Maem - 2 del.

Oprettet: 05.11.2009 - 00:36

Regnen piskede mod ruden. Det var ikke ligefrem et dejligt vejr i Skanderborg denne onsdag morgen, men den passede fint til Maem’s humør. Maem var en 19 årig pige der havde boet i Skanderborg i fem år og havde elsket hvert et øjeblik – eller det meste af det.

Jeg tror at jeg stadig har følelser for dig Maem, eller at de er dukket op igen nu hvor jeg har fået styr på mit liv. Jeg har bare lige brug for tid til at finde ud af det. Jonas bøjede sig hen mod Maem og kyssede hendes læber. Hun lukkede øjnene og nød det, men et andet sted inden i sig kæmpede hun mod at tårerne skulle bryde frem.

Det var nu fire dage siden, at hendes gamle flamme havde fortalt hende, at han havde genfundet sine følelser for hende, men hun vidste ikke om hun kunne håndtere det. Maem kiggede atter på sin mobil. Hvorfor var det altid hende der skrev til ham, men ikke omvendt? Hun lod sig falde tungt på stolen ved sin computer og loggede ind på facebook. Ingen nye beskeder. Hun gik ind på Jonas’ side. Han skrev heller ikke noget, udover hans nye arbejde. Hun sukkede dybt. Et eller andet sted havde hun nok håbet på, at han bare havde nævnt noget, en skjult hentydning, et eller andet om deres lørdag nat.
En test dukkede op på hendes skærm. ”Hvor godt kender du fyre”? Maem tænkte, at hun kendte da fyre forholdsvis godt og tog testen – bare for sjov.

Første spørgsmål. ”du er lige kommet hjem fra en dejlig date med en fyr, hvad gør du?” Det var da nemt tænkte Maem og trykkede på svarmuligheden, ”Skriver en sms om hvor dejlig en aften du havde det”. Der dukkede et lille videoklip op med en ung flot mand, som svarer på dette spørgsmål. Han smilte en charmerende smil og fortalte, at en fyr finder det meget påtrængende eller for nemt, hvis pigen skriver tilbage med det samme.

Maem lænede sig tilbage i stolen. Var det sådan fyre havde det? Hvis en fyr skrev til hende, så ville hun da blive glad for omtanken eller den viste interesse. Måske tænker fyre ikke på samme måde? Hun havde ellers ikke troet, at piger og fyre var så anderledes. Hun kiggede på sin mobil. Stadig ingen beskeder. Pludselig lød der et lille ding. Maem kiggede på sin mobil med store forventninger, men faldt sammen igen. Ingen besked? Hun lod sit blik falde tilbage på computeren og opdagede en lille boks i nederste højre hjørne. ”Jonas har lige logget på”. Maem sad lidt og klikkede så på den lille boks. Et samtalevindue åbnede sig og Maem kunne mærke at hendes hjerte begyndte at banke hurtigere. Hun sad og så på det lille billede af Jonas og tog sig selv i at smile fjollet for sig selv. Hun var stadig forelsket i ham. Hun genfandt sine følelser, som hun hårdhjertet havde gravet ned dybt inde i sit sind, som hun blev rådet til for to år siden.

Jeg kan ikke holde til det sagde Maem tavst. Det er nu to uger siden og jeg elsker ham bare så højt. Maem og Louise stod ude foran Marius en kold december aften. Louise kiggede sørgmodigt på hende og sukkede. Maem, der er kun en ting for dig at gøre nu. Du må give slip! Han kommer ikke tilbage og jeg ved godt, at det her er hårdt sagt, men jeg må være ærlig over for dig. Jonas elsker dig ikke mere og han kommer aldrig tilbage til dig. Opgiv det! Maem kunne mærke tårerne der trillede ned af hendes kolde kind. Gid hun ikke var i live…

Maem kiggede sørgmodigt ud af sit vindue og så at det stadig regnede. Hun lukkede sin computer ned og lagde den forsigtigt ned i sin taske mellem alle hendes nye skolebøger. Maem studerede pædagogik på seminariet i Gedved og måtte tage bussen kl. 7:30 hver morgen, for at være der til tiden. Hun sukkede og listede nedenunder. Hendes forældre sov stadig. Heldige dem, at de har fri i dag og kan blive hjemme og nyde hinandens selskab. Hun rakte ud efter sin uldjakke. Maem rynkede på næsen. Føj den lugtede stadig af røg fra i weekenden. Maem hadede røg og det eneste der var værre end røg, var når hendes jakke lugtede af gammel røg. Hun gik ud i regnen og hang jakken op på tørresnoren under halvtaget. Hun stod lidt under halvtaget og kiggede ud i de våde vejr. Hun tog en dyb indånding og pustede ud igen. Hun elskede den måde hendes ånde dampede på og når den friske kolde luft fyldte hele hendes krop. Der gik et chok igennem Maem. Hvad var klokken? Hun kiggede ned på sit ur og opdagede at der kun var to minutter til at hendes bus kørte. Hun løb ind og greb sin jakke og sin taske og løb mod bussen. Heldigvis var busstoppestedet lige ude foran apoteket, som lå ved siden af Marius. Hendes gummisko klaskede mod den våde asfalt idet hun løb, men stoppede op igen. Der stod folk foran busstoppestedet og bussen var ikke nogle steder at se. Hun åndede lettet op og besluttede sig for at sætte tempoet ned og gå de sidste meter med en hvis værdighed. Hun gik forbi Marius Øltapper. Hun stod et øjeblik og kiggede på de gamle mursten og trappenedgangen. Hun lukkede øjnene et øjeblik, men hørte så at bussen var ankommet. Hun rodede efter sit buskort og steg ombord i bussen. Buschaufføren var en gammel gnaven mand, som kørte som en brækket arm. Maem slingrede rundt i bussen indtil hun hørte en velkendt stemme. Herovre Maem! Maem kiggede frem i bussen og genkendte det rødglødende lange bølgede hår og det store smil. Maem slingrede frem i bussen og lod sig falde ned på et sæde. Godmorgen Jane mumlede Maem. Sovet godt? Jane storsmilede. Hun og Jane havde været gode venner siden de var børn, men havde mistet kontakten indtil de begyndte på seminariet. Jane var for længst flyttet hjemmefra med sin kæreste Mogens gennem tre år. Hva så grinte Jane. Er du frisk i dag? Maem kiggede op og svarede legende. Igen i dag? Hvad forventer du af mig? Jane grinte og skreg. DET SAGDE HAN OGSÅ I GÅR! Maem fnisede. Det var dejligt at køre i bus med Jane. Hun var altid i godt humør og det smittede altid af på alle omkring hende. Hun lænede sig tilbage i de bløde bussæder og snakkede lidt frem og tilbage med Jane. Jane skulle snart flytte til Viby og glædede sig meget. De snakkede indretning, trælse forældre og rigtig trælse buschauffører der nærmest ikke kunne køre. Jane kiggede på Maem og sagde, nå ikke mere om mig. Hvad med dig og din weekend? Hvad lavede du?
Det stak i hjertet på Maem. Skulle hun fortælle det til Jane? Jane kendte godt Jonas, men Maem var stadig ikke sikker på, hvor meget de to kendte hinanden. Maem lænede sig fremover og begyndte at fortælle om weekendens hændelser. Hun undlod dog parten om, at Jonas havde været med hjemme hos hende, for hun vidste at det ville Jan hurtigt misforstå og begynde at snakke højt om det. … Og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Om jeg skal vente og håbe, eller bare stoppe det her og undgå, at mit hjerte bliver helt knust?

Maem kiggede spørgende på Jane, men Janes reaktion var overhovedet ikke som forventet. Maem havde troet, at hun ville være alvorlig og hjælpe med at finde en løsning, men i stedet begyndte hun at smile over hele ansigtet. Dig og Jonas igen? Hvor er det bare dejligt Maem! Jane kastede sig over hende og gav hende et stort knus. Hun kunne næsten ikke få vejret, Jane var en stærk kvinde og kendte vist endnu ikke sin egen styrke. Maem gispede efter vejret, imens Jane begyndte at udspørge hende. Hvornår skal i ses næste gang? Hvordan var kysset? Ligesom du husker, eller bedre? Maem kiggede ud af vinduet. Vi havde aftalt samme aften, før han kyssede mig, at jeg skulle over til ham om mandagen og se en gyser og overnatte. Du ved vores egen indflytterfest, fordi jeg ikke kunne komme til hans rigtige fest. Jane begyndte at smile smørret. Det var planlagt at han ville kysse dig! Udbrød hun. Alle passagererne i bussen vendte sig om og kiggede på dem. Maem kunne mærke hun blev lidt rød i kinderne. Sagde du ikke også at alle var så ivrige efter at få dig i byen den aften? Maem tænkte sig om. Jo det havde hun sagt og det var egentlig rigtigt. Pludselig gik det op for Maem. Stig! Udbrød hun. Hun kiggede over på Jane. Stig må vide noget, for han virkede overhovedet ikke overrasket over, at Jonas og jeg kyssede og han var den der var mest ivrig efter at få mig i byen! Jane smilte. Så ved du hvem du skal snakke med min tøs. Maem kiggede ned på sin mobil og skulle til at ringe til ham, men de var ankommet til seminariet. Jeg ringer når jeg får fri tænkte Maem. Hvis det nu er dårlige nyheder, skal det ikke have lov til at påvirke min dag i skolen.

De to veninder vadede ud af bussen og ud i det kolde vejr. De rødgule blade faldt omkring dem imens de gik hen mod den store bygning. Jane kiggede nysgerrigt på Maem. Hvad har du så tænkt dig at gøre? Du ved, hvis han stadig har følelser for dig? Maem kiggede ned i jorden. Jeg ved det ikke sagde hun stille. Jeg ved det simpelthen ikke…

De to veninder sagde farvel til hinanden idet de gik ind i hvert sit lokale. Maem sukkede ved synet af det tomme klasselokale og satte sig ned på den bagerste række. Hun orkede ikke tanken om, at hun skulle være her helt til klokken kvart over tre. Det bliver en lang dag mumlede hun idet hun satte sin bærbar op. Nu skal du da være lidt optimistisk lød det henne fra døren af. Maem kiggede op. Det var hendes gode ven i klassen, Rune. Rune var en flink dreng. Han havde lidt ADHD, hvilket gjorde ham til den spøjse, men sjove og utroligt aktive dreng, som hun elskede ved sine venner. Rune var meget høj. Mindst 1,90 m. høj og havde kortklippet hår, men alligevel formåede det at være helt vildt pjusket. Han havde en smule overbid, men det gjorde ikke noget. Han storsmilede altid og var altid med på aktiviteter, så længe han fik lov til at løbe rundt og grine. Hej Rune sagde Maem smilende. Tjoh, så længe du er her til at gøre lærerne vanvittige, kan dagen da ikke gå helt galt grinte hun. Haha lød det ironisk fra ham. Han smed sin taske på bordet ved siden af hende og satte sig ned. Haft en god weekend? Maem smilte til ham. Jo den har været ganske stille og rolig. Normalt fortalte hun ham alting, men hun syntes ikke, at hendes oplevelse her i weekenden skulle være noget han kendte til. Hun kunne ikke forklare hvorfor, men sådan var det bare. Rune grinte. Du har vel bare siddet ned på Marius og drukket dig hjernelam hele weekenden, har jeg ret? Han kiggede spørgende på hende. Maem kiggede ned i bordet og smilte. Jeg vidste det grinte han. Jeg ved alting om dig. Ja Rune sagde hun og smilede, så siger vi det.

Jeg elsker dig bare så HØJT skat. Det ved du godt ikke? Maem kunne godt høre at Jonas var beruset, eller plørefuld passede nok mere til hans tilstand. Det var bare så kært når han ringede og sagde at hun var hans et og alt, hvert femte minut. Jonas var til julefrokost med Marius Øltappers personale og han havde benyttet sig godt af den frie bar. Jeg vil altid elske dig schat! Altid hører du mig? *hik* Maem nikkede for sig selv og grinte. Jo det ved jeg du gør skat. Gå nu tilbage til dine kollegaer og hyg dig, Vi ses i morgen okay. Jonas hikkede i telefonen. Jeg vil altid elske dig skat og det er der intet der kan ændre på. INTET…

… og det er derfor at der er vigtigt med tavshedspligten. Nogle spørgsmål? Det var nærmest som om at Maem var vågnet af en trance. Nu er klokken kvart over tre kvidrede hendes lærer. Husk at tage godt tøj på til i morgen. Vi skal jo være ude og lave bål. Bål tænkte Maem. Jo det skal da nok blive sjovt. Hun pakkede stille sine ting sammen. Bussen var kørt for fem minutter siden og den næste kørte først om en halv time, så der var ingen grund til at skynde sig. Rune blev lidt. Han var i bil, men desværre boede han i den modsatte retning af Maem, så et lift ville ikke være en mulighed. Maem sagde han. Jeg synes at det er som om, at noget trykker dig. Maem kiggede på ham, men derefter ned i gulvet igen. Der er ikke noget. Jeg har det helt fint mumlede hun stille. Rune kiggede undersøgende på hende, som om han kunne finde det rigtige svar på hende, men opgav hurtigt. Okay sagde han så opgivende. Jeg begynder at smutte hjemad. Ses vi i morgen? Ja svarede Maem. Rune gik hen mod døren. Rune? skyndte Maem sig at sige. Rune vendte sig om mod hende, ventende på hendes ord. Maem stammede lidt. Jeg ville bare sige at… hun kiggede ned på sine tæer igen.. husk varmt tøj til i morgen. Hun fremmanede et akavet smil, hvor Runes smil falmede. Det skal jeg nok, sagde han vrissent og gik sin vej. Maem stod alene tilbage i lokalet. Hun ville godt have fortalt ham det, men det virkede bare ikke rigtigt at fortælle ham sådan nogle detaljer om hendes privatliv, når han ikke kendte historien om hende og Jonas. Hun vidste at han var skuffet. De plejede ellers at fortælle hinanden alt, men der måtte altså være en grænse. Maem trak sin jakke henover sig og kiggede ud. Det var begyndt at tordne. Hun sukkede dybt og greb sin taske og gik ud i det dystre vejr.

Jane havde ikke fri endnu, så Maem var alene med sine tanker i bussen. Træls, tænkte hun. Hun ville ellers gerne have fortalt hende om Rune. Maem kom i tanke om samtalen med Jane i morges. Stig! Hun rodede rundt i sine lommer og i sin taske, men det var som om at mobilen bare var væk. Øv hun måtte have glemt den i klassen. Hun lod armene dumpe ned af siden på hende, da hun mærkede noget mærkelig i sin trøje. Mobilen lå i hendes trøje! Hun gravede den frem fra den hemmelige lomme og tastede hurtigt Stigs nummer ind. Duuut… duuut… duuut. Maem tappede uroligt med fingrene. Der lød et klik. Hallo? Stig sagde Maem glad, men stemmen i telefonen afbrød hende. Dette er Stig’s telefonsvarer, læg en besked efter bippet. Maem blev vred. Så tag dog for pokker din telefon råbte hun vredt og lagde røret på. Det gik først op for hende bagefter, at det kom på hans telefonsvarer. PIS! Det var ikke meningen. Hun prøvede at ringe op igen, men det var stadig telefonsvareren. Hun lagde en besked hvor hun undskyldte, at det ikke var hendes mening at råbe og bad ham høfligt om at ringe tilbage så snart det var muligt.

Maem steg ud af bussen. Pokker tage den åndssvage regn bandede hun for sig selv, så gamle damer der gik forbi med deres enorme paraplyer og små grimme hunde, så forarget efter hende. Hun var ligeglad, for nu var hun i et rigtigt dårligt humør. Hun glædede sig til at falde sammen inde i den varme sofa med en kop varm kaffe og hygge med sine forældre. Det reddede altid hendes dag, hvis den havde været rigtig grum. Lågen knirkede da hun åbnede den og hendes beagle Mulle plejede altid at høre det, hvorefter den løb hende i møde og viftede med sin lille buttede hale. Maem kiggede hen mod hoveddøren i forventning, men den var lukket. Pyt tænkte hun. Det var nok på grund af at det regnede, men så har de nok også tændt op i brændeovnen og det gør bare det hele mere hyggeligt. Maem så et billede for sig selv med hunden i skødet, en varm kop kaffe, tv, hendes forældre ved siden af sig og brændeovnen tændt op og glødede herligt alt imens regnen piskede mod ruden. Maem gik hen mod døren og hev i dørhåndtaget. Låst? Hvad var det nu for noget? Hendes forældre plejede da altid at have fri på det her tidspunkt. Sørgmodigt kiggede Maem efter sine nøgler og låste døren op. Ikke engang hunden var der. De har nok taget hende med ud på en gåtur mumlede hun for sig selv. Maem smed det våde tøj og kiggede forhåbningsfuldt hen mod brændeovnen, men den var ikke tændt op. Øv for satan da osse.

Maem smed sig i den lange sorte lædersofa og kiggede på det slukkede tv. Hvorfor skrev han ikke? Kunne han ikke lide hende alligevel? Var det hele bare show for galleriet? Hun kunne mærke tårerne presse på. Tag dig sammen Maem sagde hun til sig selv. Bare fordi at han endnu ikke har kontaktet dig betyder ikke, at han ikke kan lide dig. Han har måske travlt med skole og arbejde. Selvom han skriver inde på facebook at han har fri for skole i to dage nu… øv.. Han har nok brug for mere tid prøvede hun at overbevise sig selv om. Det er også et stort skridt at gå tilbage til en ekskæreste, hvilket også ville påvirke hele deres vennekreds. Eller måske elsker han mig bare ikke. Han var lidt fuld den aften.. Han har nok fortrudt det hele. Men hvad så med Stig? Var han kun så ivrig efter at få hende i byen bare for sjov? Og alle andre? Han virkede heller ikke overrasket. Maem rettede sig op i sofaen. Hun huskede noget fra den aften i hendes værelse med Jonas.

Jeg har været så meget igennem og jeg har måttet diskutere det her med nogle af mine venner. For eksempel snakkede jeg med Stig om det…

Hvad var det nu han sagde at Stig havde sagt om det? Åh det var ikke til at huske. Hvorfor ringede Stig ikke!?! Maem sad frustreret og lænede hendes ansigt på hænderne. Hendes hoved virkede så tungt lige nu. I samme øjeblik trådte hendes forældre ind af døren. Maem kiggede på dem. De var gennemblødte. Hej søde skat smilede hendes mor til hende. Se hvad jeg har til dig. Maem kiggede på hendes hund. Mulle var så nuttet når hun var våd. Hendes ører hang og hun så nærmest trist ud – altså på en kær måde. Hendes mor grinte. Nej dit fjols se her. I hendes hænder havde hun en brun papirspose. Hun havde købt rosinbrød. Jeg går ud fra at du laver en kop kaffe, så tænder far op og jeg dækker bord? Maem smilede. Hun burde ikke have tvivlet på sine forældre. De redder altid hendes dag. De næste par timer sad de tre inde i stuen med rosinbrød og hyggede foran brændeovnen. Mulle lå på skødet af Maem og blev nusset bag ørerne. Hendes mor kiggede på hende. Har du egentlig haft en god dag? Maem så gladelig på sin mor og far og svarede. Ja mor, nu har jeg.
I det samme brummede hendes mobil i lommen. Det var Stig.

Stig kiggede på hende. De sad ude foran Marius og det var meget koldt. Nå sagde han stille. Jeg kan se at du har mødt Jonas? Ja sagde Maem. Hun var lidt beruset. Er du ved at score ham? Sagde Stig og tvang et smil frem. Narj da! Jeg kan da ikke score en fyr som ham. Har du set på mig? Der er ikke nogen der vil have en som mig. Hun rejste sig op og forsøgte at dreje et par gang om sig selv, overrasket over at hun kunne holde balancen. Jeg er da både tyk, dum og grim. Jeg er ikke en flot fyr som ham værdig? Stig kiggede ned i jorden. Nå jeg tror jeg går ind igen jeg fryser lidt. Hun kyssede Stig på kinden. Du er verdens bedste ven hviskede hun blidt, hvorefter hun atter slingrede ned i den varme kælder.

Hvis bare du selv vidste hvor dejlig du er Maem. Hvis bare du vidste…

 

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (2 bedømmelser)