Bog

Min ven, Piraten

Af (
2021
)

Anmeldelse

Min ven, Piraten

28 nov.21

En pirathistorie om sorg, næstekærlighed og en usædvanlig måde at betragte livet på.

Andrés forældre bliver dræbt i en bilulykke, hvor også han er med i bilen. André mister hørelsen på sit ene øre og sidder i kørestol længe efter ulykken. Den eneste familie, der kan tage sig af André, er hans fars onkel Ben, som er kendt som Piraten.

Piraten er en småfordrukken gammel mand med klap for det ene øje, der bor i et hus ved stranden. Piratens hus lugter lidt muggent, og den mad, han serverer, kommer fra dåser, men efterhånden opstår der et kærligt kammeratskab mellem André og Piraten.

André holder op med at gå i skole, da han ikke længere kan fungere blandt sine klassekammerater. Desværre er Piraten begyndt at hoste mere og mere, og da André bestiller tid til ham hos lægen, finder lægen ud af, at Piraten er meget syg. Heldigvis har Piraten sejlet på alle have i verden, og i Trinidad blev han venner med Bådsmanden, en mand der kan udøve mirakler. André beslutter, at den gamle båd Nemo skal gøres klar til en sejltur til Trinidad og Bådsmanden, han kan nemlig gøre Piraten rask. En rask tur på ca. 7800 km. og nu begynder et rigtigt søfartseventyr.

Historien er lige dele sørgelig, spændende og en smule ufuldendt. André og Piraten er begge ret interessante karakterer, men vi lærer dem aldrig rigtigt at kende. Den gode historie er der, men magien mangler. Idéen med at den forældreløse André skal bo hos den gamle mand, og der mellem dem vokser et særligt venskab frem, er så god! Det er karaktererne, der i min optik kunne være langt mere udfoldet. Sproget er skønt, og fortællingens skæve humor og levende fantasi fungerer godt til børn fra ca. 10 år, der kan lide eventyr og ikke er bange for at om alvorlige emner som sorg og tab.

Bogdetaljer

Forlag
ABC
Oversætter
Elisabeth Melgaard
Faustnummer
61592504
ISBN
9788779169562
Antal sider
168

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer