Bog

Mødernes hus

Af (
2009
)

Anmeldelse

Mødernes hus af Martin Amis

23 feb.09

Forstemmende men nødvendig roman om livet i en af Ruslands mange berygtede Gulag-lejre.

"Mine tanker – de er ikke rigtig tanker længere. De er impulser. De er på niveauet kold, varm, Kold suppe, varm suppe. Hvad skal jeg snakke med min kone om? Det eneste jeg vil tænke er kold suppe, varm suppe".
Dette citat stammer fra en samtale, som føres mellem 2 brødre, som begge er endt i en russisk fangelejr, og det rammer meget præcist den verden, de lever i.

Fortælleren, som er den ældste af brødrene, er på rejse tilbage til den lejr, hvor han boede fra 1948 til 1956. Fra rejsen skriver han til sin steddatter, som bor i USA, og det bliver en fortælling dels om opholdet og livet i lejren, men også en fortælling Rusland.

Fortælleren var krigshelt fra anden verdenskrig. Han bliver sendt til Norlag på grund af opdigtede anklager, blandt andet om et forhold til en jødisk pige, Zoja, som han er meget forelsket i. Efter et stykke tid ankommer hans halvbror, Lev, også til lejren. Han fortæller, at han er blevet gift med Zoja, og forholdet mellem de 2 brødre bliver nu præget af jalousi midt i den elendige dagligdag i lejren, hvor det gælder om at overleve. 

Titlen 'Mødernes hus', henviser til den bygning i lejren, hvor fanger kan tilbringe en nat sammen med sin kone. Da Lev i 1956 får besøg af Zoja ændres alting for de to brødre.

Bogens styrke er den indgående beskrivelse af livet i en fangelejr. Det er barsk læsning om hvad undertrykkelse, ydmygelser, kulde, sult, hårdt arbejde og vold gør ved mennesker, samtidig med at man må stille sig spørgsmål om menneskesynet hos de mennesker, som finder det nødvendigt at oprette lejrene

Martin Amis udgav i 2003 bogen 'Koba, den frygtede' om Josef Stalin. Det er hans research fra bogen om Stalin, som danner baggrund for 'Mødernes hus'.

Det er ikke en nem bog, sprogligt er den sine steder meget tung og der er mange filosofiske passager, men jeg synes, at interesserer man sig for Ruslands historie er det en nødvendig bog.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt & Ringhof
Oversætter
Svend Ranild
Faustnummer
27555136
Graphic
Imperiet
ISBN
9788711431108
Antal sider
208

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer