ægteskab er i opløsning. Gordimer, Nadine: Få dig et liv Gyldendal, 2006. - 219 sider Da Paul Bannerman, en sydafrikansk økolog, bliver ramt af kræft, må han en tid leve i karantæne hos sine forældre, og her får han lejlighed til at reflektere over sit hidtidige liv, sit ægteskab og modsætningsfyldte arbejde kontra livets sande værdier. Gynther, Elsebeth: Alt er godt Gyldendal, 2004. – 270 sider Ellinor og Troels lever i et godt ægteskab med fem sammenbragte børn. Hverdagen er travl, og Ellinor fortæller humoristisk om arbejdet, børnene, veninderne, og hvad der ellers optager hende. Haller, Bent: Først ved livets ende Høst, 2004. - 221 sider På plejehjemmet Sorgenfri sættes beboerne til at skrive erindringer. Det bliver optakten til opgravning af fortiden, vogten på hinanden og tilbageblik på ofte lidenskabsløse ægteskaber. Helle, Merete Pryds: Det glade vanvid Rosinante, 2005. - 183 sider I en lille kernefamilie med far, mor og barn er man meget optaget af grænser: etiske, moralske, realistiske, surrealistiske, ægteskabelige og de ganske almindelige dagligdags problemer. Det giver nogle udfordrende sammenhænge. Helleberg, Maria: Konebytning Gyldendal, 2001. - 292 sider Moderne sædeskildring fra det bedre borgerskab i København, koncentreret om tre ægtepar (arkitekt, politiker, TV-producer, gymnasielektor) hvis indbyrdes relationer forrykkes totalt, da narkoluderen Marion findes død i en svensk ødegård. Højland, Helle: Alt forladt Gyldendal, 2003. - 227 sider Efter 21 års samliv - og senest en dramatisk adskillelse - dør Ibens meget ældre ægtemand af kræft. Under forberedelserne til begravelsen fortæller hun intenst og dramatisk om deres skæbner og liv sammen. Iserhorst, Joan: Hvad der er dit Attika, 2006. - 208 sider Da Alex, mellemleder i en supermarkedskæde, ikke får den forventede forfremmelse, starter en kædereaktion, hvor hændelser fra fortiden, spiller sammen med jalousien mod konen Nadia, og alt ender i vold og psykisk sannembrud. Jessen, Ida : Den der lyver Gyldendal, 2006. - 291 sider Christian har købt lægepraksis i Hvium i Himmerland, men da han og Nina flytter derop blotlægges hans personlige og ægteskabelige fallit gradvis, i lyset af lokalsamfundets indforståede, hviskende sladder. Kennedy, Holly: Blikæsken Cicero, 2006. - 239 sider Kenly Lowen har et perfekt ægteskab, men gemmer på en frygtelig hemmelighed, der truer både ægteskabet og hele hendes tilværelse. Kerrigan, Kate: Opskrifter på det perfekte ægteskab Bazar, 2007. - 311 sider New York-madskribent Tressa vender hjem fra bryllupsrejse med tvivl om eget motiv til at gifte sig med umanerlig smukke Dan. Gennem sin bedstemoders dagbog fra 1930'ernes Irland finder hun blandt marmeladeopskrifter m.m. en anvisning på det perfekte ægteskab. Keyes, Marian: Vandmelonen Cicero, 2006. - 407 sider Rasende, såret og ulykkelig er Claire taget hjem til Dublin med sin nyfødte datter, fordi James har forladt hende. Den turbulente tid klarer synet, så da James vil have hende tilbage, går det ikke helt som forventet. King, Stephen: Boo'ya Moon : Liseys historie Aschehoug, 2007. - 553 sider Efter sin mands død gennemgår enken efter en berømt romanforfatter hans efterladenskaber og opdager til sin overraskelse og rædsel, at selv efter 25 års lykkeligt ægteskab var der mørke og farlige sider af ham, som hun ikke kendte. Kaarsbøl, Jette A.: Den lukkede bog Gyldendal, 2005. - 534 sider En ensom kvinde fortæller i 1933 om et spændende, men svært liv. Det begyndte i 1870'erne med ægteskabet med den karismatiske fødselslæge Frederik Faber og mødet med tidens kulturpersonligheder, men ender ensomt og på en livsløgn. Loe, Erlend: Doppler Gyldendal, 2005. - 175 sider Samhørende: Doppler ; Volvo lastvagnar Doppler, som er en velfungerende borger, beslutter pludselig, at han må finde sig selv, opgiver job og ægteskab og flytter ud i skoven omkring Oslo for at finde sig selv, i selskab med en elgkalv og i pagt med naturen, mens han tænker over udviklingen i samfundet og hans eget ægteskab. Læs tema-artikel om romanen McEwan, Ian: Ved Chesil Beach Gyldendal, 2007. - 137 sider Florence og Edward bliver gift i 1962, men deres store kærlighed sættes på prøve af at Florence nærer fysisk afsky for sex og at Edward er helt uerfaren. Mankell, Henning: Dyb Gyldendal, 2005. - 317 sider Lars Tobiasson-Svartman leder for den svenske marine en række opmålinger af havdybder under 1. verdenskrig. Hans ægteskab er kuldslået og mødet med en ung fiskerenke på et ellers øde skær bliver fatalt. Ohlsson, Bengt: Gregorius Bazar, 2006. - 445 sider En parafrase over Hjalmar Söderbergs Doktor Glas, som foregår i 1800- tallets Stockholm. Bengt Ohlsson lader figuren pastor Gregorius komme til orde med en beretning om det, der skulle blive hans sidste sommer. Gennem præstens indre monologer får man et indblik i hans opvækst og forelskelsen i den unge pige, Helga, som siden bliver hans hustru, samt hans usikkerhed og selvhad. Osted, Rie: Marionetternes magt Høst, 2005. - 262 sider Annalena møder sit livs David og gifter sig med ham. De får en datter, men så krakelerer idyllen. David viser sig at være psykopat, og da hun forlader ham, må hun kæmpe for at få forældremyndigheden. Owens, Sharon: Pubben på Maple Street Schultz, 2007. - 387 sider. - (Belfast-trilogien ; 3. bind) Ægteparret Lily og Jack har i lykkeligt fællesskab drevet Beaumonts Pub i Belfast i over 20 år - og så kommer der en entreprenør, som tror, at han bare kan jævne den med jorden! Oz, Amos: Min Michael Gyldendal, 2007. - 267 sider En skildring af en kvindes sammenbrud og et ægteskabs forlis, i de forvirrende tider i 1950'erne, kort efter staten Israels grundlæggelse. Manden må drage i krig, og kvinden bryder totalt sammen. Pouplier, Birgit: Lisinka Munksgaard/Rosinante, 1998. - 562 sider Romanbiografi om ægteskabet mellem den polskfødte maler Elisabeth Baumann (1819-1881) og den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau (1816-1883), deres betydning i dansk og europæisk kunst, deres familieliv og store børneflok, alt påvirket af hans depressive sind. Rashid, Rushy: Du lovede, vi skulle hjem People's Press, 2006. - 318 sider Pakistanske Moshin kommer i 1960'erne til Danmark. Senere følger hustruen i det arrangerede ægteskab. De arbejder hårdt og integrerer sig, selvom de til dels følger deres oprindelige kultur og familien i Pakistan. Men vender aldrig tilbage. See, Lisa: Sneblomst og den hemmelige vifte Aschehoug, 2006. - 300 sider Gribende skildring af en kinesisk kvindes liv fra fødslen i 1823, fortalt med hendes stemme da hun som 80-årig kan se tilbage på en traditionel tilværelse med snørede fødder, arrangeret ægteskab, kvindepligter og kvindefællesskab. Shreve, Anita: Huset ved kysten Lindhardt og Ringhof, 2002. - 324 sider Honora og Sexton flytter som nygifte ind i huset ved New Hampshires kyst i 1929, hvor de oplever at børskrakket i New York ændrer alt for dem selv og deres lille lokalsamfund. Staun, Susanne: Langt fra mig Gyldendal, 2003. - 266 sider Kris og Lars er gift, men er siden børnenes fødsel gledet fra hinanden. På en ferie får Lars sin elskerinde til at bortføre børnene. De flytter til England, mens Kris efter chokket tager affære. Stimson, Tess: Kærlighed og utroskab Aschehoug, 2007. - 363 sider Skilsmisseadvokaten Nicholas og hans kone Malinche har et mønsterægteskab, lige indtil den unge jurist Sara bliver ansat på advokatkontoret og får øje på hans lækre og sexede krop. Strandbygaard, Birgit: Jeg må jo have et hjem et sted Gyldendal, 2006. - 159 side I dagbogsform fortæller Silvia sin historie om et forlist ægteskab og elskeren, der døde, så hun blev anklaget for mord. Efter en pause genoptager hun sit ægteskab, men efter kort tid dør ægtemanden også... Strøm, Georg: Jeg er ingen rose Attika, 2005. - 283 sider Danske Georg og filippinske Geraldin fortæller om deres ægteskab. De bor i Danmark, men besøger tit Filippinerne. Trods deres vidt forskellige baggrund fungerer ægteskabet. Og de har et dejligt liv sammen. Sæterbakken, Stig Siamesisk Husets Forlag, 2005. - 165 sider. - (S.O.L.) I hver sin indre monolog afdækker ægteparret Erna og Edwin det liv de havde, da han var den autoritære leder af plejehjemmet Kronsæther, og tilværelsen nu, hvor hans senilitet fastlåser dem i et absurd halvliv. Thayer, Nancy:Ægtemænd og elskere Aschehoug, 2006. - 265 sider I et mangeårigt venskab mellem Lucy og Kate og deres familier har de to kvinder haft fortrolighed, men også hemmeligheder. Da arvelig sygdom rammer Lucys lille søn, åbenbares visse hemmeligheder med vidtrækkende konsekvenser. Therkelsen, Kaj: Ulmende gløder Wisby & Wilkens, 2006. - 287 sider Palle og Gitte lever i et rodet ægteskab med utroskab, så på et tidspunkt bryder Gitte ud og forsøger at leve et andet liv, men i sidste ende vender hun alligevel tilbage til Bjarne for at prøve på ny. Thorvall, Kerstin: Det er dog den skønneste tid Fremad, 2000. - 299 sider Samhørende: Det er dog den skønneste tid ; I angstens skygge ; Fra Signe til Alberte Skildring af et ulyksaligt ægteskab mellem en føjelig skovhuggerdatter fra Norrland og en blodrig og intellektuel lektor fra Sydsverige, hvis livsbane bestemmes af at han er manio-depressiv. Trollope, Joanna: Andre folks børn Lindhardtt og Ringhof, 1998. - 270 sider Da Josie og Matthew har forladt hver sin ægtefælle og giftet sig med hinanden, begynder et mareridt, fremkaldt af invaliderede følelser hos de sammenbragte børn, de forladte ægtefæller og deres misbilligende familie. Tsypkin, Leonid: En sommer i Baden-Baden Batzer & Co, 2007. - 227 sider Under en togrejse i Rusland lever fortælleren sig ind i Fjodor Dostojevskijs og Anna Grigorjevnas stormfulde ægteskab. Voors, Barbara: Jordbærbid Fremad, 2003. - 293 side Mozarts Requiem indrammer fortællingen om cellisten Mollys langsomme erkendelse af eget ansvar og egne svigt over for ægteskabet med dirigenten Herman, børnene og musikken. Willett, Marcia: Dansens ekko Cicero, 2006. - 270 side Omkring en tidligere fotograf, som i sit hus i Cornwall forsøger at komme sig over et ødelagt ægteskab og en tragisk ulykke, grupperer sig yderligere en række familiemedlemmer og venner, der alle har deres problemer at kæmpe med. Zola Christensen, Robert: Tennis Gyldendal, 2006. - 192 sider 40-årige Morten er træt af kone, barn og arbejde. Da han opdager konens utroskab med hans tennispartner, tager han sig sammen, også fordi deres diabetessyge datter reagerer voldsomt. Med hjælp udefra kæmper de sig igennem. Video-interview Aamund, Jane: Klinkevals Høst, 2000. - 189 sider Samhørende: Klinkevals ; Juliane Jensen ; Oven vande Skildring af den skrappe, men gæve Juliane og hendes ægteskaber og brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880'erne. |

smag på bøgerne – en bid om dagen