Forfatternes København 1700-

Oprettet: 04.12.2008 - 16:29

Forfatternes København kan være beskidt og grim og larmende og uimodståeligt fremmed - Smuk og ren og stille og din bedste ven - Glitrende metropol, provinsiel købstad -
Alle de modsætninger, man ville kunne finde på, og flere til. Alt efter tiden og øjnene, der ser.
Litteraturen om København er mangfoldig. Litteraturlisten medtager kun et udvalg, med hovedvægt på tiden efter 1980 og angiver udgivelsesår. Den er opstillet kronologisk, med de ældste først.

1700-1899:  

Holberg, Ludvig: Barselstuen (1723); Mascarade (1724)
Læs om Holberg i Litteratursidens Klassikerguide

Andersen, H.C.: OT
(1836)
Titlen hentyder til hovedpersonens forbogstaver og til Odense Tugthus, hvor han er vokset op, og bogen skildrer, på baggrund af det åndelige og politiske liv i Danmark i 1830'rne, hans opstigen i samfundslagene fra disse betingelser.
Læs om H.C. Andersen i Litteratursidens Klassikerguide
Læs om H.C. Andersen i Epoke

Andersen, H. C.: Kun en Spillemand (1837)
Den fattige, musikbegavede skrædderdreng Christian fra Svendborg går til grunde, fordi hans talent ikke får de rette udfoldelsesmuligheder.
Læs om H.C. Andersen i Litteratursidens Klassikerguide
Læs om H.C. Andersen i Epoke

Bang, Herman: Stuk (1887)
Skildring af byen København i 1880'erne, hvor alt, som titlen antyder, er overflade, humbug og forfald.
 
Læs om Herman Bang i Litteratursidens Klassikerguide
Læs om Herman Bang i Epoke

Bang, Herman: Ludvigsbakke (1896)
En ung sygeplejerske, datter af godsforvalteren på Ludvigsbakke, møder barndomsvennen, arvingen til herregården og ofrer alt for sin forelskelse i ham.
Læs om Herman Bang i Litteratursidens Klassikerguide
Læs om Herman Bang i Epoke

Goldschmidt, Meïr Aron: En Jøde (1845)
Roman om en ung jødes udvikling i det 19. århundredes første halvdel.
Læs om Goldschmidt i Epoke

Gyllembourg, Thomasine: Drøm og Virkelighed (1833)
Drøm og virkelighed: En skildring af en mand som gifter sig under sin stand.
Læs om Thomasine Gyllembourg i Epoke

Heiberg, J. L.: Aprilsnarrene: Vaudeville (1826)
Læs om Heiberg i Epoke

Hostrup, Chr.: Gjenboerne: Syngespil (1844)

Jacobsen, J. P.: Niels Lyhne (1880)     
Niels Lyhne, hvis skæbne følges fra fødsel til død, er det sidste skud på en skrøbelig stamme. Skildringen er tildels et indlæg i den livsanskuelsesdebat, der blev startet af Georg Brandes.
Læs om J.P. Jacobsen i Litteratursidens Klassikerguide
Læs om J.P. Jacobsen i Epoke

Jürgensen, Fritz: 89 Tegninger og Gysse Bogen (1843-)

Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. Forførerens Dagbog (1843)
Læs om Kierkegaard i Epoke

Paludan-Müller, Frederik: Adam Homo: versroman (1842-49)

Schack, Hans Egede: Phantasterne (1857)
Roman om tre drenges forskellige udvikling fra barneårenes fantasteri.

 
1900 – 1949
 
Andersen Nexø, Martin: Pelle Erobreren (1906-10)
Om arbejderbevægelsens opkomst og udvikling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet skildret gennem en proletardrengs opvækst.

Broby-Johansen: Blod: Digte (1922)

Bønnelycke, Emil: Asfaltens Sange: Prosafragmenter (1918)

Fischer, Leck: Kontormennesker (1933)
Et trøstesløst billede af et handelsfirmas personale og deres grå hverdag, som den så ud i et gammeldags firma i de vanskelige 1930ere.

Henningsen, Poul: Byens lys. I: Op og ned med Jeppe (1937)

Herdal, Harald: Man skal jo leve (1934)
Livet i en københavnsk fattigkaserne i Borgergade i København i 1930'rne.

Herdal, Harald: Løg (1935)
Om syv unge menneskers opvækst fra konfirmationen til de bliver gift. En skildring af menneskelig forkrøbling, som følge af flovhed og angst i forhold.

Jensen, Johannes V.: Kongens Fald (1900-01)
Tidsbillede fra Christian II's dage belyst gennem den fallerede student Mikkel Thøgersens omtumlede skæbne.
Læs om Johannes V. Jensen i Epoke
Spørg Litteratursidens Jensen-Ekspert
Læs temaartikel om Kongens Fald

Klitgaard, Mogens: Der sidder en Mand i en Sporvogn (1937)
Foregår i 1930'rnes København og skildrer krisens virkninger for den "lille mand".

Kristensen, Tom: Fribytterdrømme: Digte (1920)
Læs om Tom Kristensen i Litteratursidens Klassikerguide
 
Kristensen, Tom: Hærværk (1930)
Selvbiografisk roman fra journalistkredse i mellemkrigstidens Danmark.
Læs om Tom Kristensen i Litteratursidens Klassikerguide

Nathansen, Henri: Indenfor Murene : Skuespil (1912)
 
Paludan, Jacob: Jørgen Stein (1932-33)
Den første verdenskrigs udbrud opløser de idealer og værdier, som har præget Jørgen Steins opvækst, og han formår aldrig at blive fortrolig med den nye tid.

Pontoppidan, Henrik: Lykke-Per (1898-1904)
Danmarks åndelige og økonomiske udvikling fra 1863 til omkring 1900 som baggrund for fantasten Per Sidenius' skæbne.
Læs om Henrik Pontoppidan i Epoke 
                        
Pontoppidan, Henrik: De Dødes Rige
(1912-16)
Samfundsroman med pessimistisk syn på mennesker og politik i det danske demokrati i århundredets første tiår. 
Læs om Henrik Pontoppidan i Epoke

Schade, Jens August:  Sjov i Danmark eller Som man ser det : satirisk sangværk (1928)
Satirisk sangværk om livet i Danmark i årene efter 1. verdenskrig

Soya, C. E.: Min farmors hus. Et Tidsbillede ( 1943)
En skildring af et københavnsk klunkehjem omkring år 1900, anskuet fra den femårige hovedperson, Sørmands stade.

Sønderby, Knud: Midt i en jazztid (1931)
Hertil findes supplerende materiale på internettet Medfølende og kritisk skildring af 1930'ernes ungdom og dens indstilling til tilværelsen.
 

1950-1979
 
Brandt, Jørgen Gustava: Mit hjerte i København: digte (1975)

Brandt, Jørgen Gustava : Københavnerluft : en dag i unge Bernhards liv midt i det 20. årh. (1977)
Humoristisk beretning om de unge Bernhards erotiske eventyr i Kongens have.

Christensen, Inger: Det: digte (1969)
Læs analyse om digtsamlingen i Pletskud
 
Ditlevsen, Tove: Barndommens Gade (1943)
En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.

Garnov, Iris: Skuffebarn  (1978) og Lev vel (1979) (digte)
    
Holm, Sven: Min elskede (1968)
En række skitser af forskellige steder og mennesker i byen København samler sig til et billede af storbyen.
Læs om bogen i Pletskud

Nielsen, Hans-Jørgen: Fodboldenglen (1979)
Den intellektuelle Frands' beretning fra midten af 1940'rne til sidst i 1970'erne om drengeårene med kammeraten Frank i Fremad Amager og om årene som voksen på venstrefløjen.
Læs om bogen i Pletskud
Læs Tema-artikel om Fodboldenglen

Rifbjerg, Klaus: Amagerdigte (1965)
Læs om digtsamlingen i Pletskud

 
1980 – 1999
 
Andersen, Vita: Sebastians kærlighed
Gad, 1992. - 246 sider 
Et barns umulige kamp for at opnå sin mors udelte opmærksomhed og kærlighed, og de erstatninger han må leve med. Foregår i København blandt kunstnere og i det bedre borgerskab.

Blay, Charlotte: Blå by
Gyldendal, 1997. - 254 sider 
Byen København på godt og ondt, skildret gennem en række meget forskellige mennesker, hvis skæbne er indbyrdes forbundet, uden at andre end læseren opdager det.

Gjedsted, Rolf: Så længe bøgen spejler
Fremad, 1991 – 155 sider
Satire over tresserflippere, miljøfanatikere og plattenslagere fra det københavnske jetset.
 
Green Jensen, Bo: Requiem & Messe: digte
Borgen, 1981. - 215 sider

Hellström, Mike: Café Existens
Vindrose, 1986. - 156 sider  
En ung svensk-dansk fyr driver rundt i København sammen med kammeraterne i 1983. Gennem tågerne af hash, øl og musik modnes alligevel hans beslutning om at flytte tilbage til Malmø og blive forfatter.

Holm, Benn Q.: Hafnia punk
Munksgaard/Rosinante, 1998. - 333 sider
Læs om romanen i Pletskud

Høeg, Peter: Frk. Smillas fornemmelse for sne
Rosinante, 1992 – 435 sider
Rigt facetteret spændingsroman om en grønlandsk-dansk kvindes forsøg på at afsløre den forbryderiske baggrund for en lille grønlandsk drengs død i København.
Læs om romanen i Pletskud

Krasilnikoff, Arthur: Lindas tid (2. del af Som landet ligger)
Gyldendal, 1985. - 281 sider  
Den oprørske Linda fra Stigsnæs beretter om sit voksne liv i København, mens hun ligger på hospitalet og venter på en brystkræftoperation. 
Læs om "Som landet ligger" i Pletskud

Reuter, Bjarne: Månen over Bella Bio
Gyldendal, 1988 – 165 sider
Erindringsroman fortalt af hovedpersonen fra han er 6 til ca. 14 år. Stedet er Brønshøj, og tiden er slutningen af 1950'erne med stemninger fra hjemmet, skolen, gården og den vågnende seksualitet
Samhørende: Månen over Bella Bio ; Zappa ; Når snerlen blomstrer ; Vi der valgte mælkevejen.
Læs om "Når snerlen blomstrer" i Pletskud

Rasmussen, Laila: Déjà-vu
Borgen, 1994 – 143 sider
En ung mand tumler ud og ind af københavnske caféer, parker og kriminelle miljøer på jagt efter oplevelser og stimulanser, som kan give sammenhæng og mening i hans kaotiske tilværelse.

Poulsen, Peter: Miraklet i Vanløse
Vindrose, 1981. - 238 sider
Fabulerende beretning fra Vanløse, København og andre dele af verden fra 30'erne til idag, om musikere, malere, nazister, kvinder og drankere.

Riel, Jørn: En antikvarboghandlers erindringer
Gyldendal, 1998. - 175 sider 
I 36 korte kapitler fortæller antikvarboghandler R. Hansen med håndfast og robust humor om sit 60 år lange liv og sine mange oplevelser med familie, venner og fjender på Vesterbro i København.

Strunge, Michael: ”Samlede Strunge”: digte 1978-1985
Borgen, (1. udgave 1995)
Afsnittet Andre digte er sammenstillet af Anne-Marie Mai.
Indhold: ; Livets hastighed ; Fremtidsminder ; Skrigerne! ; Vi folder drømmens faner ud ; Ud af natten ; Nigger 1 ; Nigger 2 ; Popsange ; Væbnet med vinger ; Verdenssøn ; Billedpistolen. . - Andre digte
Læs analyse af "Livets hastighed" i Pletskud
Læs analyse af "Vi folder drømmens faner ud" i Pletskud
Læs Tema-artikel

Thomsen, Søren Ulrik: City Slang: digte
Vindrose (1. udgave 1981)
Digte, især om København, men også andre store europæiske byer og deres puls, sanset og bearbejdet af et åbent sind og en vågen krop.
Læs om digtsamlingen i Pletskud
 
Thorup, Kirsten: Himmel og helvede
Gyldendal, 2 bind (1. udgave 1982)
Omkring den unge, musikbegavede Maria mødes og skilles en række mennesker på Vesterbro i København i årene op til de store Verdensbank-demonstrationer i 1970.
Læs om romanen i Pletskud

Trier Mørch, Dea: Den indre by
Vindrose, 1980. - 300 sider   
Om en ung familie og deres venners glæder og sorger i den politiske hverdag, 14 dage om sommeren i det indre København i 1979.

Turèll, Dan: Storby-Blues: digte
Borgen, 1977 – 136 sider
Læs Tema om Dan Turell

Turèll, Dan: Mord i mørket : kriminalroman
Borgen,  231 sider. - (1981-90) (Mord-serien ; 1-12) 
Krimi der udspilles i det københavnske Vesterbro-kvarter, hvor en freelance journalist ved et tilfælde bliver involveret i opklaringen af en række mystiske mord. 
Læs Tema om Dan Turell

Aakeson, Kim Fupz: Læseren
Gyldendal, 1998. - 176 sider 
Roman om nogle af storbyens skæve eksistenser, grupperet omkring en falleret tryllekunstner og hans manager. De møder en ung invalidepensionist, der er tankelæser, og forsøger at udnytte ham, men det får fatale følger.
 
Aamund, Jane: Klinkevalstrilogien
Høst, (samlet udgave af: Klinkevals, Juliane Jensen, Oven vande) (1989, 1990, 1992)
Klinkevals: Skildring af den skrappe, men gæve Juliane og hendes ægteskaber og brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880'erne
Juliane Jensen: Den gæve Juliane fra Christianshavn mister sin mand og må klare tilværelsen alene med sine fire drenge. Et charmerende tidsbillede fra 1890'ernes København
Oven vande: Om Juliane Jensen, nu med hendes søn Joseph som hovedpersonen gennem en broget karriere som sanger på Det kongelige Teater, som ægtemand og som succesfuld ejendomsmægler.

 2000 – 
 
Bengtsson, Jonas T.: Submarino
People's Press, 2007 - 390 sider
Nick er vred og selvdestruktiv og afreagerer med styrketræning og alkohol. Hans bror er alene med sin 6-årige søn, som han prøver at sikre en god opvækst midt i hans evige jagt på heroin.

Blædel, Sara: Louise Rick – Drabsafdelingen
Lindhardt og Ringhof, 2007. - 654 sider
(samlet udgave af: Grønt støv, Kald mig prinsesse) (2004, 2005)
Grønt støv: Krimi. Kriminalassistent Louise Rick bliver sat på to sager, et mord på en ung pige og mordene på to kriminalreportere, som synes at have noget at gøre med narkomiljøet .
Kald mig prinsesse: Krimi. En række kvinder voldtages af en mand, de har mødt på netdating. Et af ofrene bliver kvalt, og kriminalassistent Louise Rick sættes på sagen. For at fange den anonyme mand opretter hun selv en netdating-profil.

Ejersbo, Jakob: Superego: noveller
Gyldendal, 2000. - 223 sider 
1990'ernes tyve- og trediveårige og deres hverdag er taget lige på kornet: udseende, parforhold, forsøget på at få et 'normalliv', sex, stoffer og så videre ...

Gordon Inc.: Dødsdromen: en odyssé
Borgen, 2001. - 452 sider 
Selvbiografisk roman om det første kys, den første koncert, om kærlighed, druk, musik, stoffer og sære eksistenser, og om vejen fra provinsen til København.
Læs artikel

Guldager, Katrine Marie: København: noveller
Gyldendal, 2004. - 113 sider 
Noveller, der foregår i og handler om mennesker i København. Om moderne mennesker og om, hvor forskelligt skæbnen behandler os med de valgmuligheder, vi trods alt har.
Læs analyse i Pletskud

Hammann, Kirsten: Fra smørhullet
Gyldendal, 2004. - 270 sider
 Efter Søren og Mettes ægteskabelige idyl sidder Mette nu fraskilt i den lækre lejlighed i Amaliegade og lader tiden og livet passere revy i ørkesløs lediggang og indkøbsflip.
Læs analyse i Pletskud

Hyltoft, Ole: Københavnerpigen og kongemaleren
Hovedland, 2005. - 263 sider 
Med baggrund i kærlighedshistorien mellem socialistpigen, tobaksarbejdersken Julie og den kendte portrætmaler William Lauenborg gives et varmt og indforstået billede af arbejderbevægelsen, klassekampen og dagliglivet i Staunings København anno 1905
2. del: Københavnerpigen under besættelsen (2007)

Johansen, Claes: Våben til København
Forum, 2003. - 380 sider 
Kollektivroman om to københavnske familiers skæbne i perioden 1943-45 under den tyske besættelse.
3. del af: Og ingen ved hvordan det går.

Jokeren: Storby stodder: samlede tekster 2003-1994: digte
Lindhardt og Ringhof, 2003. - 189 sider 
Rap-tekster, som i rivende, rablende rim og rytmer giver en stærk kommentar til livet i hovedstaden på fucking københavnerslang
Jokeren pseudonym for: Jesper Dahl

46.3
København con amore / Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen ; fotografer: Jokum Rohde og Søren Ulrik Thomsen ; med bidrag fra Erik Molberg Hansen ..
Vindrose ; Ny Carlsberg Glyptotek, 2006. - 279 sider : ill. i farver
Mere end 300 fotos af facader, skilte, gader og andre lokaliteter i København med ledsagende tekster om byen og dens forandring samt kommentarer til udvalgte motiver.

Kaarsbøl, Jette A.: Den lukkede bog
Gyldendal, 2003. - 534 sider 
En ensom kvinde fortæller i 1933 om et spændende, men svært liv. Det begyndte i 1870'erne med ægteskabet med den karismatiske fødselslæge Frederik Faber og mødet med tidens kulturpersonligheder, men ender ensomt og på en livsløgn.

Lind, Henriette: Nynnes dagbog, 1-3 (2000, 2004, 2006)
Nynne, en trendy 35-årig københavner, fører dagbog over sit hektisk søgende liv efter at hendes kæreste Djøf er skredet med en yngre model. Afsnit af dagbogen har været bragt i Politiken fra 1999-2006.
Læs anbefalinger af Nynne-bøgerne: Nynne 1; Nynne 3

Nygaard Larsen, Bo: Sodoma
Mellemgaard, 2005. - 304 sider 
Da Jonas mister sin stilling som projektleder på et underholdningsprogram, starter han en nedtur, som bringer ham helt ned i det værste morads, hvor porno og misbrug fører ham til den endelige fornedrelse.

Platz, Naja Alberdi: Bebop bar
Lindhardt og Ringhof, 2006. - 222 sider 
Bella arbejder på Bebop Bar i Nyhavn, men er også studerende. Hun lever et hektisk liv med masser af sprut og engangsaffærer, men ender med et sammenbrud og bliver indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor hun må forsøge at finde sig selv igen.

Rasmussen, Laila Ingrid: Tordenkaffe: noveller
Lindhardt og Ringhof, 2006. - 144 sider 
Fortælleren i novellerne husker tilbage til 1960'ernes baggårde i København. Både de stille poetiske dage og de dage, hvor hun selv - frivilligt eller ufrivilligt - er med til at sætte skub i omgivelserne. 

Richardt Beck, Hanne: Gennemtræk
Gyldendal, 2005. - 168 sider 
Noveller om livet i en opgang, hvor man får et glimt af det liv der leves bag de enkelte døre, liv som former sig vidt forskelligt, men dog alligevel har visse fællestræk.

Rohde, Jokum: Løwenlandet
Tiderne Skifter, 2005. - 134 sider 
Noveller, der kredser om en række skæve eksistenser, indpasset i realistiske omgivelser i København.

Sonnergaard, Jan: Radiator trilogien: noveller
Gyldendal: (Samlet udgave af: Radiator, Sidste søndag i oktober, Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen) (1997, 2000, 2003)
Radiator: Udadtil er der gang i den, for disse 90'ernes unge mennesker, men indeni føler de sig tomme, og nogen dybere mening med tilværelsen kan de ikke finde
Sidste søndag i oktober: Hvordan overlever man sygdom og social deroute? Hvordan er livet efter den store kærlighed? Og livet i storbyen? Alt kan lade sig gøre - og med overraskende slutninger!
Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen: I en række socialrealistiske noveller hænges de nyrige og lidt åndløse succesindivider ud, ofte i direkte konfrontationer med det afstumpede liv og volden i begge ender af socialskalaen.
Læs analyse af Radiator i Pletskud

Stockmann, Camilla: Nyforelskelse og andre cykelstyrt: udvalgte ansigtstab
People's Press, 2005. - 231 sider
Humoristisk, satirisk og rablende selvironisk beskriver journalisten sit københavnerliv som single i en verden med ligesindede travle café-besøgende veninder Baseret på klummer tidligere offentliggjort i: Eurowoman.

Têtevide, Anne Marie: Sottrupgade 9
Gyldendal, 2003. - 235 sider 
En flok beboere i en opgang på Vesterbro rystes i løbet af 1/2 år sammen efter en uhyggelig episode i ejendommen. Det viser sig, at deres håb, ønsker og følelser er ens, og sammenholdet giver styrke.

Werdelin, Nikoline: I storbyens favn : Homo metropolis 1995-1999
Rosinante, 2000. - 344 sider
Tegneserie. 1990'ernes ægteskaber, alenepiger og -mænd, arbejdspladser, frustrationer, præstationsangst og sexproblemer m.m. spiddes med et ironisk vid, der rækker ind i det nye årtusinde
Tidligere offentliggjort i: Politiken. , 1995-1999.

 

0
Din bedømmelse: Ingen