Nordiske kriminalromaner

Nordiske kriminalromaner

Listen redigeres af ; Fredericia Bibliotek  

Listen er tænkt som værende en liste med de største forfattere efter år 2000 fra de nordiske lande og så er der alligevel sneget sit et par klassikere ind fra de enkelte lande.
 
Der findes tre store lande indenfor krimiverdenen - Sverige som altid har været helt fremme med masser af spændende forfattere, og Norge og Danmark der kommer lige bagefter. Til sidst især Island som er kommet godt fra start med deres første krimiforfatter.

Se også Litteraturlisten: Nye kriminalromaner
Se også Krimisiden.dk

PDF-format


 Danmark   Norge   Sverige   Island/Finland/Grønland 

Danmark

Sara Blædel: Kald mig prinsesse
Lindhardt og Ringhof, 2005. – 310 sider
En række kvinder voldtages af en mand, de har mødt på netdating. Et af ofrene bliver kvalt, og kriminalassistent Louise Rick sættes på sagen. For at fange den anonyme mand opretter hun selv en netdating-profil
Sammenhørende: Grønt støv; Kald mig prinsesse


 
Elsebeth Egholm: Personskade
Gyldendal, 2005. – 331 sider
Ved en tilfældighed blandes journalisten Dicte ind i en mordsag om en ung østeuropæisk kvinde. Det fører ind i de århusianske indvandrermiljøer og handler om adoptioner, rugemødre og misbrugte unge piger
Sammenhørende: Skjulte fejl og mangler; Selvrisiko; Personskade
 


Ole Frøslev: Den grønne bar
Lindhardt og Ringhof, 2005. – 221 sider
Kriminalroman, hvor Bjørner og Schou fra Station 7 kaldes ud til et tilsyneladende selvmord, hvis opklaring ikke gøres nemmere af, at Danmark besættes kort tid efter
Sammenhørende: Den grønne bar; Hestetyven
 


Gretelise Holm: Paranoia
Aschehoug, 2002. – 285 sider
Da journalisten Karin Sommer finder sin døde kat ophængt på døren til sin lejlighed, og oplever natlige besøg af fremmede, henvender hun sig til politiet, som ikke kan finde nogle spor, og som mener at hun, der tidligere har haft psykiske problemer, blot lider af paranoia, Men sådan er det slet ikke ...
Sammenhørende: Paranoia; Robinsonmordene; Under fuld bedøvelse
 


Kirsten Holst: De unge, de rige og de smukke
Forum, 1998. – 146 sider
Omkring et overdådigt rigt sydamerikansk ægtepar på en herregård i Jylland sker en række mord, som opklares af en ung, fraskilt kvinde.


 
Martin Jensen: Mens møllen maler
Klim, 2001. – 226 sider
Kriminalroman om det brutale mord på en ukendt mand der kommer til Assens sommeren 1332. Med sit indgående kendskab til byens borgere og deres tankesæt opklarer byfogeden Eske Litle sagen
Sammenhørende: Eske Litle; Helligåndens gæster; Mens møllen maler; Trækfugle; Magtspor
 


Torben Nielsen: Terror
Lademann, 1976. – 269 sider
Kriminalroman om en bande unge mennesker, der terroriserer deres omgivelser med vold og afpresning og til sidste også med mord.


 
Palle Rosenkrantz: Hvad skovsøen gemte
Cicero, 2003. – 206 sider
Kriminalroman der foregår i 1902 i svenske adels- og officerskredse og handler om opklaringen af mordet på en ung kvinde, hvis lig bliver fundet i en idyllisk skovsø i Nordsjælland.



 

Norge

Karin Fossum: Drabet på Harriet Krohn

Gyldendal, 2005. – 206 sider
Ludomanen Charlo mangler penge. Han opsøger en ældre dame som skulle ligge inde med værdier, men situationen går i hårknude, og han slår kvinden ihjel. Så må kriminalkommissær Sejer i gang med opklaringen.
Sammenhørende: Evas øje; Se dig ikke tilbage; Den, der frygter ulven; Når djævelen holder lyset; Elskede Poona; Sorte sekunder; Drabet på Harriet Krohn
 


Anne Holt: Det som aldrig sker
Gyldendal, 2005. – 359 sider
En række bestialske mord på kendte personligheder i Oslo bevirker at de nybagte forældre, kriminalbetjent Yngvar Stubø og psykologen Inger Johanne Vik, må i gang med opklaringsarbejdet for at finde massemorderen.
Sammenhørende: Det der er mit; Det som aldrig sker
 


Unni Lindell: Rødhætte
Lindhardt og Ringhof, 2006. – 341 sider
Krimi som foregår i Tromsø og fortæller en isnende historie om en kvindelig seriemorder, hvis identitet afsløres midtvejs og bliver en del af det psykologiske gys.

Læs artikel af Nanna Rørdam Knudsen
 


Jan Mehlum: Kolde hænder
Siesta, 2006. – 202 sider
Da en ung fyr henvender sig til advokat Svend Foyn fra Tønsberg, og senere findes mast på jernbanen, og flere mord følger, bliver Foyns nysgerrighed vakt. Han graver i sagen, som snart viser sig at have forbindelse med nynazisme og pædofili. Den smukke idyl i Tønsberg krakkelerer, og al ondskaben kommer op til overfladen.
 


Jo Nesbø: Marekors
Modtryk, 2005. – 431 sider
Kriminalroman, hvor den fordrukne kriminalbetjent Harry Hole får den sidste chance for at bevise at han stadigvæk kan håndtere sagerne og skaffe resultater, i en modbydelig sag om mordet på en kvinde, inden fyreseddel bliver effektueret.
Sammenhørende: Flagermusmanden; Kakerlakkerne; Rødhals; Sorgefri; Marekors; Frelseren
 


Fredrik Skagen: Fri som fuglen
Modtryk, 2004. – 330 sider
Efter en Champions League-kamp mellem Rosenborg og Juventus i Torino forvinder Anita Larsen sporløst. Hendes far, Morten Martens, tager til Italien for at finde hende og får hjælp af journalisten William Schrøder.
 


Kim Småge: Solnedgang
Klim, 2005. – 202 sider
Kriminalroman, hvor den ferierende kriminalbetjent Anne-kin Halvorsen fra Trondhjem, på den norske vestkyst, bliver involveret i et mord, som viser sig at have internationale forbindelser, og som ryster det lille idylliske norske samfund, og afdækker mange skjulte skeletter i skabene.
Sammenhørende: Sub Rosa; Kvindens lange arme; En kernesund død; Containerkvinden; Solnedgang
 


Gunnar Staalesen: Kvinden i køleskabet
Vindrose, 1986 – 194 sider
Kriminalroman med baggrund i det internationale miljø i oliebyen Stavanger, hvor privatdetektiven Varg Veum får til opgave at finde en mand, der tilsyneladende er sporløst forsvundet.
Sammenhørende: I mørke er alle ulve grå; Manden med de to ansigter; Kvinden i køleskabet; Sorte får; Faldne engle; Bitre blomster; Død mand sladrer ikke; Skriften på væggen; Som i et spejl; Ansigt til ansigt



Sverige

Arne Dahl: Misterioso

Modtryk, 2001. – 333 sider
Tre hurtige mord på svenske erhvervsfolk ryster samfundet. I jagten på seriemorderen krakelerer den smukke facade og afslører en række uheldige sager med rødder i den russiske mafia.
Sammenhørende; Misterioso; Ondt blod; Op til toppen af bjerget; Europa blues; Vældige vande; En skæsommernatsdrøm; Dødsmesse
 


Åke Edwardson: Sol og skygge
Fremad, 2000. – 395 sider
Medens kriminalkommissær Erik Winter befinder sig i Marbella begås et dobbelt mord i det centrale Göteborg. Jo mere Winter arbejder med opklaringen jo mere kompliseret bliver den. Til sidst indser han at det er ham selv der er det egentlige mål for morderen.
Sammenhørende: Dans med en engel; Råb på lang afstand; Sol og skygge; Lad det aldrig holde op; Himlen er et sted på jorden; Sejl af sten


 
Maria Lang: Mordet på landsbykirkegården
Peter Asschenfeldts nye forlag, 1998. - 233 sider
I en lille svensk by myrdes byens populære købmand og kort efter hans kone. Christer Wijk træder til og afslører den skyldige lige tids nok til at forhindre et tredie mord.
Der er mange i serien : se mere på http://krimisiden.dk/forfatter.asp?nr=35
 
 
 
Åsa Larsson: Blodskyld
Modtryk, 2004. – 382 sider
Rebecka Martinsson er stadig præget af tidligere begivenheder, da hun ankommer til Kiruna. En kvindelig, provokerende præst er blevet myrdet, og Rebecka inddrages ufrivilligt i opklaringen, hvor sandheden ulmer lige under overfladen.
Sammenhørende: Solstorm; Blodskyld
 


Camilla Läckberg: Isprinsessen
People’s Press, 2005. – 388 sider
Kriminalroman som udspilles i den lille skærgårdsby Fjällbacka i Tanum nord for Göteborg. Forfatteren Erica Falck er netop kommet hjem for en tid, da hendes barndomsveninde Alexandra findes død, og byen lukker sig om sine hemmeligheder.
Sammenhørende: Isprinsessen; Prædikanten
 


Henning Mankell: Mordere uden ansigt
Klim, 1992. – 289 sider
I hælene på et ualmindeligt bestialsk dobbeltmord i en svensk landsby dukker fremmedhad og racisme frem. Kurt Wallander har selv skilsmisseproblemer, men går fuldt ind i opklaringen.
Sammenhørende: Mordere uden ansigt; Hundene i Riga; Den hvide løvinde; Skyggerne; Ildspor; Den femte kvinde; Det næste skridt; Brandvæg
 


Liza Marklund: Nedtælling
Fremad, 2003. – 324 sider
Annika er kriminalreporter, chef og mor. Hun kæmper for at få sit liv til at hænge sammen, da sabotage af et olympiadestadion efterfulgt af mord gør hende urimeligt stresset.
Sammenhørende: Nedtælling; Hedebølge; Paradiset; Primetime; Røde ulv
 


Sjöwall/Wahlöö: Roseanna
Gyldendal, 1983. – 253 sider
Kriminalroman om den svenske mordkommissions arbejde med at opklare et tilsyneladende gådefuldt mord på en amerikansk pige.
Sammenhørende: Roseanna; Manden som gik op i røg; Manden på balkonen; Endestation mord; Brandbilen som forsvandt; Strisser, strisser; Den afskyelige mand; Det lukkede rum; Politimorderen; terroristerne
 


Aino Trosell: Så længe hjertet slår
Hovedland, 2003. – 302 sider
På grund af utroskab flytter Liv fra sin mand og fra Göteborg ud på landet, hvor hun indser, at en række selvmord i virkeligheden er mord med tilknytning til det nynazistiske miljø.
Sammenhørende: Så længe hjertet slår; Se dem ikke i øjnene; Spændetrøjen
 


Helene Tursten: Guldkalven
Ascehoug, 2005. – 309 sider
Tre mænd med forbindelse til IT-verdenen bliver brutalt likvideret. Har det noget med IT-boblens sammenbrud at gøre. Kriminalinspektør Irene Huss og hendes folk begynder efterforskningen, og sporet fører som så ofte før, til pengene og den magt de giver.
Sammenhørende: Den knuste Tang-hest; Nattevagt; Tatoveret torso; Glasdjævelen; Guldkalven
 


Staffan Westerlund: Fiskenes føde
Fremad, 1992. – 181 sider
En række mystiske dødsfald bringer en kvindelig, svensk advokat på sporet af et institut for bioteknologi, hvis udenlandske bagmænd bruger alle midler for at hemmeligholde, hvad der forskes i.
Sammenhørende: Fiskenes føde; Fløjlsændernes år; falkens flugt; Større end sandheden; Første fredag; haveri i Højden; Havfruens hemmelighed; Nedtælling mod nul
 


Island, Finland, Grønland

Arnaldur Indiason: Stemmen
(Island)
Forum, 2006. – 315 sider
Krimi fra Reykjavik, hvor en julemand findes dolket ihjel i kælderen under et stort hotel. Opklaringen afdækker en barsk barndom præget af faderens ambitioner for sønnens sangerkarriere og et voksenliv præget af faderens skuffelse over ikke at få forventningerne indfriet.
Sammenhørende: Nordmosen, Tavs som graven, Stemmen
 


Matti Yrjänä Joensuu: En sær ømhed (Finland)
Klim, 1996. – 331 sider
Kriminalassistent Harjunpää fra Helsinkis politi er godt træt af polititilværelsen, og hans humør bliver ikke bedre, da han får overdraget en drilagtig sag om en nattelusker og et kedsommeligt bankkup.
Sammenhørende: En sær ømhed; Plageånderne
 


Henning Jacobsen: En tjans for Tipo (Grønland)
Atuagkat, 2001. – 269 sider
Debora Abelsen - Tipo - får sit drømmejob som betjent i barndomsbygden. Hun får en barsk start, da veninden Abelone bliver udsat for et tilsyneladende seksualmord
Sammenhørende: En tjans for Tipo; Et spinkelt håb; I dunkel skygge




Til top