En sublim fortælling afsluttes i dette andet bind. Bøgerne er smukke, udtrykket er luftigt, men budskabet står stærkt.
I seriens første bind ankommer en mystisk kæmpekrabbe, der består af en masse forskellige elementer, heriblandt dele af det forsvundne hvalfangerskib ’Golden Licorn’, til havnebyen Roodhaven, som er hjemsted for arbejdsløse hvalfangere. Ud af krabben stiger kvinden Aquarica, som er krabbens symbiotiske kaptajn. Hun har forladt sin verden, som befinder sig på ryggen af en gigantisk hval, hvor befolkningen har levet i et paradis af fred og ubekymrethed til rytmen af havet og de mange tilhørende dyr.
Men hvalen er truet! Instituttet for Maritime Studier, sender den unge forsker, John Greyford, afsted for at undersøge sagen nærmere, og han ender som Aquaricas allierede. Da hvalfangerne opdager, at Aquaricas store hval har kæntret ’Golden Licorn’, beslutter Baltimore og de andre hvalfangere, at de vil dræbe den store hval. Aquarica, Greyford og løjtnant O‘Bryan rejser ud for at lokalisere hvalen. Desværre finder hvalfangerne hvalen først, og de begynder at bore i den samt affyre kanoner mod det store dyr, og hvalen bliver alvorligt såret. Aquarica og Greyford skal nu kæmpe for at overleve hvalens vandring mod de kolde egne, men endnu hårdere bliver kampen mod sømændene fra Roodhaven, som er fast besluttede på at slå hvalen ihjel, for at hævne drabene på sømændene fra det store hvalfangerskib ’Golden Licorn’.
Historien er umådelig smuk, bittersød og trist, og den skal forstås i sin helhed. Måske rammes man af tematikkerne og skønheden i højere grad, når man ved, at illustrator Benoît Sokal kæmpede mod kræft undervejs og tabte kampen. Hans ven og medforfatter François Schuiten tog over og tegnede bogens sidste tolv sider. Benoît Sokals illustrationer fremstår særligt levende i vidunderlige farver, hvorimod François Schuitens afsluttende sider har en finere linje, og fremstår i nostalgiske pastelfarver.
Det er en bevægende tegneserie, og jeg blev særligt berørt af Aquaricas kærlighed til sin ø samt af kæmpehvalen, der udgør et skrøbeligt økosystem, ganske som den verden vi selv lever i.
Tegneserien er poetisk, grafikken dejlig og de onde af karaktererne er tilpas modbydelige med fællestræk fra Herman Melvilles roman. De smukke undervandslandskaber tager helt pusten fra en, og minder os om naturens stadig uudforskede mysterier og dens magi. Desuden tager historien os med ind i det ekstraordinære, mens man alligevel efterlader en del af sig selv i vores egen verden.
Kommentarer