Auster, Paul: Illusionernes bog Auster, Paul: Leviathan Per Kofod, 1993, - 297 sider. Efter at en mand, med eller uden forsæt, har sprængt sig selv i luften, sætter hans ven sig til at skildre hans liv og deres venskab frem til den voldsomme afslutning Behn, Ari: Fandens trist Tiderne Skifter, 2002, 75 sider. 15 korte, meget præcise noveller med og om mænd, fædre og sønner, og deres forhold til og fællesskab med kvinder og andre mænd Bernhard, Thomas: Gående Basilisk, 2005. - 107 sider På traveture gennem Wiens gader diskuterer de to venner Oehler og den navnløse jeg-fortæller, hvad der gik galt med vennen Karrer, som fik et psykiatrisk sammenbrud og nu er indlagt på en psykiatrisk klinik. Clement, Cathrine: Theos rejse Forum, 1999, - 586 sider 14-årige Theo lider af en mystisk sygdom. Hans tante inviterer ham med på en jordomrejse hvor de møder folk fra alverdens forskellige trosretninger og hører dem fortælle om deres religion. de Witt, Helen: Den sidste samurai Rosinante, 2000, - 599 sider. Den enlige Sibylle og hendes hyperintelligente søn Ludo forlyster sig med Kurosawas film "De syv samuraier" når de ikke studerer alverdens sprog. Ludos søgen efter en faderfigur trækker paralleller til filmen Fosnes Hansen, Erik: Beretninger om beskyttelse Gyldendal, 1999, - 453 sider. Fire beretninger der er bundet sammen af en egen, indre logik, selvom de udspilles henholdsvis i Norge i dag og for en menneskealder siden, i Italien i senmiddelalderen og på en svensk skærgårdsø i forrige århundrede. Fowles, John: Troldmanden Gyldendal, 1966, - 670 sider En ung englænders møde med en mystisk gammel rigmand på en græsk ø bliver til en opdagelsesrejse ind i hans eget sind. Gaarder, Jostein: Sofies verden: roman om filosofiens historie Høst, 1995, - 541 sider. En beretning om Edens Have, myter om verdens oprindelse fra de græske filosoffer frem til big-bang-teorien som filosofisk baggrund for en fortælling om to 15-årige pigers oplevelser ved læsning af nogle filosofiske breve. Hallberg, Ulf Peter: Flanørens blik: en essayroman Batzer og Co., 2000, - 242 sider. Tilbagelænet strejftog gennem Europas storbyer og de litterære og filosofiske ånder i det 20. århundrede, sat op mod samtidspolitiske kommentarer og flertydige sort/hvide fotografier. Jensen, Sigmund: Hvide dværge - sorte huller Arild Batzer. - Roskilde : Batzer & Co. 2003. - 476 sider En ung engelsk børsmægler flygter til Indien efter at han ved fejlslagne spekulationer har tømt et velrennomeret mæglerfirma for økonomiske midler. Kundera, Milan: Identiteten Gyldendal, 1997, - 121 sider. Et midaldrende parisisk par, Chantal og Jean-Marc, søger at indkredse deres fælles identitet. De lever i angst for at miste sig selv eller hinanden, og handler på hver sin måde for at imødegå risikoen. Kundera, Milan: Tilværelsens ulidelige lethed Gyldendal, 1985, - 262 sider. I årene efter 1968 lever kirurgen Tomas i Prag som vinduespudser, takket være sine kontroversielle politiske meninger. Kirkeby, Ole Fogh: Filosofiske fortællinger Loe, Erlend: NAIV. SUPER Klim, 1999, - 185 sider. Med en speciel blanding af humor, livsvisdom og filosofi fortælles om en 25-årig let nørdet tabertype, der tager sit liv op til revision for at få hold på intet mindre end livets mening, universets udvidelse, tidens relativitet og ragnarok. Loe, Erland: Fakta om Finland Gyldendal, 2002. - 188 sider. Da en nørdet nordmand fra Oslo, som lider af skræk for alt, hvad der har med vand at gøre, påtager sig at skrive en brochure om Finland, de tusínde søers land, rabler det helt for ham, og i en lang monolog vender han stort og småt i tilværelsen, for at genfinde meningen med livet. Madsen, Svend Åge: Den ugudelige farce Gyldendal, 2002. - 185 sider En test i et dameblad sætter gang i Jespers overvejelser om hvad der ville være sket hvis man havde valgt anderledes i livet, og som et forsøg vil han afprøve forskellige muligheder, for at se hvor livet så fører hen. Nilsson, Per: En nat i april Gyldendal, 2001, - 245 sider Den 18-årige svenske gymnasiast Hannah gør sig mange tanker om livets store spørgsmål. Hun møder inden for en kort periode tre forskellige mænd, der kommer til at forandre hendes liv. Nygårdshaug; Gert: Provst Gotvins geometri Arild Batzer, 1999, - 484 sider. En ung præst skal undersøge en Maria-åbenbaring i Santiago de Compostella og ender dels i et lidenskabeligt kærlighedsforhold, dels med at diskutere temaer som filosofi, religion og den nyeste naturvidenskab. Pirsig, Robert M.: Zen og kunsten af vedligeholde en mortorcykel Borgen, 1974, - 381 sider Autentisk roman om en far og hans elleveårige søn, der kører gennem USA på motorcykel. Undervejs gennemlever faderen et nervesammenbrud, der slog ham ud nogle år tidligere, og kommer frem til en tættere forståelse af kvalitet i livet. Rhinehart, Luke: Terningemanden Blytmann, 1971, - 388 sider En velbjærget, amerikansk psykiater, der keder sig ved sit vaneliv, beslutter pludselig at lade terningerne bestemme sine handlinger. Rhinehart, Luke: Jagten på terningemanden Klim, 1995, - 338 sider "Terningemanden"s forladte søn støder under jagten på sin forsvundne far på et af "terningesekten"s skjulte samfund og bliver selv fristet til at lade tilfældet råde sine beslutninger både i privatlivet og som børsmægler. Roth, Philip: En menneskelig plet Gyldendal, 2001, - 336 sider En gammel jødisk forfatter og en fyret professor i filologi mødes i1990'ernes USA. Deres forhold til kvinder er vidt forskelligt, og med det som udgangspunkt diskuterer de bl.a. moral og frihed. Saramago, José: Den duplikerede mand Samleren, 2004. - 276 sider Tanken om en mulig dobbeltgænger synes ubærlig at leve med for den midaldrende gymnasielærer Tertuliano Máximo Afonso, men visheden om en tro kopi næsten værre. For hvem er en kopi af hvem? Hvem er født først? I hvor høj grad er deres liv afhængig af hinanden? Og ikke mindst: Er dette duplikat et unikt tilfælde? Savater, Fernando Savater: Tvivlens have: en roman om Voltaire Forum, 1995, 254 sider. Gennem en fiktiv brevveksling mellem Voltaire og en spansk grevinde gives et indblik i Voltaires brogede liv, hans forfatterskab og filosofiske tanker samt det åndelige klima i Europa i 1700-tallet Solstad, Dag: T. Singer Rosinante, 2000, - 181 sider. I fortættet form og i én lang strøm uden kapitler leveres en eksistensfilosofisk reportage om en mands meningsløse liv, en mand uden egenskaber, en biperson, et glædesløst væsen, der bevidst cirkler formålsløst gennem livet. |
Filosofi
Af Litteratursiden. Publiceret 22/05/2002. Opdateret 27/11/2008.

smag på bøgerne – en bid om dagen