Nogle bøger bliver man aldrig færdige med. De dukker op i bevidstheden gang på gang, så man bare må læse dem igen. Litteratursidens redaktion anbefaler bøger, der er værd at genbesøge.
Kender du dét: Din TBR-liste bugner med forrygende bøger, der bare venter på at blive læst, men du finder dig selv gribe fat i den samme gamle sag igen og igen.
Her anbefaler Litteratursidens redaktion en række bøger, der er værd at genlæse. Det er bøger, man aldrig rigtig bliver færdige med, og litterære universer, man aldrig helt vil ud af.
det
Jeg læser ’det’ af Inger Christensen igen og igen og ser altid nye nuancer om mennesket og verden. Mit første møde med ’det’ var Pia Raugs indspilning i ’81, og jeg husker tydeligt både stemmen og ordene : ”En grå og diset morgen over de malede bjerge//Endnu er der ingen til stede// Endnu er der ingen til at høre og se/ En tøven/ En tilstand der venter på et ord.” Bogen udkom i ’69, men beskrivelsen af teknologiens konsekvenser er stadig aktuel. Jeg drømmer fortsat om ”En by der er blød som en krop", når "Et samfund kan være så stenet" og "indbyggermassen så benet/at livet er gået i chok".
- Chefredaktør, Lise Vandborg
En hårnål klemt inde bag panelet
Denne bog vender jeg ofte tilbage til, det er en bibel for nostalgikere. Søren Ulrik Thomsens tekster er fyldt med stemninger fra fortid og nutid, skarpe essayistiske refleksioner og melankolske fortællinger og digte. Tidens gang beskrives med humor og vemodighed og en uovertruffen sprogbeherskelse, hvor ikke en sætning sidder forkert:
"I en anonym forstad til en trist by ligger en endeløs vej. Og et sted på denne vej står en bænk, man aldrig har set et menneske på. Men dér sad jeg den nat, du døde."
- Anmelderredaktør, Barbara Rugholm
100 års ensomhed
Da jeg læste ’100 års ensomhed’ første gang, var jeg ikke just begejstret. Slægtsromaner er ikke lige mig, og måske var byen Macondo bare lidt for sær. Bogen blev dog ved med at dukke op i min bevidsthed, og jeg måtte se mig nødsaget til at give den en chance til – og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det! Der åbnede sig en verden, hvor alt er vendt på hovedet, og flyvende mennesker og genstande er hverdagskost. Men også en verden, der er præget af kolonialisme og diktatur. At træde ind i Márquez’ hovedværk er at træde ind i en forunderlig og absurdistisk verden, som kan være svær at forlade igen.
- Videoredaktør, Emma Karlebjerg
Lolita
Vladimir Nabokov har skrevet: “En god læser [...] er en genlæser.” Og Nabokovs roman ‘Lolita’ er indbegrebet af en bog, der kræver genlæsning. Det er en fantastisk bog om et helt forfærdeligt emne. Portrættet af Humbert Humbert, der falder for barnet Dolores og indleder en flugt tværs over USA i forsøget på at fastholde en kærlighed, som viser sig at være misbrug af en ung, udsat pige, forfører og misleder læseren fra første side. Nabokov er en ordekvilibrist og skriver i et fortættet, fortryllende sprog, der kun bliver bedre for hver gang, man kaster sig over bogen.
- Redaktør, Julie Hastrup-Markussen
De vægtløse
Jeg opdager altid nye perspektiver, referencer og detaljer ved genlæsningen af 'De vægtløse'.
Hovedpersonen er hustru, småbørnsmor og forfatter, og bor i Mexico City, men hun mindes tilbage til sin ubekymrede fortid i New York. Nu er der en baby, der stjæler hendes arme, og en mand, der kræver hendes krop, men fiktionen er hendes frirum. Her kan hun skrive frit og lade sine erindringer flyde vægtløse.
Lige siden 'De vægtløse' har jeg stolet på, at Luiselli vil fortsætte med at give mig tankevækkende læseoplevelser - og det er bevist med De vildfarne børns arkiv og ‘Tell me how it ends’.
- Digital redaktør, Nadja Agerbak
Normale mennesker
’Normale mennesker’ af Sally Rooney. Wow. Jeg elsker bare den bog. Og jeg læser den mindst en gang om året. Og jeg græder, hver gang jeg læser den. Kemien mellem hovedpersonerne, Marianne og Connell, er mærkbar og rørende, og så er både handlingen realistisk og karakterudviklingen troværdig. Kæmpe anbefaling herfra.
- Redaktør, Line Nørby Jensen
Kommentarer