Bog

Ufuldendt april

Af (
2000
)

Anmeldelse

Ufuldendt april af Ismail Kadaré

07 maj.01

Den unge Gjork er fanget i en nådesløs 70 år gammel familiestrid. Vi befinder os på den albanske højslette i mellemkrigstiden, og romanen handler om de ældgamle traditionsbundne love, kaldet Kanun, som udgør højlændernes sædvaneret og moralkodeks.

Gjork følger faderens bud om at skyde Zef Kryeqe, og Gjork har på den måde hævnet drabet på sin bror. Han tilstås 30 dages bessa (frist) inden han selv går over til at være jaget vildt, og den nærmeste fremtid hedder mord og død.

Forfatteren Bessian og hans unge, smukke kone Diane er på bryllupsrejse i højlandet. Bessian er dybt fascineret af højlandets sæder og skikke, og han vil gerne vise sin unge kone området med dets traditionsforankrede love.

Det går dog ikke helt som ventet, for Diane væmmes ved de babariske skikke og den evige blodhævn. Desuden opstår der en sær forbindelse mellem Gjork og Diane, en slags besættelse som ligner forelskelse.

Ufuldendt april er en fremragende lille roman om blodhævn, og hvis man en gang imellem har lyst til at læse noget helt fremmedartet og anderledes, er denne roman et godt bud.

Bogdetaljer

Forlag
Tiderne Skifter
Faustnummer
23196190
ISBN
9788774459002
Antal sider
191

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer