Dalen

En stille bog med voldsomme hændelser. Hoste, død og sygdom er en naturlig del af hverdagen på et færøsk tuberkulosesanatorium i 1920erne.

"Dalen" er den første bog om tuberkulose-epidemien på Færøerne. Ganske mange mennesker døde af sygdommen, og mange familier havde sygdommen tæt inde på livet. Man frygtede sygdommen, og behandlingsformen var barsk og langvarig.

Bogen er fyldt med hoste, spyt, død og blod, og alligevel er den positiv, da det er bogens hovedperson, den 12-årige drenge Pall, man følger.

Pall bor med sin familie på et tuberkulosesanatorium, hvor hans far er opsynsmand. Patienterne spiller naturligvis en stor rolle i drengens hverdag, og han knytter sig til flere af dem. I bogen kommer man tæt ind på livet af de mange skæbner på sanatoriet. Deres baggrund kortlægges, og man følger deres sygdomsforløb på tæt hold.
Pall knytter sig især til en jævnaldrende tuberkuloseramt pige, Sigrid. De to forstår hinanden, og man følger deres drømme og oplevelser, Palls følelser og Sigrids sygdomsforløb.

Hverdagen på sanatoriet består af frisk luft til patienter i liggehaller, god kraftig kost og patienternes hosten og spytten i flasker. Ind imellem sker der voldsomme hændelser, som giver genlyd på hele sanatoriet hos både patienter og ansatte, eksempelvis en fåreslagtning og et inspektionsbesøg af Amtmanden. Uden disse begivenheder ville hverdagen have været uudholdelig og bogen kedelig, synes jeg.

Gunnar Hoydal bruger mange sider på at skildre naturen, dyr, personers sindstilstand og sygdomsforløb. Man skal være en tålmodig læser for at kunne nyde disse beskrivelser.

Drengen Pall er en meget sansende dreng med en god fantasi. Han trækker store linjer fra sine læseoplevelser til hverdagens hændelser, og det virker som om han ikke er meget talende. Man får sympati med drengen, han gennemgår meget og har ikke nogen fortrolig at gå til med sine tanker og problemer.

Desværre for bogen er der en hel del stavefejl, sproglige fejl og slåfejl, som alle burde være blevet opdaget i korrekturen.