Vores egen bogreol

No public posts in this group. You must register or login and become a member in order to post messages, and view any private posts.
Bliv medlem af denne klub
Qiuz billede

Fortæl om dine bogopleveler og læs bogtips fra andre læsere i læseklubben "Vores egen bogreol".

Finurlig - tankevækkende og livsbekræftende, det er vist de rigtige ord at bruge i forbindelse med den roman jeg lige er blevet færdig med og den er stærkt anbefalelsesværdig :-).

"Harold Fry's usandsynlige pilgrimsfærd" er en skøn stille fortælling om en helt almindelig mand med et helt almindelig liv, som på vej med et brev i postkassen gør noget ret ualmindeligt. Romanen er pudsig og jeg har mange gange undervejs siddet og småklukket over de forskellige personer og tænkt "hvor er livet dog underfundigt og hvor er der dog mange små ting, som er skønne, hvis man gider åbne øjnene for dem".

Jeg opdagede romanen ved en tilfældighed og den fik mig til at tænke på at jeg også må have læst "Den 100 årige der hoppede ud af vinduet og forsvandt", så den vil jeg snarest gå igang med. Jeg tænker at den nok er i samme kategori.   

Jeg er blevet helt vild med bøger af Georg Ursin. Hans nyeste bog "Undergang" er for mig at se en sand lille perle. Den er hurtigt læst, men absolut ikke hurtigt glemt.
Det er som titlen direkte skriver en beretning om et samfund som går mod sin undergang.
Georg Ursin har sin helt egen konkrete og præcise skrivestil, hvor hver sætning står knivskarpt. Jeg bliver hver gang fanget ind i hans univers, og er vildt betaget over hans bøger. Endnu mere interessant er det, at han debuterede som forfatter i 2005, da han var 71 år.
Flere af bøgerne står som krimier, men de er også så meget andet.

Det bliver tit sådan lidt "bogdropping" i "Vores egen bogreol". Men det kan jo også have sin værdi og stærke inspirationsværdi. Jeg er tit blevet inspireret af at læse, hvilke gode læseoplevelser som andre har haft, og efterfølgende skrevet om her på siden.

Nå, påsken var en rigtig god læseferie for mit vedkommende. Uheldigvis var jeg ramt af noget sygdom, men så var det jo godt, at lageret med gode bøger var fyldt op.
Som jeg tidligere har skrevet så var "Solstorm" af Rasmus Dahlberg en af dem. Dansk katastrofebog om situationen efter et totalt nedbrud af strøm over hele Danmark. Den var da sådan udemærket. Ret hurtigt læst, godt underholdt undervejs og nogle tanker satte den også i gang. Det kunne jo godt være, man skulle lave det der lager med fødevarer ude i skuret:-)

Lidt mere bid var der i "De hængte hunde" af Jens Henrik Jensen. For en meget skeptisk krimi/spændingslæser som mig, var det en stor fornøjelse at læse bogen. Hold da op det hurtigt med at læse den. For spændingen skulle jo forløses på et tidspunkt. Mange store stjerner herfra og høje forventninger til den forhåbentlige fortsættelse.

"Den stjålne vej" af Riebnitzsky var også en stor oplevelse at læse. Jeg har skrevet min uforbeholdne ros i DR.Romanklubben, hvor den har været til debat.

Så fik jeg også læst den lille perle "Dagbog 1912 - 1913 af Geza Csath. Den er bestemt også værd at læse. Historien om et liv og en verden som forfaldt. Hvad nogen vil kalde en smal bog. Vi er andre som vil kalde den et litterært mesterværk.

Hej Sanne - jeg læste "Sarah's nøgle" for et par år siden på opfordring fra en kollega. I starten var jeg ikke så meget for det, da jeg jo havde læst på bagsiden af bogen, og det er jo ikke fordi man sidder og har det rart under hele læsningen. På den anden side er den jo sindsygt godt skruet sammen, så man bare lige skal læse det næste kapitel for at få svaret på spørgsmålet om pigen i skabet.
Så det er vel ikke en rigtig dameroman/feel-good roman. I hvert fald læste jeg den ret hurtigt og var grebet af handlingen hele vejen. Jeg kan også huske, at jeg følte mig klogere efter endt læsning omkring historien om de franske jøder under krigen.

Så, ja, - jeg stemmer også i koret over en god læseoplevelse i selskab med "Sarahs nøgle".

Lige nu er det noget helt andet som snart kommer til at ligge på mit natbord. Ja, faktisk er den i min taske:- )
Det er spændings/katastrofebogen "Solstorm" af Rasmus Dahlberg som jeg glæder mig til at læse. For hvad sker der, når el-nettet bryder sammen?

Rose - serien må vente, for jeg har ikke kunne få fat på 1. del. I stedet har jeg kastet mig over "Mokka" den 3 roman fra forfatteren Tatiana de Rosnay, som tidligere har udgivet "De kaldte hende Sara" (filmet som Saras nøgle med Kristin Scott Thomas) og "Boomerang". Som de 2 foregående romaner bli'r man hurtigt grebet af stemningen og fortællestilen. Den er godt skrevet og selv om den omhandler en tragisk ulykke og en masse smerte, så bli'r det aldrig patetisk. Jeg ved ikke om man kan kalde Tatiana de Rosnays romaner for "damebøger", for hvad er det?? Jeg vil nøjes med at sige at jeg tror de fleste kvinder vil kunne lide alle 3 romaner rigtig godt.

Og så har jeg skrevet mig op på biblioteket til en finurlig lille bog: "Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd". Jeg forventer mig en fantastisk og gribende oplevelse efter at have læst synopsen. Mand går til postkassen med et brev til sin kræftsyge veninde, mens konen venter derhjemme. Undervejs beslutter han sig for selv at overleverer brevet og så starter en 800 km lang gåtur........... :-) 

Hej Sanne.

Jeg har afsluttet krimiserien om AfdelingQ og du kan roligt glæde dig til at læse Marco effekten:) Jeg var så begyndt på Washington dekretet men stod af efter 70 sider da den fangede mig men  det er jo også noget andet efter at have læse alle 5 om Carl Mørck:)  Men jeg alle Jussis bøger så den kommer frem måske til næste år.

Jeg besluttede efter at have læst dit indlæg at jeg så ville prøve at læse de 4 af Philippa Gregory. Den Evige Prinsesse - Kongens Frille - To Dronninger og Den Anden Dronning. Jeg kan som du godt lide at læse historiske romaner indimellem. Mange er skrevet så tæt på virkeligheden som muligt og dermed en ganske glimrende måde at læse om historiske tider på. Jeg er absolut ikke gode venner med fagbiografi:)

Hvis du har andre gode emner til historiske romanr hører jeg gerne fra dig. Selv jeg selv har mange gode bøger på reolen er jeg altid åben for andre emner. Det kan jo godt blive lidt trivielt med sine egne:)

 

 

Så har jeg netop afsluttet "Den Tomme Plads " af JK Rowling og den er absolut læseværdig. Jeg var lidt skeptisk inden jeg gik i gang, primært fordi jeg havde mine tvivl omkring hvordan "man" kommer videre efter at have skrevet den største bogsuccess i meget lang tid og om hun overhovedet ville være i stand til at bytte fantasy ud med noget mere jordnært.

"Den Tomme Plads" beviser helt klart at JK Rowling også mestrer voksengenren. Hun skriver virkelig godt og selvom romanen er meget langsom - forstået på den måde at hun bruger laaang tid på at skildre sit persongalleri og de små dagligdags problemer - så føles det aldrig hverken langtrukkent eller kedelig. 

Weasel velkommen til :-). Du spø'r til Jussi Adler og jeg kan kun sige at jeg synes han er fremragende. Jeg har endnu ikke læst Marco Effekten, men har ellers læst alle hans andre romaner. Du nævner selv Alfabethuset, men jeg kan også klar anbefale "Washington Dekretet" og "Og hun takkede guderne". Du kan glæde dig til " Det 7. barn" som jeg synes er en utrolig velskreven og interessant roman, men li'som "Den Tomme Plads" er det en meget langsom roman rent fortællemæssigt.

Jeg tæller nu på knapper mht hvad jeg nu skal læse, men jeg tror det bliver den historiske Rose-serie af Philippa Gregory - jeg kan rigtig godt lide hendes fortællestil og så har hun altid lavet fremragende research, hvilket gør at jeg altid lærer en masse rent historisk.     

Hm Michael ..... er det så nu, man skal henlede opmærksomheden på, at Hobbitten findes som grafic novel - også på dansk, så man kan slå to fluer med et smæk ;-)

"Livet er godt, hvis man kan holde det ud".

Det er da en fantastisk titel til en bog. Har netop læst en graphic novel af samme navn. Den er skrevet af den amerikanske tegneserieforfatter Seth, og handler ikke om så forfærdeligt meget ud over en mand som går og drømmer sig tilbage til gamle dage, hvor der var gode tegneserier til, og alt står i et nostalgisk skær.

Tegningerne er holdt i sort/hvid, hvilket er med til at understrege stemningen i bogen.

Så blot et tip om at læse en god graphic novel, - ja i det hele taget læse nogle tegneserier som det hed i gamle dage. I dag hedder de ofte graphic novels og er meget mere end en traditonel tegneserie. Måske vi skulle tage graphic novels op i læseklubben "Litteratursiden undersøger" på et tidspunkt.

@Weasel - du har mod på det:-) Det er da nogle store bøger du har i kikkerten. Tolkien har jeg aldrig fået læst. Men der findes jo masser som f.eks. min kone der har læst bøgerne flere gange og som er fuldstændig opslugte af det univers. Og Jussi Adler Olsen er jeg nok en af de eneste i Danmark som aldrig har læst en bog af, så ingen erfaringer i den retning fra mig:-)

Hej Michael.

TAK for hjælpen.

 Apropos Jussi Adler-Olsen så er jeg netop ved at læse hans krimiserie. Jeg er kommet til Journal 64 og glæder mig til at få læst den sidste Marcoeffekten. Det r skrap læsning men også lidt underholdende at følge Carl Mørck.

Jeg Har læst Alfabethuset for få år siden og den var lige så skrap at læse. Det er en af de forfattere jeg hver gang glæder mig til der kommer nyt fra.

Jeg valgte den her læseklub fordi jeg ikke er godt til at læse noget der er "planlagt" og jeg håber da at få noget inspiration til gode bøger hvad enten jeg så har dem selv eller skal på biblioteket for at finde dem.

Jeg læser både Ken Follett og Tolkien og vil til efteråret gå i gang med at læse Tolkien. 

Ken Follett er en god forfattersom jeg glæder mig til at læse når der kommer nyt fra ham. Måske lidt lange men de sidste han har skrevet om Giganternes Fald er altså rigtig gode. Også Jordens Søjler og Uendelige Verden er godt skrevet.

Tolkien er så absolut min favoritforfatter:) Jeg glæder mig til det bliver efterår hvor jeg så vil læse både Hobbitten samt RH og Silmarillion og Hurins Børn.

Jeg har også læst Harry Potter men stoppede da jeg manglede de sidste 40 sider af sidste bind. Den var blevet for underlig og lang at læse OG jeg ved at jeg aldrig mere vil give den en chance.

En jeg også glæder mig til at læse er Det Syvende Barn. Og Havets Katedral samt Fatimas Hånd. Hvis der er nogen der kan fortælle lidt mere om dem UDEN at røbe handlingen så vil jeg blive glad. Det er ikke sikkert endnu hvilken jeg vil begynde på efter at have læst Jussi Adler-Olsen krimerne færdig. Derfor spørger jeg.

Jeg vil da også gerne høre hvad andre mener om Jussi Adler-Olsen krimierne.  

Fortsat god søndag til alle her i klubben.

Hej Weasel. Dejligt at du har lyst at være medlem af litteratursiden. Jeg håber, du får nogle gode oplevelser herinde. Både med at læse om litteratur, men måske også skrive sammen med andre i læsere i f.eks. læseklubberne.

"The keeper of the lost causes" er faktisk den amerikanske titel på "Kvinden i buret" af Jussi Adler Olsen".

Hej.

 

Er der nogen der kaN hjælpemig med at få den danske titel på THE KEEPER OF THE LOST CAUSES. OG hvem der har skrevet den så vil jeg blive glad.

 

Ja, de er gode siger min kollega Jørn, som også anbefaler dem varmt. Helt vidunderlig serietitel iøvrigt.
Tak Sanne fordi du bringer liv i Vores egnen bogreol igen. Den har ligget stille lidt for længe :-)
Kender du iøvrigt DR krimiklubben her på siden? de læser i øjeblikket Tvunget til tavshed og er ret begejstrede.
Hilsen Tina

Ja jeg er jo én af dem der læser krimier, specielt hvis de er lidt mere dybdegående og har psykologiske aspekter.

Jeg kan ikke anbefale denne triologi nok: Kragepigen - Sorgens Ild - Pythias anvisninger skrevet af det svenske forfatterteam Sundquist og Eriksson. De er ganske enkelt fantastisk skrevet og "plottet" er både velgennemtænkt og overraskende. Jeg plejer tit at måle en krimi på hvorvidt jeg er i stand til at gennemskue begivenhederne eller ej. Det lykkedes ikke hér og ofte ændredes handlingen fra at bedst som man troede at man begyndte at "se lyset", så var situationen en helt anden.

Jeg vil dog indskærpe at man læser de 3 romaner indenfor et forholdsvis kort interval. Jeg har læst dem alle 3 efterhånden som de er blevet udgivet, hvilket har efterladt nogle "huller " fordi handlingen i romanerne hænger sammen (der er ikke en afslutning i hver enkel). Jeg regner derfor med at jeg nok genlæser alle 3 romaner om 1 års tid eller lgn.    

Bøger der venter, og bøger der er læst siden sidst.

De næste bøger jeg har liggende og vente i bogreolen er "kvinde på flugt" og "Bryllupsintriger.
Jeg forventer at blive beriget med bliver store læseoplevelser, og jeg håber der bliver tid til "frilæsning" (som jeg kalder de bøger jeg ikke debatterer i bogklubben ) i min juleferie ?
Liz Jensen s nyeste gyser,/science fiction ( og det er jo slet ikke normalt min genre ) skal læses igen når den udkommer på dansk, for jeg tror ikke mit engelsk er godt nok til at jeg fik fat i alle detaljerne , men det var en meget anderledes læseoplevelser, især fordi de medvirkende ikke er som folk er flest.
Josephine K må jeg give mig i kast med på et andet tidspunkt.
På mit natbord ligger nu Karin B Holmquist .Det er en svensk forfatter, som jeg har fået anbefalet af en bogveninde, så jeg er allerede positiv stemt inden læsestart.
Ellers har jeg lige slugt en lille selvbiografi , "Felicia forsvandt" det er noget af et moderopgør der her bliver taget af en af Sveriges kendteste børneopdragerguruer fra 1980 rene. Anna Wahlgrens ( ja det er moderen der er forfatter til bogen "de kære børn " får her læst og påskrevet af en af børnene.
Bogen formårat vise bagsiden af medaljen, og Felicia får afsløringer om den perfekte familie og den perfekte børneopdragelse til at smuldre. Skeletterne rasler ud af skabet. Det er rystende læsning.

Ja, Josefine Klougart kan være en prøvelse/fornøjelse. selv har jeg også haft det lidt dobbelt med læsningen af hendes bøger. Noget af det er simpelthen for lyrisk for mig. Jeg har svært ved at finde den røde tråd i hendes skriverier. Men...nogle passager har jeg til gengæld været betaget af, pga. af det gode sprog. Men det kan dog ikke opveje mit behov for at have noget mere struktur på handlingen.

I går blev jeg færdig med en anden fagbog. "Livet i løb" af Terje Norberg. Den kan jeg også kraftigt anbefale til alle som løber, og som betrager det som en livsstil. (Det gør Josefine Klougart vidst). Terje Norberg skriver om et langt liv med løb. Og det gør han altså rigtig rigtig godt. Det er langt mere end tider og distancer, men meget fine sansninger over det at bevæge sig i naturen.

Altid dejligt at læse om, hvad andre har gang i af læsning. Det er så godt at blive inspireret af.

  • Hej alle i gode læsere.
  • Jeg vil bare tilslutte mig anbefalingen af Poul Martinsens bog ;
  • " Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup."
  • Jeg er også begejstret for Poul Martinsens meget fine dokumentariske historie,som kan findes i bogreolen på biblioteket under 99.4 Forfatteren er nok mere kendt som dokumentarist i filmbranchen, men ja- han formår også at fortælle en god historie i bogform.
  • En anden faglitterær bog jeg må anbefale endnu en gang er Lisbeth Zornigs stærke bog der netop nu bliver debatteret i fagbogklubben. Nu er det et år siden jeg læste den, og har også siden set filmen bag, og jeg kan kun på det kraftigste sige læs den og bliv klogere på en social klasse i Danmark som vi ellers sjældent får indblik i fra e`n af dem der selv har oplevet det.
  • Ellers er jeg gået i gang med en gyser af Liz Jensen  " The uninvited" den er endnu ikke oversat til dansk, men uhh - dene r godt nok uhyggelig ! På mit natbord ligger Josefine Klougart s " En af os sover" , men jeg er faldet i søvn inden jeg er kommet i gang med denne, alle anmelderes yngling. Jeg giver den en chance i weekenden.

Tak for ønsket om en god Bogmesse, Connie. Du må følge med på computeren/litteratursiden om der sker noget spændende derovre. Vi har i hvert fald en ambition om at formdle nogle af aktiviteterne på nettet.

Nå, men jeg vil lige slå et slag for bogen "Hypnosemorderen - dobbeltmennesket Palle Hardrup". Den handler om det meget berømte dobbeltmord i 1951, hvor Palle Hardrup bliver dømt for det. Fair nok, det er nemlig ham som har trykket på pistolen. Men....hans kammerat bliver også dømt, da man vurderede at Palle var under hypnose og dermed var han ikke ene om forbrydelsen.

Hvad der er op og ned i den gamle sag, skal jeg ikke afsløre. Men jeg kan godt afsløre at bogen er skrevet af Poul Martinsen og den byger på mange samtaler med Palle Hardrup som først døde i år.
Efter hans år i fængsel levede han et forholdsvis normalt liv. Jeg skriver forholdsvis for det er altså et livsforløb ud over det sædvanlige vi bliver præsenteret for.
Poul Marinsen diskuterer også om, det er muligt at hypnotisere et andet menneske til at begå en forbrydelse.
Bogen er spændende som en roman og jeg anbefaler den på det kraftigste.

Efterårets læsning, og andre overvejelser ang.manglende engagement i debat sammenhæng.
Jeg har ikke været så aktiv i de læseklubber jeg er medlem af , men det betyder ikke at jeg ikke læser. : )
Haruki Murakami s trilogi om 1q84 var (som tidligere nævnt andetsteds ) et overraskende positivt bekendtskab for mig , s om ellers ikke er til fantasy genren.
Jeg må med slet skjult skam erkende at jeg er en af de åbenbart mange der har været nysgerrige nok til at hoppe ud i 50 Shades af E.L James, og jeg er ikke imponeret af den litterære kvalitet , men er alligevel blevet indfanget af dette ( for mig ) nye univers, så jeg tror jeg fuldfører min læsning af i hvert fald første bind. Måske skulle jeg endda overveje at melde mig til den spørgeundersøgelse jeg har fået kendskab til via blogindlæg på litt.siden
A Pro pos blogs , så har jeg med stor interesse læst Dy Plambecks indlæg promoveret på forsiden , og det foranledigede mig faktisk til at søge på nettet vedr. Debat om vores deltagelse i Afghanistan krigen.
Jeg må straks anbefale en udsendelsesrække fra Radio 24-7 lavet efter ide ,og med Carsten Jensen som ankermand. Titlen er "Carsten Jensen i krig" .
Denne serie er bygget på 4 udsendelser af 2 timers varighed , og den formår at komme med mange nuancerede beretninger og inputs også litteraturhenvisninger som alle har en mere kritisk tilgang til emnet, end vi ellers er vant til at få serveret af den ukritiske danske presse.
Tilbage til litteraturen. Jeg tror jeg hopper med på "ad libitums"debat om netop Dy Plambecks bog "Gudfar" . Hun er vidst selv med på linien, og det giver plejer jo at fremme debat lysten, som godt nok er ret lille p.t. I mange klubber.
Ang. Bogforum . Jeg får ikke råd til en weekend i Kbh. denne gang, så jeg har givet mine billetter til nogle meget læsende pensionister, som jeg ved vil benytte , og få glæde af dem. På den måde får jeg også udbredt kendskabet til litteratursiden til nogle ældre som ikke lige er de stærkeste netbrugere :)
God messe til alle jer der skal deltage i det store bog marked!

Og nu vi er ved det islandske, Tina - så vil jeg også gerne dele en helt fantastisk læseoplevelse jeg havde i min efterårsferie. Det var med romanen "Mellem træerne" af Gyrdir Eliasson. Forfatteren modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2011 for bogen.

Sommetider kan prisvindene bøger være lidt smalle i det. Det er denne på en måde også. Den består af 47 små komprimerede noveller, der i et skarpt sprog beskriver en række hverdagssituationer.

Jeg kom til at tænke på forfatteren som en mandlig Helle Helle. Han har nemlig et så præcist sprog at et enkelt ord placeret i den rette sammenhæng siger det hele. Jeg kan ikke anbefale denne lille perle nok. Så ganske som jeg fik den anbefalet af en kollega pådyttet de bedste ord, giver jeg de samme rosende vendinger videre her på siden.

* Dejligt når andre kommer med en bog og siger, - den her er lige noget for dig, og så det passer.

Men der skete også det i min efterårsferie, at vi var i sommerhus og efter at jeg havde læst "mellem træerne" blev det en krimi som jeg kastede mig over. Nu skriver jeg ikke hvilken en det var, men den går da for at være en go' krimi. Det var den da på en måde også, mens jeg læste den, men i sammeligning med "mellem træerne" så var det en flad fornemmelse. Som jeg altid siger, - så er der ofte mere drama i parcelhuset end i de fleste krimier. Mord og andre bestialske ting er jo bare produktet af spændingerne menneskerne imellem.

 

 

Kærligheden kender ingen alder.
I morges, inden jeg cyklede på arbejde, fik jeg læst de sidste sider i den mest vidunderlige islandske bog.
"Svar på Helgas brev" er ét langt kærlighedsbrev skrevet af en nu 90 årig fårebonde, som hele sit liv har elsket og savnet Helga.
En lille bitte bog på 120 sider - men uh, hvilket indhold.

Jeg vil godt slå et stort slag for den norkse forfatter Tomas Espedal. Her netop læst "Mod naturen". En fortættet lille sag på 164 sider om forfatterens liv og store kærligheder.
Hvis ikke man orker at læse Knausgaard, kan man med glæde læse Espedal. Der er samme nerve i bøgerne, forskellen er bare at Espedal fatter sig mere i korthed, hvilket jeg synes giver en mere intens fortælling.
Det er en fabelagtig bog som det er svært at ryste af sig efter endt læsning. Ganske som "Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv".
De normænd kan bare noget - på mig virker det som om, at Hamsun er blevet genfødt.

En film som jeg synes ydede bogen fuld retfærdighed er "Sult" af Hamsun. Filmatiseringen af den rammer tonen helt genialt, hvilket må have været en meget svær øvelse.

Men ellers har jeg det også tit som dig, Sanne, at en film skuffer efter man først har læst bogen.

Og helt dårligt bliver det, når en film bliver omskrevet til en bog. Så i weekenden at TV-serien forbrydelsen er omskrevet til bog. Stod og læste lidt i den, og det lød godt nok noget skabelonagtigt.

Dejligt at høre at mit tip om filmen gav bonus :-). Jeg hentede bogen igår på biblioteket og ta'r den nok med, når jeg rejser til Berlin i næste uge. En bogklub for filmatiserede romaner lyder som en rigtig dejlig idé, men jeg synes faktisk det er yderst sjældent at jeg oplever at en film lever op til romanen. Det lyder som om at Spillelærerinden/Pianisten matcher fint, men udover det tror jeg faktisk at den eneste roman/film jeg har oplevet det med var "Prince of Tides" (Savannah) af Pat Conroy. 

I går havde jeg også fornøjelsen at se "Pianisten", - eller hvordan jeg nu skal formulere det. For det er en ganske barsk film. Men det vidste jeg jo godt efter at have læst bogen. Men det er også en meget meget god film. Som du skriver hherskind, så spiller skuespillerne helt fantastisk. Specielt Erika spilles bemærkelsesværdigt med små fine nuancer i hendes kropssprog som siger alt.
For mig var det en fordel at have læst bogen før jeg så filmen. På den måde følte jeg, at der kom flere nuancer med.
Men jeg var opslugt og var med hele vejen under filmen. Den vil jeg huske længe.

Forøvrigt var det lidt svjovt og tankevækkende, at først sendte DR.Kultur en Bollywood film, hvor følelserne sad uden på tøjet under hele filmen. Her var intet usagt, og alt blev sagt, skreget eller sunget ud.
Bagefter var vi så ovre i den tunge centraleuropæiske skæbnefortælling, hvor det var de små nuancer, fortrængingerne og de pludselige forkvaklede følelsesudbrud som var på dagsordnen.

Hmm. måske vi på et tidspunkt skulle lave en læseklub med filmatiserede bøger og diskutere film kontra bog. Et altid interessant tema.
Filmatiseringen af "Pianisten" faldt i hvert fald meget heldigt ud. Helt samme tone, - men nuancerne i bogen kan en film selvfølgelig aldrig få med:-)

Og jeg takker for input om bogen! Filmen (Pianisten) holdt mig åndeløs i kraft af sine gode skuespillere.

Den skal jeg helt klart se!! 1000 tak for tippet, Sanne, - og jeg som i går sad derhjemme og brokkede mig over at de kun sender realityfjernsyn med dumme mennesker.

Ja, ok. personerne i Spillelæreinden har selvfølgelig også deres at slås med. Men her er der trods alt med dybde i historien end hvem der skal stemmes hjem næste gang.

Spillelærerinden ( Pianisten) sendes igen på DR K på lørdag aften. Filmene sendes altid op til flere gange over en periode på forskellige tidspunkter af døgnet, så flest muligt har chancen for at se dem :-). Jeg selv skal hente romanen idag på biblioteket, så det bli'r lidt spændende.

Det er sjovt, at du har set filmen "Spillelærinden" før du læser bogen, Sanne. Da jeg havde læst bogen googlede jeg lidt på den, og opdagede at den også var filmatiseret. Og så var min første tanke, at den aldrig kunne blive så god som bogen, og at de voldsomme begivenheder ville fylde alt for meget i forhold til de nuancerede tanker, reflektioner og følelser som der er i bogen.
Men det er jo en gammel debat, det med film kontra bog.
Øv, at jeg ikke var opmærksom på det i går, at den blev vidst som film på DR K.

Jeg giver dig helt ret, det er noget af en mor som optræder i historien. Og det er noget af en historie om magt, magtforbrug og misbrug.
Men jeg vil glæde mig til at læse, hvad du synes om bogen. Et af de mest interessante temaer i den, synes jeg var forfatterens kritik af den der interlektuelle stræben som hovedpersonen dyrker gennem musikken. Men er det lykken? - det er der i hvert fald nogle problemer forbundet med for hovedpersonen. Og på den måde bliver bogen vel også en kritik af hele den vestlige verden som dyrker interlektet/hovedet og måske glemmer hjertet.

Ja, hvad ved jeg? - det var bare sådanne nogle tanker jeg fik under læsningen, og der ville det have været godt, at haft bogen til debat i en læseklub, så andre kunne komme med bud på bogen, og ens egne oplevelser under læsningen kunne blive afprøvet over for andre læsere.

Til Michael...og I andre :-) I juli anbefalede du bl.a. Spillelærerinden af Elfriede Jelinek, som jeg synes lød meget interessant. Igår så jeg så - på DR K - en fransk filmatisering af den og det skærpede absolut interessen, også fordi en roman er mere detaljeret og nuanceret og fordi der som oftest, i en film, er udeladt noget. Filmen er meget barsk og stærk og satte en utrolig masse tanker igang. Mor/Datter forholdet er jo skræmmende, hold da op, og hendes s/m udlevelse får mig til at tænke på hvorfor men så sandelig også på hvordan, for det er jo ikke kun i sexualiteten hun er fanget i det. Så rigtig mange gange tak for tippet Michael, jeg glæder mig rigtig meget til at læse den - er nr. 1 i køen på biblioteket :-) 

Jeg er ret tændt på nyere norske forfattere, og vil slå et slag for Linn Ullmanns bøger. Det er gode historier fortalt i et letlæst sprog. Temaet er tilbagevendende om dårligt fungerende familier med en masse skelletter i skabene, og mange hemmeligheder der langsomt bliver trevlet op for os læsere. Hendes sidst udgivne bog " Det dyrebare" havde sjovt nok lånt og genbrugt nogle pasager fra  andre af hendes bøger - bl.a et afsnit om en usynligheds kappe, men det viser jo bare at forfatteren har frie hænder over egen produktion, og at en ide / et billede sagtens kan genbruges i andre sammenhænge. Monet lavede jo også flere udgaver af sine åkande motiver.

 Jo- jeg må absolut anbefale hendes forfatterskab til alle der er til bøger omhandlende  hverdagsrealisme, opvækst i 70èrne , og tankevækkende hverdags ondskab / mobning.

"Det dyrebare" har  udover den socialrealistisk historie om en familie i opløsning , også en kriminal gåde indlagt i fortællingen, og det gør ikke bogen dårligere. 

Fan af islandske bøger

Optændt af en anmeldelse her på siden har jeg netop læst Ved sandåen af Gyroir Eliasson. En helt vidunderlig bog, som handler om stort set ingen ting - ja altså selvfølgelig om en masse, men ydre handling er der ikke meget af. En mand bosætter sig i en campingvogn midt i naturen, giver sig tid til at male træer, vulkaner og træer og træer og træer. Så møder han en kvinde - det sker der ikke noget særligt ved (måske) . Så kommer hans søn på besøg - det sker der ikke noget særligt ved (måske). Som sagt sker der i det hele taget ikke noget særligt . En bog lige efter mit hoved ;-)
Læs den langsomt og nye hvert ord.
Hilsen Tina

Som dreng pløjede jeg den ene tegneserie igennem efter den anden. Mit bibliotek var bogbussen som kom hver mandag mellem 18:30 og 19:00. Så havde jeg en halv time til at få tanket op med tegneserier, kasettebånd og bøger.
Tror jeg har læst de fleste Tintin, Asterix og Obelix, Smølferne, Spirillen og hvad de nu ellers de populære tegneserier hed i 70erne og 80erne.

Så er der gået en del år, hvor jeg ikke rigtig har været omkring tegneseriekrybberne. Og det er jo en skam, specielt efter der er kommet alle de nye gode graphic novels. Men efter en god anbefaling her på litteratursiden, havde jeg fornøjelsen af "Mezek" og "Billy" den anden dag.

Det har faktisk tændt en lille tegneserieild i mig, så her op til weekenden tager ejg nok nogle flere af slagsen med hjem.

PS. Min yndlings Grafichnovel er for øjeblikket Pyongyang. Helt fantastisk skildring af livet i Nordkorea.

* Der er også inspiration at få til de gode tegneserier i læseklubben "C for comics".

Hej Sanne, - jeg deler jo helt din begejstring for Christian Jungersen, og er helt enig i din begejstring for "Du forsvinder".
Skal blot gøre dig opmærksom på, du og alle andre kan opleve ham på Litteratursidens stand på årets bogForum (som jo kommer til at foregå i Bellacentret i år). Det bliver fredag den 9. november.

Så måske vi ses der....

1000 tak for nogle rigtig gode boganbefalinger fra Maja og Kaj. I min netop oversteåde ferie til Østrig havde jeg fornøjelsen at være i selvskab med "Stjernestunder" af Stefan Zweig, "Spillelærinden" af Elfriede Jelinek og "Kejservalsen" af Poul Erik Møller Pedersen.

Sternestunder var lige så fantastisk som Stefan Zweig altid er. Han beskriver en række stunder i verdenshistorien, hvor én mand har gjort en kæmpe forskel i noget han har skabt. Måske en lidt glorifiseret fremstilling til tider. Vi er ikke ovre i Kurt Thyboe jagon, men vi er ovre i nogle heltekvad. Dog gør det hele ingenting, for Zweig skriver helt sublimt. Som en låner engang sagde til mig: "Var det ikke for Stefan Zweig, så jeg ingen grund til at leve". Store ord, men....han er altså utrolig god.

Det var og er" Spillelærinden" også. På mange måde en lidt svær bog at læse, men også en bog som det er umuligt at ryste af sig. En skarp, helt uovertruffen interlektuel, debatterende bog som stiller sprøgsmåltegn ved hele den vestlige verdens kultur. Hold da op.....

Så var der så "Kejservalsen" om Mayerlingdramet. Jeg kendte ikke historien på forhånd. Bogen var et lettere indføring i emnet og alle dets konspirationshistorier. Spændende læsning som gjorde mig klogere på Østrigs historie.

Men...jeg skal også huske at nævne den måske bedste læseoplevelse jeg har haft i ferien. Nemlig "Den der bliver tilbage har ret" af Richard Birkefeld.

Den foregår i berlin det sidste halve år inden befrielsen af de russiske tropper. Lige så meget den er en krimi, lige så meget er det en beskrivelse af, hvad som sker i byen inden det endelig sammenbrud. Så man kan læse den som en historisk roman, som en krimi, men også som en bog der behandler teamer som skyld, straf, anstændighed og ansvarlighed. Den er helt forrygende.

Så alt i alt har det været en super bogsommer for mit vedkommende, - endnu engang tak for de gode bogtip:-)

Jeg forsvandt i Christian Jungersens "Du forsvinder" og er netop blevet færdig. Som forventet var den værd at vente på (men forventningerne VAR også høje) og den er li'så fantastisk som "Undtagelsen" og li'så barsk. Undervejs i forløbet - som veksler mellem selve romanen og faktuelle indlæg - oplevede jeg at jeg flere gange måtte spørge mig selv om hvem der egentlig forsvinder? Derudover oplevede jeg, ganske som med Undtagelsen - at jeg flere gange var nødt til at stoppe op, for at fordøje det jeg lige havde læst og få styr på alle de tanker som historien satte i gang hos mig. Christian Jungersen skriver utroligt indlevende og så ligger der helt sikkert et kæmpe research arbejde bag (som jo altså også har taget 7 år). Virkelig kæmpe læseoplevelse.

Murakami er jeg også stadig igang med, mest fordi jeg hele tiden "forstyrres" af andre romaner, som hjemkommer fra biblioteket, men jeg arbejder mig støt og roligt fremad med et par kapitler hver aften.  Den næste roman der snart dukker op fra biblioteket bli'r "Alt hvad jeg er" af Anna Funder, som jeg faktisk ser ret meget frem til på trods af at emnet 2. verdenskrig - Hitler - og nazismen efterhånden er belyst på alle mulige og umulige tænkelige måder. Det er en debutroman, som har fået meget flotte anmeldelser, så jeg gi'r den en chance. I mellemtiden og sideløbende med Murakami læser jeg så en let sommer dameroman "Øen" af Victoria Hislop og den er nu ikke så ringe endda.   

Dejligt Sanne at du også er "fanget" af Murakami. Det har været så sjovt at følge udlånet af hans bøger på biblioteket. I starten var det få og ret smalt litterært interesserede, som havde opdaget ham. Herefter blev det tydeligt at anbefalingerne af hans bøger gik fra mund til mund, og efterhånden blev det ret svært at finde hans bøger hjemme på bibliotekets hylder.
Endelig fik så boghandlernes reklamekroner øjnene op for Murakamis kvaliteter, men det var uden tvivl en succes som startede fra læserne :-)
Som bibliotekar kan jeg nogle gange godt blive træt af at bibliotekets lånere (meget firkantet sagt) kun vil låne de bøger, som af forlagene promoverer istedet for at være mere åbne. Bl.a derfor er jeg så glad for læsersuccen med Murakami :-)

Tina - Dage med Lily lyder som en roman jeg gerne vil læse :-) Den bli'r skrevet på min liste af romaner over "must-read". I øjeblikket læser jeg 1. del af 1Q84 af Murakami og er dybt grebet af romanen - sproget - og hele dette finurlige univers. Jeg har aldrig læst Murakami før og fra visse anmeldelser ku' jeg læse at denne ikke er en af hans bedste, så jeg var meget spændt. Jeg skulle ikke ret langt ind i romanen før jeg var "solgt". Han skriver utroligt fascinerende og poetisk trods det faktum at han til tider er meget direkte og ligefrem i sit ordvalg. Hans persongalleri er anderledes og til tider svære at forstå/gøre sig klog for, men jeg bli'r virkelig draget ind i fortællingen og ønsker at vide mere. Gu'skelov er der da 2 romaner endnu ( triologi, hvoraf 3.bind endnu ikke er udkommet) og efterfølgende venter der forhåbentlig et hav af andre læseoplevelser fra Murakamis hånd.  

Det skal I læse :-)
I øjeblikket er jeg ved at læse Dage med Lilly af Sebastian Barry inspireret af en anmeldelse her fra siden . Den er simpelthen så god. Fortælleren, som er en 89 årig dame, tager sig god tid til historien og de mange tankespring, som netop gør bogen så sanselig at læse. Handlingen er sådan set fortløbende. Hvert kapitel er 1 dag i Lillys liv - og én erindring, så vi får sådan set beretningen om Lillys liv både nu som ung. Jeg er nået ca halvvejs, men kan slet ikke forestille mig, at sidste halvdel skuffer. Som bonus tror jeg, at bogen egner sig glimrende til oplæsning, men det skal jeg også lige afprøve.

Tak til Britta også for at huske mig på, at Lillys bror, som dør i første verdenskrig er hovedpersonen i samme forfatters "Og alt blev stille" som rørte mig dybt, da jeg læste den.

Nu skal jeg så også lige have styr på konflikten i Irland / IRA. Heldigvis har faktalink.dk (database som dit bibliotek sikkert abonnerer på) 2 gode faktalinks om Den Nordirske konflikt. Eller rettere jeg vil forsøge at få styr på, for jeg forstår simpelthen ikke krig og slet ikke borgerkrig, men jeg vil gerne forstå "Dage med Lilly".

Hilsen Tina
 

I går blev jeg færdig med bogen "Kapløb om rummet". Havde fået den i fars dags gave, hvilket vidste sig at være et godt valg.

Det er godt nok en spændende beretning om kapløbet mellem USA og Sovjetunionen i 1950erne om at blive de første til at erobre rummet. Bogen bygger masser af kilder, der går helt tæt på magtkampene i såvel Kreml som Washington.
Nu har jeg altid været meget interesseret i livet bag jerntæppet, og i bogen var der rigtig mange gode beskrivelser af Krustjovs kvaler med at gøre op med Stalintiden og samtidig forsøge at placere Sovjetunionen som den anden supermagt. Bl.a. bygger mange af oplysningerne på samtaler med hans søn.
Men prøv lige at se denne video fra Youtube. Vi er i 1957, ganske kort tid efter at Sovjetunionen som de første har fået en satelit i kredsløb omkring jorden. Vi er midt under den kolde krig, og i USA har der bredt sig en stemning af krise og rådvildhed."Skal de til at leve under en rød måne nu?" som det bliver udtrykt.

Nå, men den 6 december skal den nationel ære genrejses. Vanguard raketten står klar på Cape Caneveral, parat til opsendelse og senere kredsløb. Det nystartede ABC TV-selskab sender direkte til de amerikanere som på det tidspunkt har fjernsyn. Radioen er der selvfølgelig også. Men se så lige hvad som sker.

Hvad der videre sker med det amerikanske rumprogram og Krustjovs anstrengelser kan man læse i bogen, - som jeg giver mine varmeste anbefalinger. 

 

Tak Maja og Kaj for gode østrigske boganbefalinger. Stefan Zweig kender jeg selvfølgelig godt. Havde helt glemt at han var østriger. Ganske som dig, Kaj, er jeg meget begejstret for hans forfatterskab. Men det er ved at være mange år siden jeg har læst noget af ham. Så lige om lidt går jeg ned i udlånet her på Odense Centralbibliotek og finder "Stjernestunder", som gerne skulle give mig nogle sådanne under ferien.

Dramaet Mayerling kendte jeg ikke noget til. Men kan se, at der er skrevet adskellige bøger om det. Og efter at have googlet lidt om emnet, er jeg blevet nysgerrig. Så der ryger nok en biografi om tragedien ned i kufferten ved samme lejlighed.

Men for det hele ikke skal blive alt for føl- og tænksomt, må jeg også hellere runde hylden med Jelinek's bøger. Så er der vidst ved at være tanket op på bogfronten. Der ligger jo i forvejen mange titler på mit natbord som også venter på at blive læst. På den anden side, skulle det jo også regne en del oppe i de østrigske bjerge, så mon ikke der bliver tid til at læse mere end dagligdagen i Danmark sommetider tillader.

Josef Haslinger og Elfriede Jelinek er måske en mulighed? Jeg har ikke selv læst noget af dem, men det er lige dem jeg kan komme på af østrigske forfattere.

God tur til Østrig til Michael.

Jeg vil ønske dig en god tur til Østrig. Når du skal derned er det vel oplagt at læse om Mayerlingdramaet. Der findes en roman fra 1889 af Egon v. Wellerhausen. Den har titlen: Dramaet Mayerling eller Kronprins Rudolph og Baronesse Vetsera. Den kan du sikkert finde nede i kælderen.

Af Østrigske forfattere kan jeg da også anbefale Stefan Zweig. Jeg er selv helt vild med hans novellesamling, der hedder Stjernestunder.

Og så er der så også lige forfatteinden Josephine Mutzenbacher i den lidt mere vovede eller barnlige afdeling, alt efter hvilken tilgang man har til hende.

Når jeg er på ferie i udlandet, plejer jeg ofte at have en bog med som enten foregår i det land jeg besøger eller er skrevet af en forfatter fra det pågældende land. Men i år har opgaven vidst sig svær. Turen går nemlig til Østrig, og jeg har simpelthen ikke en østrigsk forfatter på hånden.
De ellers gode litteraturlister på litteratursiden, har heller ikke hjulpet mig. Så er der nogen som har et bud på en Østrigsk forfatter eller en god bog som foregår i Østrig?

I nødstilfælde må forfatteren også godt være tysker. Der bliver jo 2 x 2 dages kørsel frem og tilbage af den tyske autobahn.

Michael - du bad om en tilbagemelding mht "Baby Jane" og den får du hér. Jeg synes det er en fantastisk bog, men meget barsk. Som du nævner er der mange der ikke synes den er li'så god som Renselse, hvilket jeg på ingen måde er enig i. De 2 bøger skal på ingen måde sammenlignes. Emnet er kontroversielt og måske grænseoverskridende for nogle og sproget er til tider voldsomt. Romanen satte en masse tanker igang hos mig (men jeg er også sensitiv på mange områder) og fik mig bl.a. til at gå på youtube for at finde "The ballad of Lucy Jordan", som er li'så barsk som bogen, men som perfekt illustrerer bogens tema. Nå - det var lige en sidebemærkning :-). Jeg vil helt klart anbefale dig - og andre - at læse bogen. Jeg sidder tilbage og har meget svært ved at slippe den og dens personer. Åh så trist :-(   

Æres den som æres bør.

Det er ikke min blog, men en meget aktiv og interessant spanienelsker ved navn, som det fremgår af bloggen, Jens Henrik Holm. Han er faktisk imponerende!

http://www.kultur-cafeen.com/

Hej Sanne, - dejligt at høre fra dig igen, og få nyt fra din læsefront. Så vidt jeg husker, plejer vi at have nogenlunde samme samme bogsmag.

I hvert fald var jeg også meget begejstret for "Renselse". Men "Baby Jane" er jeg faktisk gået lidt uden om. Det har været sådan en kombination af temaet og lidt dårlige kommentarer fra læsere som ikke har syntes den var lige så god som "Renselse". Så måske du gider smide en kommentar om den, når du er færdig.

Og ellers er jeg jo helt enig med dig angående Richard Yates. Det er helt fantastisk som han kan skrive. På en måde minder han mig om en moderne Stefan Zweig (ham med Skaknovelle og mange andre fremragende historier).

Men der er Christian Jungersen jo ovre i en helt anden boldgade med hans nyeste roman "Du forsvinder". For hvor han med "Undtagelsen" tog os med på en psykologisk rejse, er hans nyeste bog en rejse ind i de nye landvendinger inden for biologien. Men jeg siger bare, - glæd dig. Den er fantastisk, hvis jeg skal skrive det!

I går gik jeg i gang med "Brobyggerne" af Jan Guillou. Den ser jeg meget frem til at komme godt i gang med.

Det er MEGET LANG TID siden jeg sidst har givet lyd fra mig, men det betyder ikke at der ikke har været gang i læsningen.

I øjeblikket er jeg lige gået igang med "Baby Jane" af Sofie Oksanen og hvis den er lige så fremragende, som "Renselse", så er der en stor læseoplevelse i vente. Til jer der endnu ikke har fået læst "Renselse" så læs den! Den er fantastisk. Sideløbende læser jeg "1Q84" af Murakami, som er min debut med hensyn til hans forfatterskab. Jeg elsker hans måde at skrive på - meget poetisk - og glæder mig til at læse flere af hans romaner. Jeg glæder mig helt vildt til at læse "Du forsvinder" af Christian Jungersen, for "Undtagelsen", som jeg læste for en del år siden, er én af de mest fantastiske romaner jeg nogensinde har læst - så forventningerne er tårnhøje.

Slutteligt vil jeg kraftigt anbefale forfatteren Richard Yates. Desværre er kun 2 af hans mange romaner oversat til dansk nemlig "Revolutionary Road" og "Easter Parade", men så må man jo læse ham på engelsk. Det er svært at anbefale den ene roman frem for den anden, for hans romaner er allesammen fremragende, og selv om de virker trøstesløse og der ikke er "meget at grine af" så har han en eminent evne til at beskrive personer, deres tanker og deres liv.    

Må absolut anbefale andre at læse bogen "Bordtennis i Auschwitz" af Nils J. A. Schou. Blev færdig med den i går, og det er på mange måder en meget anbefalesværdig historie.

Bogen handler om drengen/manden Wunder som i lige linje er efterkommer af den store tyske filosof Ficte. Gennem et personligt venskab med Himmler havner han som velfærdsofficer i Auschwitz, hvor det er hans opgave at forsøde livet for tyskerne.

Bogen er bygget på virkelige begivenheder. Ikke sådan at den er en dokumentarisk skildring, den er nemlig også så meget andet. En blanding af filosofi og en god historie, kan man vel sige.

PS. Tag jer ikke af de negative anmeldere (kan dog godt følge nogen et stykke af vejen). Men..jeg var i godt selskab og blev grebet af fortællingen.

Derudover brugte jeg en time i går aftes på, at læse mere om personerne som bogen er bygget over.

Hej Palle - imponerende blog du har:-)

Noget bloggere poster også deres blogindlæg/boganmeldelser på litteratursiden. Det er du også velkommen til at gøre, - altså hvis du har lyst...

I givet fald kunne du lave det som blogindlæg. Eller du kunne være at se om nogle af de bøger du skrive rom har/er til debat i en læseklub - eller du kan skrive det som en anmeldelse under bogposten.

Nå, blot en ide, så flere fik muligheden for at læse dine ord fra bloggen.

Udgiv indhold
Til top