Årets bibliotek 2009

50'ernes Danmark

50'ernes Danmark

Listen redigeres af , Århus Kommunes biblioteker.
 
Listen består af skønlitterære titler, både gamle og nye, som indholdsmæssigt foregår i Danmark i 1950’erne.



Bjerre Mikkelsen, Kirsten Ruth: Alle har lyst til himlen 
Klim, 2002. - 188 sider
Efter moderens død er den midaldrende Ada meget ensom. Hun er lærerinde i 1950'ernes Vendsyssel og er ved at gå i frø, da en charmerende kunsthandler ankommer. 
 


 Bjerre Mikkelsen, Kirsten Ruth: Slutspillet
Klim, 2005. - 119 sider
Tiden er 1950'erne, og stedet er Vendsyssel. Oluf er hovedpersonen i baggrunden, psykisk syg, men alligevel accepteret. Han beskrives af mennesker tæt på, som samtidig giver et billede af resten af familien.



Borberg, Jytte: Det er tilladt at smile  
Rosinante, 2002. - 189 sider
Romanen,der foregår i 50’erne, skildrer enebarnet Fridas vanskelige frigørelse fra forældrenes kærlige omklamring, rygsækrejsen til Østen og mødet med Toivo, den finske tangodanser, og endelig far-mor-barn tilværelsen i København med skolekammeraten fra Århus.


 
Clante, Carsten: Klassen
Sohn, 2006. - 164 sider
De to venner Henrik og Lars går sammen i gymnasiet. Året er 1952, og vi følger deres oplevelser i klassen med klikedannelserne, de mærkelige lærer og den groteske undervisning. Uden for skolen har de to venner også mange oplevelser sammen, mens de modnes, og så begynder pigerne jo også at have en vis interesse. 



Filskov, Birgit: Guldbæltet
Batzer & Co., 2004. - 86 sider
Noveller om livet i en jysk landsby i 1950'erne, fortalt i en lavmælt og blufærdig tone, som kun antyder de voldsomme følelser under den rolige overflade.
 


Gräs, Ulrik: Lido
Tiderne Skifter, 2006. - 292 sider
Buller, Tue, Tino og Tor vokser op i 1950'erne i en jysk provinsby. De har forskellig social baggrund, men fælles drømme og fælles problemer med fædrenes generation.



Haller, Bent: Det halve barn
Høst, 2000. - 119 sider
Forfatteren skildrer en knugende og utryg barndom i 1950'erne, hvor forholdet til den enlige mor er fyldt med løgne og afvisninger. Men hun har jo sit eget at slås med.
 


Haller, Bent: En saga blot
Vindrose, 1993. - 291 sider
Familieroman fra Vendsyssel i 1950'erne. Begivenhederne i den store og livsbekræftende arbejderfamilie ses fra drengen Jørns ståsted og samtidig skildres både hans angst for og betagelse af den voksenverden, han får indblik i.
 


Holck, Kirsten Elisabeth: Hverdage
Hovedland, 2001. - 299 sider
Trotts mor forlader familien - i 1950'erne - og hun vokser op alene med faderen og søsteren. Senere får også hun et trist ægteskab med en dominerende mand.



Nielsen, Andreas P.: Cicerones datter : arven fra Sprogø
GPO, 2006. - 168 sider
Marie Louise bliver atter forenet med sin mor, Cicerone. Cicerone har været tvangsanbragt på Sprogø, men finder nu en mand, Adolf, og alt tegner lyst, men arven fra Sprogø hænger ved. Cicerone trækker sig mere og mere ind i sig selv, mens Marie Louise higer efter kærligheden --
2. del af: Cicerone



Predbjørn Jensen, Vagn: Vandspejlet 
Tiderne Skifter, 1994. - 202 sider
Da husmandens Holger drukner, vågner det snævre sønderjyske sogn op af dvalen. Gennem syv sogneboeres synsvinkler lukkes der op for hemmeligheder og fortrængninger, inden man kommer til rette med hinanden.  
 


Reuter, Bjarne: Johnny & The Hurrycanes 
Gyldendal,  1993. - 278 sider
I slutningen af 1950'erne turnerer "Johnny & The Hurricanes" i Danmark som statister i de særeste foretagender. De 3 ungersvende har masser af skøre oplevelser og drømmer samtidig om det store musikalske gennembrud.

Læs artikel
 


Sabroe, Morten: Evig troskab: scene: et sted i Danmark : tid: for halvtreds år siden :
Gyldendal, 2006. - 307 sider
Christoffer er 15 år, og hormonerne raser i hans krop. Han kommer fra det bedre borgerskab, og et stammeopgør med banden fra bunkeren og fra arbejderklassen får fatale følger, især for storebroderen, men også for Christoffer, som søger trøst hos den mystiske Jessica.



Schmidt, Regitze: I sjælens spejl
AbZebra, 2005. – 125 sider
Noveller, der dels beskæftiger sig med en dansk hverdag i 1950'ernes Danmark, dels beskæftiger sig med en åndelig verden, hvor reinkarnation, tidsrejser og telepati er naturlige dele af tilværelsen.



Schmidt, Aase: Anna Oceania : roman om en barndom
Klim, 1995. - 206 side
Poetisk udviklingsroman som formidler følelser og stemninger fra en piges opvækst i en kærlig og forstående familie i efterkrigstidens Danmark.



Thomsen, Thorstein: Bare vi har hinanden 
Forum, 2001. - 203 sider        
Med humor og kærlighed fortæller drengen Gibber om de år, hvor stedfaderen Richard var familiens centrum - både som kærlig far og som uberegnelig alkoholiker, der skaber store problemer.
 


Thorup, Kirsten: Lille Jonna
Gyldendal, 2001. - 237 sider
Skildring af pigen Jonnas barske opvækst i 1950'erne, og om familiens triste kamp for at forbedre tilværelsen og komme bort fra kommunens husvildebolig.
 


Aalbæk Jensen, Erik: Magtens folk
Gyldendal, 1991. - 259 sider (2. del af: Herrens mark)
Skildring af det danske samfund i årene 1953-1957 med udgangspunkt i ægteskabet mellem den vege journalist Erling Boelt og den foretagsomme Rigmor, der forsømmer ham til fordel for karrieren som kommunalpolitiker.
       


Aalbæk Jensen, Erik: Særlige vilkår
Gyldendal, 1995. - 467 sider (Samhørende: Særlige vilkår ; Enkebal)
Danmarksbillede fra 1950'erne, da et yngre ægtepar fra Vendsyssel flytter til et lille øsamfund ved Sjælland, hvor de skal bestyre en gård for københavnske forretningsfolk.

Læs om romanen i Pletskud


Find bogen i bibliotek.dk

Til top