Anmeldelse
Den første der dør til sidst
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Adam Silveras hjerteskærende forhistorie hylder den betydning, mennesker har for hinanden, og fortæller, at livet altid er værd at leve fuldt ud.
Denne roman er forhistorien til De dør begge til sidst. Valentino Prince er model og skal flytte til New York fra Arizona sammen med sin tvillingesøster Scarlett, som har været tæt på at dø i en bilulykke. Scarletts ulykke er også grunden til at Valentino har meldt sig ind i Dødsrådet. Scarlett skal ankomme dagen efter Valentino, så på sin første aften tager han alene på Times Square, hvor Dødsrådet hverver medlemmer.
Her får Valentino øje på en smuk sort pige, der følges med en virkelig sød hvid fyr med krøller. Fyren tørrer hele tiden tårer bort fra ansigtet, mens forskellige medlemmer fortæller om deres sygdomme. Valentino tænker, at den fyr må have et kæmpestort hjerte. Fyrens navn er Orion Pagan, og han har en livstruende hjertesygdom. Den smukke pige er hans bedste veninde Dalma, der er som en søster for ham.
Orion og Valentino føler øjeblikkeligt en dyb forbindelse, og da en af dem modtager et opkald fra Dødsrådet, ønsker de at tilbringe den sidste dag sammen, hvor de leger turister i byen. Man følger desuden skaberen af Dødsrådet Joaquin, Gloria, der er i et voldeligt ægteskab, Frankie, som er Valentinos udlejer samt flere andre bipersoner, hvis liv efterhånden flettes ind i hinanden, og i både Valentino og Orions liv. Vi møder desuden Mateo Torrez og Rufus Emeterio da de er børn. Begge er hovedpersoner i ’De dør begge til sidst’. Og alting foregår indenfor et døgn.
Bogens kapitler er korte, og man udforsker ikke kun handlingen via hovedpersonerne perspektiver, men man møder også utallige bipersoner, hvis skæbner udfolder sig gennem fortællingen. Adam Silvera er dygtig med ord. Orion fortæller Valentino, at begge hans forældre omkom under angrebet på World Trade Center, og Orion siger: ”Min lærer, som ellers var en kvinde, der havde læst Shakespeare… havde ingen ord til mig, da jeg fortalte hende, hvor mine forældre var”. Det er da smukt!
Romanen berører emner som tro, familie og sorg. At skulle forholde sig til "Den Sidste Dag", tvinger læserne til at kigge ind i eksistentielle spørgsmål i eget liv, og overveje de valg man har truffet. Den helhed som Orion ender med at føle, betyder at han går fra at se sig selv som en novelle til at betragte sig selv som en roman.
Ungeanmeldelse
Den første der dør til sidst
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
'Den første der dør til sidst' er en sørgelig, men inspirerende kærlighedshistorie, som efterlader læseren med en masse spørgsmål til livet.
Forestil dig at leve i en verden, hvor din død kan forudsiges. Du får mulighed for at bruge din “Sidste Dag” på at sige farvel til dine kære og for at leve livet til fulde én sidste gang. I 'Den første der dør til sidst' støder to drenge Orion og Valentino på hinanden til en fest på Times Square i New York kort før midnat. Festen er en åbningsfest for Dødsrådet, som klokken 00:00 går i luften og vil begynde at ringe til de personer, som vil dø den følgende dag.
Da en af de to drenge bliver ringet op af Dødsrådet, bliver de begge forbløffede og bange. Sammen bruger de en dag fuld af følelser: angst, lykke, sorg og forvirring. For hvordan kan Dødsrådet vide, hvem der skal dø?
Vi får løbende opdateringer fra skaberen af Dødsrådet, Joaquin Rosa, om, hvordan den store lanceringsdag forløber, og vi er derfor de første til at få at vide, at noget ikke er helt, som det skal være. Igennem romanen møder vi op til flere personer, som alle spiller en rolle i, hvordan dagen forløber for Orion og Valentino, og man knytter sig til mange af dem. Blandt andet møder vi Rufus Emeterio og Mateo Torrez, hovedpersonerne i De dør begge til sidst. De får begge deres egne kapitler, og vi lærer en del om deres fortid. Også Joaquin Rosas ansatte får deres egne kapitler, og det er meget interessant at høre deres historie og om deres motiver. Medarbejderen Rolando Rubio opdager f.eks. på sin første vagt i Dødsrådet, at han ikke har styrken til at ringe og fortælle folk, at de skal dø, og må derfor sige op. Han tager ud for at møde den ældre mand, som var hans første opringning, og som er helt alene på sin “Sidste Dag”.
Der er mange uventede plottwists, og historien er hverken kedelig eller langtrukken. Den er lige så hjerteskærende, fængende og umulig at lægge fra sig, som bogen 'De dør begge til sidst', der foregår 7 år senere. Bogen beskæftiger sig med temaerne sorg, kærlighed, religion, tro, seksualitet og accepten af, at man snart skal dø.
Endnu en gang viser Adam Silvera os, hvor skrøbeligt og kostbart livet er, og hvordan der kan blive vendt op og op ned på alting på én dag, eller rettere, ét sekund. Igen har han skrevet en roman, jeg elskede fra første side.
Brugernes anmeldelser