| Dinna Madsen, Herning Bibliotekerne Ib Michael Første gang jeg læste en bog af Ib Michael var af tvang. I ved: én af de der bøger man skal læse ifm danskundervisningen på hf. Bogen var Vanillepigen. Heldigvis blev læsningen fuldt op af et foredrag med Ib Michael, hvor han fortalte om Vanillepige-trilogien iblandet oplæsning af bogen – og så var jeg solgt!! Ikke at det dermed gør mig til en større ekspert end nogle andre, for jeg har endnu ikke læst alt. Men hvad jeg ikke ved, skal jeg nok finde ud af – man er vel entusiast. Som alle forfattere fortæller han om mennesker og deres ageren; nogle gange i nutiden, enkelte gange i fremtiden og andre gange i en historisk tid. Uanset hvornår historien foregår, er der altid et eller andet magisk over den; om det er magisk realisme, som nogle kategoriserer hans bøger som, eller det bare er et snært af eventyr, fantasy eller barnets fantasi?! Jeg synes i hvert tilfælde at man sagtens kan se at hans historier er præget af hans rejser i Sydamerika og Asien, som jo har en helt anden måde at fortælle på. Desuden synes jeg at I skal unde jer selv at opleve Ib Michael til et foredrag. |
| Har du et spørgsmål til Dinna Madsen om Ib Michael, så udfyld formularen. Opgiv gerne alder, uddannelsesniveau og formål. Skriv din e-mail-adresse fejlfrit, ellers får du ikke svar på din mail. |
