Her er læseklubben til os Chicks, som godt kan lide at læse lidt forskelligt. Det kan være Chick lit, krimi, kærlighed mm.
I læseklubben vil vi læse både ny og ældre litteratur. Det vigtigste er, at det føles vedkommende og frister læselysten.
Er du fristet til at melde dig ind i læseklubben så skal du være velkommen:-)
smag på bøgerne – en bid om dagen
Kære alle.
Anne-Mette og jeg har snakket sammen om sensommeren/efterårets læseprogram. Hvad siger I til?:
August: Louise Lundberg Claesen: "Til sidst findes kun kærligheden"
Beate har lejet et sommerhus og forsøger alene at få sit liv på rette spor. Langsomt og med en forankring i buddhismen sker der en udvikling.
September: Jacob Kokkedal: "Nordlige rytmer"
Tre unge kvinder kæmper med at finde svaret på alt det svære med kærlighed, forhold og deres egen tilværelses mening. Men det er ikke nemt i et samfund, hvor evnen til at indgå i en sund relation til et andet menneske, er under pres.
Oktober: Emma Hamberg: "Næste stop Rosengätta!"
I den lille svenske by Rosengädda møder tre personer hinanden, Tessan, Jane og 13-årige Bror, og får langsomt styr på deres liv. Om venskaber, der trodser alder, klasser og køn.
November: Maria Semple: "Hvor blev du af, Bernadette?"
Gennem breve, mails, rapporter og andre dokumenter forsøger teenagepigen Bee at finde ud af, hvad der er sket med hendes mor, som er sporløst forsvundet på en sørejse til Antarktis.
December: Cecelia Ahern: "Mit livs øjeblik"
Siden Lucy Silchester blev forladt af sin kæreste, har hendes liv været noget møg. Men en dag bliver hun kaldt til samtale med "Livet", som er en yngre mand. Sammen med "Livet" er det nu tid for Lucy at gøre op og skabe forandringer.
Nogle af bøgerne er ret populære, så måske skal I reservere dem allerede nu på biblioteket.
Vi holder sommerferie i juli. Skriv endelig om de gode bøger, I læser i ferien, så vi kan inspirere hinanden ;-). God sommer!
Mange hilsner fra Marianne.
Hjertelig velkommen til dig som med-tovholder, Anne-Mette!
Vi er glade for, at du sagde ja :-). Skønt med en engageret, underholdende og dygtig kvinde til at sætte gang i debatterne.
Det skal nok blive godt!
Merete, du må jo læse med derhjemme fra med en lille baby på armen :-).
Mange hilsner fra Marianne.
Præsentation af en vikar...
Jeg kaster mig i Meretes barsel ud i det ærefulde hverv at være med-tovholder for Chicks. Mine tanker kredser allerede (sammen med Marianne) om, hvilke spændende bøger, vi skal læse til efteråret, og jeg tror ikke det bliver kedeligt.
Min fornemste opgave vil være at holde liv i debatten, og det vil jeg forsøge efter bedste evne.
Kort fortalt er jeg næsten 40 år, næsten færdig med at studere pædagogik - for så bare at studere videre på universitetet. Jeg har et par store børn på 8 og 12, og så eeeeeeelsker jeg simpelthen at læse. Det er spændende at blive udfordret i en læseklub, hvor bøgerne måske ikke er nogle jeg selv havde taget ned fra hylderne, og så er jeg vil med, når debatten kører med mange synspunkter. Ofte finder jeg indgangsvinkler, som jeg ikke selv havde tænkt, da jeg læste bogen.
God solskinsdag og god weekend,
Anne-Mette
Næste sæsons bøger
Kære alle.
Merete og jeg har nu sammensat et læse-program for det næste halve år. Håber, I synes, det lyder spændende.
Januar: E.L. James: "50 Shades": Fanget
Da litteraturstuderende, Anastasia Steele, skal interviewe den unge iværksætter Christian Grey, møder hun en mand, der er smuk, strålende og skræmmende. Hun ønsker at komme tæt på denne mand.
Februar: Mathilde Walter Clark: "Gips"
Nete er 35 og gift med kedelige Jan. De bor i Birkerød, hvor hun er ved gå til af kedsomhed og overvejer, hvordan hun kan bringe død og ulykke over ham.
Marts: Katrine Engberg: "Klap i hest!: indrømmelser fra det perfekte liv"
Korrespondance mellem to kvinder i 30'erne, Katrine Engberg (f. 1975) og Anne Mette Hancock (f. 1979) om alt, hvad et kvindeliv er fuldt af: mænd, sex, mode, venskaber, børn, skønhed, jalousi, konflikter, politik, velgørenhed, tro, rejser, hemmeligheder og kærlighed.
April:Emma Hamberg: "Svømmeprøven"
I romantiske, lidt forsømte omgivelser, lærer hovedpersonerne, at man nogle gange må tabe ansigt, for at finde sig selv og man ofte først kan lære at bunde, når man er ude på rigtigt dybt vand. Først da lærer de rigtigt, at leve det liv, de drømmer om at leve.
Maj: Daniel Glattauer: "God mod nordenvind"
Emmi begynder at skrive sammen med Leo på nettet. Efterhånden udvikler det sig, og det store spørgsmål er, om deres forhold kan holde til, at de mødes?
Juni:Suzanne Brøgger: "Creme Fraiche"
Åbenhjertig, selvbiografisk beretning om forfatterens opvækst og baggrund og hendes utraditionelle livsfilosofi.
Jeg ved godt, at alle læser/har læst dem, men '50 shades of Grey'?
Nye bøger til næste år.
Kære alle.
Så er det snart tid til at finde på nye bøger at læse. Kom endelig med gode bud her ;-).
Mange hilsner
Merete og Marianne
Sig endelig din mening!
Kære alle medlemmer.
Vi er 97 læseglade mennesker i denne klub, men der desværre ikke så mange, der blander sig i debatterne. Det er helt ok, at man ikke er med i diskussionen hver gang, og det er naturligvis også ok, hvis man helst vil læse med på sidelinjen. Men det kunne nu være fedt, hvis vi fik endnu mere aktivitet i "Chicks". Så skriv -stort som småt- om jeres tanker ;-).
Mange hilsner fra Marianne
Nyt indlæg i min blog her på siden. Det handler om at være medlem af en virtuel læseklub.
http://www.litteratursiden.dk/blogs/anne-mette-sohn-jensen/20121104
Så skulle du være fuldgyldigt medlem af Chicks, Wehlast. Held og lykke med de spændende bøger i klubben.
Hej igen..
Har prøvet og prøvet, men af en elle anden årsag kan jeg ikke tilmelde mig denne klub. Det er jo ellers rimelig simpelt og jeg kan godt tilmelde mig en anden klub f.eks. virkelig underligt. Er det sket før og ved i hvad der evt. kan være gået galt.
Med Venlig Hilsen Wehlast
Hej Marisse.
Jo, "Svømmeprøven" lyder som en god bog. Lad os lige huske på den ;-). "Brunstkalderen" af Hamberg var vi vist også enige om at synes om, så vidt jeg husker. Fint med tips - bliv bare ved med holde øje og gøre opmærksom på dem.
Mange hilsner Marianne.
Jeg har hørt godt om Svømmeprøven af Emma Hamberg. Skulle vi ikke læse den sammen?
Hej Wehlast.
Nej, vi har bestemt ikke lukket for tilmeldinger - tværtimod ;-)! Du er meget velkommen.
Har du registreret dig som bruger først? Det gør du ude i højre side. Prøv bagefter at klikke på "Bliv medlem af denne klub" øverst oppe på siden. Skriv endelig igen, hvis det stadig ikke fungerer.
MVH
Marianne.
Jeg vil meget gerne være medlem af denne læseklub. Har i lukket for medlemmer eller er der en årsag til at man ikke kan tilmelde sig?
Skriver måske det forkerte sted. Mvh Wehlast
OBS! Nyt forslag til bøger:
Da Merete og jeg er så heldige, at vi skal interviewe forfattere på Bogforum i november, vil vi høre, om I kunne tænke jer at være med til at diskutere to af vores forfatteres bøger sammen med os? Merete har valgt Nanna Goul, og jeg har valgt Torben Munksgaard.
Det kunne være rigtigt fedt for os at have jeres meninger og spørgsmål med i vores interviews. Vi kan jo fx se vidt forskelligt på indhold, stil, sporg, osv.
Så vi har lige lavet en revidering af næste sæsons læseplan:
August: Bethany Hansen: "En bitterfisses bekendelser"
September: Nanna Goul: "Privat skov"
Oktober: Torben Munksgaard: "Den perfekte mand"
November: Trisse Gejl: "Siden det blev for pænt"
December: Sophie Kinsella: "Jeg har dit nummer"
Er det ok med jer? Synes I også, det kunne være spændende?
Mange hilsner fra
Merete og Marianne
Hej alle.
Så har Merete og jeg fundet nogle titler frem til efterårs-sæsonen. Vi har blandet det lidt, så der er nogle rigtige chick lit-bøger, nogle med lidt mere kød på, nogle nye, nogle gamle og en enkelt, der sikkert vil provokere. Håber, I kan lide udvalget (ellers kan det laves om undervejs). Her er planen:
August: Bethany Hansen: "En bitterfisses bekendelser"
September: Suzanne Brøgger: "Creme fraiche"
Oktober: Sophie Kinsella: "Jeg har dit nummer"
November: Trisse Gejl: "Siden det blev for pænt"
December: Nanna Goul: "Privat skov"
KH Merete og Marianne
P.S. Vi holder sommerferie i juli. God sommer!
Hej Marianne!
Bogposten er nu lagt ind.
vh Marit Haugaard, Redaktør
Hej alle.
Jeg har problemer med at finde juni måneds bog i systemet. Den hedder "Matilde" og er skrevet af Denise Rudberg. Men jeg håber, vi kan snarest kan få lagt den ind.
Ellers vil vi igen gerne have forslag til nye bøger til sæsonen efter sommerferien. Sidste år var der ikke så meget gang i Chicks i juli, så der holder vi ferie. Så har vi i rigtig tid til at læse gode ferie-bøger ;-).
Men kom endelig medforslag til bøger I tænker vil være gode at diskutere her i klubben.
Mange hilsner fra Marianne.
Lyder bare godt, Marisse :-)!
Glæder mig til en masse nye bøger
Hej - jeg synes det lyder som alletiders bøger I har valgt - glæder mig især til Mansell - en af mine yndlings forfattere - og Dorte Holm plejer også at være OK. Har tidligere forsøgt med Natønsket af Ragde, uden at den fængede - men giver den en chance mere :-)
VH gihala
Godt nytår alle Chicks!
Håber, I alle kom godt ind i det nye år!? Så starter vi en ny sæson. Jeg har kun lige lagt januars bog ind endnu, men listen over alle 6 bøger til og med juni, kan I se længere nede her på forsiden.
God læselyst ;-).
Mange nytårshilsner fra Merete og Marianne
Uhh, jeg glæder mig allerede. Jeg har ikke rigtig været så aktivt deltagende i efteråret, men jeg satser på at vende stærkt tilbage i foråret.
Jeg var dog så heldig at være én af biografdeltagerne, og det var en hyggelig aften. Det kunne godt blive en tradition ;)
Jeg har lige bestilt bøgerne på biblio. Natønsket læste jeg i sommerferien på lidt over en dag. Den var rigtig god, synes jeg. De andre har jeg ikke hørt om, så det bliver spændende.
Glædelig jul og godt nytår til alle.
Anne-Mette
Hej alle.
Nu har Merete og jeg fundet seks nye bøger til næste sæson. Sig endelig til, hvis I har andre forslag ;-). Vi taget nogle bøger, der er lidt mere chick lit-agtige denne gang. Har på fornemmelsen, at vi trænger til det...
Januar:
Søren B. Kristensen: "Jylland tur/retur"
Københavnerpigen Christina har udsat mødet med sin jyske svigerfamilie i et år, men nu er det jul, og den skal fejres i det jyske. Christina finder alle sine fordomme om jyder frem og drager af sted til en jul fyldt med forviklinger og pinlige episoder.
Februar:
Anne B. Ragde : "Natønsket"
Historien om Ingunn, single-pige i 30'erne med et meget aktivt sexliv. Et stilstudie over casanovaens kønsklicheer, her er det pigen, der skifter partnerne ud. Til slut må hun dog overgive sig til kærligheden
På smudsomslaget: En erotisk roman.
Marts:
Dorte Holm: "Flokdyr"
Kontorfællesskabet danner rammen om en række hårdtarbejdende, karrieremindede 30'årige københavneres liv med op- og nedture. Romanen skildrer det moderne menneskes udfordringer i arbejds- og privatlivet.
April:
Kajsa Ingemarsson: "Skæbnehjulet"
Tre meget forskellige kvinder fra en lille svensk by bliver venner ved et tilfælde. De bakker hinanden op i deres problemer med ægteskab, utroskab, forelskelse og parforhold, men intet ender, som de tre kvinder havde forestillet sig.
Maj:
Jill Mansell: "Cleo og kærligheden"
Da 26-årige Cleo finder ud af, at hendes nye, perfekte kæreste er gift, bryder alting samen. Samtidig har hendes søster en næsten-affære, da en chokerende familiehemmelighed afsløres. Forviklingerne tager til, da Cloes ex-kærestes ex-kone flytter ind i landsbyen, hvor også Cleos barndoms plageånd Johnny er belastende attraktiv og arrogant.
Juni:
Denise Rudberg: "Matilde"
Matilde har det hele efter at hun har ladet sig skille. Og dog. Forfatterdrømmene er sværere end som så at få til at svæve. En affære var en dum idé, og pludselig annoncerer hendes bedste ven, at han vil andet og mere.
Hvad siger I til bøgerne? Lyder de okay?
Håber, I alle får en rigtig dejlig jul og et fantastisk nytår. Tusind tak for alle de gode "snakke" vi har haft i år. Også dejligt, at mange af os kunne ses i virkeligheden og tage i biografen sammen :-).
Mange julehilsner fra Merete og Marianne.
Hej alle.
Nu skal vi allerede i gang med at vælge nye bøger til næste sæson. Kom endelig med forslag og en evaluering af denne sæsons bøger. Skal vi have lidt mere "rigtigt" chick lit ind over?
Mange hilsner fra Merete og Marianne.
Anbefalinger fra chick til chick!
Hej alle.
Håber, I har haft en forrygende sommer!? Det har jeg. Meeen jeg har nu ikke fået læst alle de bøger, jeg havde lånt med hjem. Men skidt, efteråret er jo også en god tid at læse i. Jeg er pt. i gang med Jacob Ejersbos "Eksil", og jeg er helt opslugt af den. Den er virkelig god! Og slet ikke så "tung", som jeg troede. Er glad for at det er et'eren i en triologi, så der er noget at se frem til :-).
Anne-Mette kom med det fremragende forslag, at vi skulle dele hinandens gode læseoplevelser her i klubben. Vi har snakket med Michael og Tina fra redaktionen, og vi er blevet enige om, at det mest smarte pt er, at vi bare skriver anbefalinger her på forsiden. Måske kan der udvikles et eller andet smart med en underside eller noget, men det kan ikke lade sig gøre i systemet, som det er nu.
Så skriv endelig og fortæl om jeres bedste sommerferie-bøger :-).
Mange hilsner fra Marianne
Hej Anne-Mette og I andre :-)
Ja, jeg skal nok holde øje med filmen. Glæder mig allerede til at se den. Godt, I kan godkende næste sæsons bøger. Tror også, de er gode, men man ved jo aldrig :-).
Rigtig god sommer til alle!
Jeg synes, at efterårets program ser rigtigt spændende ud.
Marianne, holder du øje med, hvornår Samme dag næste år kommer i biografen i Aalborg, hvis vi skulle lave en fællestur?
Sommerhilsner, Anne-Mette
Bøger til næste sæson
Så har Merete og jeg kigget på 6 nye bøger til månederne indtil jul, og vi har valgt:
Juli: "Den klareste stjerne" af Marian Keyes
August: "Send flere børn" af Anne-Grethe Bajrup Riis
September: "En bid af lykken" af Roisin Meaney
Oktober: "Sorg og camping" af Lone Hørslev
November: "Dette burde skrives i nutid" af Helle Helle
December: "Sommeren uden mænd" af Siri Hustvedt
Nu ser det nok lidt underligt ud, at vi fx skal læse om sommeren uden mænd i december, men jeg har sat bøgerne og månederne sammen udfra, hvor lang reserveringskøen er her ved Aalborg Bibliotekerne. Så måske er det en god idé at reservere de allermest populære nu. Så er der en god chance for at få dem til tiden :-).
Hvad siger I til det?
Mange hilsner fra Marianne, der stadig læser "Niceville" :-)...
Forslag til den nye sæson;
Hustvedt s nyeste Sommeren uden mænd.( hvis den da ikke bliver for fortærsket i alle de andre klubber inden ? ) og så er jeg lige faldet over en anmeldelse af en chick lit om Uganda " Ja ja jeg skal nok redde jer- når jeg lige har drukket min rom og cola..."af Lotte Skou Hansen ( selv om de advarer om at det nok ikke er en bog for os af de ældre årgange... ) Desuden syntes jeg da fortsættelsen til "Send mere sex" Hedder den ikke " Send flere børn " ? Men det er måske allerede aftalt med forfatteren ? Håber i øvrigt at alle får en god sommer - for nu lukker jeg ned for denne bogklub frem til september ;-) God bif tur.
Bøger til næste sæson!?
Hej alle Chicks.
Hvis I falder over nogle bøger, som I kunne tænke jer at diskutere her i klubben, så skriv det her på siden, og så samler vi 6 sammen, som vi kan bruge resten af året til at hygge os med (fra juni til december). Alle forslag kan bruges :-).
Mange hilsner fra Merete og Marianne
Kære alle chicks.
Jeg vil bare lige ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk fornøjeligt nytår! Glæder mig til at læse videre med jer næste år :-).
Mange julehilsner fra Marianne.
Hej Alle.
Jeg kan så lige tilføje, at Louise Bach, som har skrevet romanen "Standpunkt" vil deltage i debatten om hendes bog i januar.
Så det kan vi allerede glæde os til.
Ligeledes håber vi at kunne få Marianne Verge med i debatten om "Wendys Vidunderlige Verden" og Christina Hesselholdt i debatten om "Camilla - and the horse".
Men alt det vender vi tilbage til senere! :-)
MVH Merete
Næste års bøger
Hej alle.
Så har Merete og jeg kigget på, hvad vi synes, vi skal læse næste år:
Januar: "Standpunkt" af Louise Bach
18-årige Luna flytter på kollegium i Randers efter at have boet hos sin besværlige moster efter morens død. Hun er selvskadende og sexuelt aggressiv, og da hun forelsker sig i René, kommer hendes angst for følelsesmæssig tilknytning på alvorlig prøve.
Februar: "Wendys vidunderlige verden" af Marianne Verge
Wendy er for nyligt blevet droppet af sit livs kærlighed, og hun lever nu som arbejdsløs single. Et strygejern i hovedet viser sig dog at bringe kærligheden tilbage i hendes liv.
Marts: "Camilla and the Horse" af Christina Hesselholdt
Noveller om kærlighed, ensomhed og længsel, hvor de samme personer optræder i forskellige sammenhænge. Desuden en længere fortælling som fortsætter romanen 'I familiens skød'.
April: "Axolotl Roadkill" af Helene Hegemann
Noveller om kærlighed, ensomhed og længsel, hvor de samme personer optræder i forskellige sammenhænge. Desuden en længere fortælling som fortsætter romanen 'I familiens skød'.
Maj: "Samme dag næste år" af David Nicholls
Emma og Dexter tilbringer natten sammen efter deres dimissionsfest i 1988. De næste knap 20 år opdager de, at de trods store forskelle ikke kan undvære hinandens venskab, men mangt og meget står i vejen for at det kan udvikle sig til mere.
Juni: Kathryn Stockett: "Niceville"
Roman fra 1960'ernes Mississippi. Den nye racelov ophæver adskillelsen mellem sorte og hvide, meget imod de hvides vilje. En gruppe sorte tjenestekvinder fortæller deres livshistorier til en bog og bringer sig selv i fare i et samfund, som ikke tåler kritik af raceforholdene.
Hvad siger I til det? To af bøgerne indeholder noveller, kan I holde det ud?
Mange hilsner fra Merete og Marianne
Hej alle.
Merete og jeg har tilladt os at skifte oktober måneds bog ud. Håber, det er ok med jer :-)? Vi venter med Jim Lyngvilds bog og læser i stedet "Sommerferie" af Katrine Grünfeldt (ja, med den titel burde vi nok have læst den her i sommer, men mon ikke det går?). Grunden til, at vi har skiftet bogen ud er, at Litteratursidens redaktører har opfordret os til at debattere bogen, da forfatteren Katrine Grünfeld kommer på årets Bogmesse i Forum i København ( http://www.bogforum.dk ) den 12.-14. november. Hun skal interviewes på Litteratursidens stand og i den forbindelse vil det være fantastisk at kunne henvise til vores - og andre klubbers - debat. Lyder det ikke bare spændende!? Jeg håber, at jeg selv kan deltage i begivenheden. Jeg har desværre aldrig været til bogmesse i Forum, så mon ikke det skal være i år :-)? Ha' en fortsat god sommer (ferie). Mange varme hilsner fra Marianne.
Enig, bogen "En charmerende mand" er fantastisk! Lidt fjollet dog...men dejligt at læse noget, der også er sjovt og temaet om stærke kvinder er lige i øjet.
Så er de bestilt - undtagen den sidste, som endnu ikke er kommet på mit bibliotek. Glæder mig allerede til at komme igang...
Det ser rigtigt spændende ud.
Opfordring til alle :-)
Merete og jeg har lige været på en rigtig spændende temadag om Litteratursiden, hvor vi diskuterede siden generelt og læseklubberne + en hel masse andet om litteratur og danske forfattere. Nå, men det jeg egentlig vil sige er, at jeg vil opfordre til, at vi alle "pimper" vores profiler. Dvs, lægger billede på, skriver lidt om os selv, osv. Det er lidt hyggeligt, at vi alle kan se, hvem det er, vi diskuterer med. Dog skal det understreges, at det selvfølgelig er frivilligt! Hvis man vil være anonym er det helt ok. Jeg vil også lige gøre opmærksom på de sjove quizzer, som man finder oppe øverst på siden som menupunkt. Det er jo altid spændende at se, om man er så klog, som man selv går rundt og tror :-)...
Hej alle.
Så har Merete og jeg fundet de næste seks romaner til vores læseklub. Håber, det er nogle spændende bøger, der lægger op til en god debat.
Ligesom sidste gang, jeg lagde nye bøger på, venter jeg med at lægge forsiderne på, til vi har læst "Tak for alle minderne". Det er simpelthen det letteste rent teknisk.
Men de seks bøger er (trommehvirvel...):
JULI: "En kærlighedshistorie" af Kamilla Hega Holst
Laura bor sammen med en 15 år ældre forfatter og deres nyfødte søn på Nørrebro. Mens kæresten bliver mere og mere fraværende indleder Laura et kærlighedsforhold til den ældre mand, der bor i lejligheden ovenpå.
AUGUST: "Priapus - en forførerhistorie" af Mathilde Walter Clark
Priapus var gud for frugtbarhed og avlekraft. I "Priapus" er han en erfaren forfører, der lader sig indlægge til afvænning (af kvinder), da hans elskede dør. Men det er svært at holde sig fra (og ikke tænke på) Amberly, Amberlee, Amerlyn, Amelia....
SEPTEMBER: "Send mere sex" af Anne-Grethe Bjarup Riis og Trine Appel
Tandlægen Helene får mere end ondt i tænderne, da hendes kedsommelige mand opdager hendes affære. Skilsmissen er en realitet, og snart er det forudsigelige liv en saga blot, da også veninden Iben pludselig finder ud af, at hun også vil skilles.
OKTOBER: "Schyyy -! : et dokudrama" af Jim Lyngvild
Nina tager fra Jylland, hvor hun har passet sin invalide mor, til København og får tilfældigvis job på et højtprofileret modeblad. Snart er hun viklet ind i et betændt miljø, hvor champagne, sylespidse bemærkninger og stoffer flyder i lange baner.
NOVEMBER: "Nynne 4 : alt skal væk" af Henriette Lind og Lotte Thorsen
Nynne er blevet 45, men slås stadig med pinligheder, bekendelser og livet! Det halve af Polen bor i hendes kælder, der er stadig ikke ryddet op i Husums ting, og exkæresten Thomas er i gang med at slette ex'et.
DECEMBER: "Helt skudt i Mads Mikkelsen" af Hedda H. Robertsen
Alba arbejder i en boghandel i en lille norsk by, og hver dag kommer han derind, Mads Mikkelsen, manden fra København. Han går omkring og kigger på bøgerne uden at sige noget. Nogle gange kommer han op til disken. Han er i fyrrerne, hun er nitten. Alba er sikker på, de flirter med hinanden. Hun vil have ham. Han tager hende blidt, han tager hende vildt. Han tager hende, til hun er ved at gå op i limningen.
Norske Hedda H. Robertsons debutroman er Helle Helle møder Bridget Jones med en twist af Bret Easton Ellis. En både lavmælt og vild roman om kærlighed, hengivelse og seksuelle fantasier, der løber af med én.
Hvad siger I? Lyder det ikke bare spændende :-)?
I må sige til, hvis I allerede nu kan se, at det kan blive et problem at skaffe bøgerne, men jeg har forsøgt at lægge dem i den rækkefølge, der ser ud til at passe bedst med ventetiden på bibliotekerne.
Håber, der er lidt mere kød på de her bøger, end der har været på nogle af denne sæsons bøger. Den med Jim Lyngvild har ikke fået specielt gode anmeldelser, men vi synes, det kunne være sjovt at læse den og se, om anmelderne har taget helt fejl :-). Jeg glæder mig også rigtig meget til den om Mads Mikkelsen, som Connie har gjort opmærksom på. Og det bliver også interessant at se, om Nynne holder endnu. Jeg var personligt lidt skuffet over 3'eren.
Nå vi får se! Håber nogle af jer får tid til at læse - og diskutere - i ferien.
Mange sommerhilsner (for det er jo sommer i følge kalenderen...) fra
Merete og Marianne.
Jeg synes også, at det er helt fint at læse andet end klassisk chick-lit.
Glæder mig meget til at se, hvad I finder frem til os...
Og det er så efter jeg har læst Camilla Läckbergs "Havfruen", og Lars Kepplers "Hypnotisøren", som begge satte pulsen i vejret:-)
Det er helt fint med mig, at finde nogle lidt mere bastante bøger. Selv vold-læser jeg chick-lit indtil jeg er ved at brække mig over forudsigeligheden, så læser jeg krimier indtil jeg ikke kan sove om natten, eller være alene hjemme, og så hopper jeg over til Chick-lit igen:-) Pt. er jeg igang med marian keyes "en charmerende mand", som jo klart kan anbefales.
Hej alle.
Jeg ved ikke, om der er andre i "Chicks" end mig, der har haft problemer med notifikationerne (altså det der med, at man får en mail, når nogen skriver et nyt indlæg)? Jeg kan forstå på Litteratursiens redaktører, at der har været bøvl med dem i et stykke tid, men nu skulle det virke. De skriver i en mail til mig, at man skal gøre følgende, hvis man har problemer:
Det er nu muligt at abonnere på indlæg i de forskellige læseklubber. Systemet er noget anderledes end tidligere, hvor det var mere eller mindre automatisk.
Nu skal du klikke af ved "Abonnementer" at du ønsker at modtage indlæg fra gruppen, når der er nye. Men når det er gjort, skulle det virke som tidligere.
På de sider hvor du kan gøre det, står der "Abonnementer" med rød skrift næsten øverst på siden.
Håber det kommer til at køre rigtigt godt!
I er velkommen til at kontakte mig, hvis det stadig driller. Min mail er : ma-kultur@aalborg.dk
MVH
Marianne.
Hej alle.
Merete og jeg har snakket om at forsøge at finde et par bøger med lidt mere pondus i til næste sæson. Altså bøger, som måske ikke er direkte indenfor chick lit-genren, men som er bøger for vi kvinder. Hvad siger I til det? Vi vil også tage et par klassiske chick lit-bøger med selvfølgelig. Fx den nye Nynnes Dagbog. I skal endelig sige, hvis I synes, det er træls, hvis vi bevæger os udenfor chick lit-genren.
Mange hilsner fra Marianne.
Hej alle.
Nu har jeg lagt nogle af næste sæsons bøger ind her på forsiden. Jeg kan ikke få systemet til at vise de sidste, men i et af mine tidligere indlæg her på forsiden, står de kommende 6 måneders bøger , så I kan se, hvad vi skal hygge os med :-).
Mange nytårshilsner fra
Marianne.
Hej Shviid
Ja, det er godt nok uheldigt at du ikke kan få fat i bogen.
Prøv at gå ned på dit bibliotek og forklar bibliotekaren, at du skal bruge bogen til en læseklub. Ofte er man på bibliotekerne lidt tilbageholdende med at skaffe en bog fra et andet bibliotek, når der står mange i kø. Det gælder især, hvis det er en ny bog. Det er simpelthen fordi, det vil være tarveligt at springe de andre i køen over.
Som sagt synes jeg alligevel, du skal forklare situationen. Du må gerne sige at bogen (lige nu - det kan jo ændre sig om 5 min :-) er hjemme på Svendborg Bibliotek, og at jeg gerne sender bogen til Esbjerg, hvis de reserverer bogen
Venlig hilsen Tina. Redaktør af Læseklubben
Det ser ud til jeg har været uheldig her i Esbjerg, for der er 9-10 mdr. ventetid på den vi skal læse i februar - "En chance til" af Sinéad Moriarty, men de andre er der ikke ret lang ventetid på
Det lyder som nogle rigtig spændende romaner, og jeg har reserveret dem uden de store vanskeligheder her på bibliotekerne på Frederiksberg og i København :-)
Jeg synes det lyder som nogle nænsomt udvalgte bøger med forskellige problematikker.
Har læst For evigt og altid, og den kan I godt glæde jer til...
Vil straks få reserveret...
Mvh, AM
Hej alle.
Så har Merete og jeg fundet næste sæsons spændende bøger:
Januar:
"Vince & Joy" af Lisa Jewell - Som teenagers med problemer bag sig mødes Vince og Joy, forelsker sig og skilles uden varsel. 15 år senere mødes de tilfældigt, har begge været gift og skilt, og kan starte et liv sammen.
Februar:
"En chance til" af Sinéad Moriarty - 30-årige Kate er på sin karrieres højdepunkt, da hendes søster får brystkræft. Tilbage i Dublin overtager Kate en syg søster, femårige tvillinge-nevøer og en egoistisk svoger. Og genfinder sin ex-kæreste.
Marts:
"Den rette beslutning" af Jill Mansell - Lottie Carlyle er ikke på jagt efter kærligheden, da hun møder sin nye chef, Tyler Klein. Tyler og Lottie forelsker sig hovedkulds i hinanden. Der er dog et lille problem; af forskellige årsager HADER hendes børn Tyler. Da den charmerende rival Seb dukker op, kaster børnene deres kærlighed på ham og Lottie lader sig rive med. Men Seb er ikke Tyler, og han er heller ikke helt, hvad han udgiver sig for...»Fornem chick litt der henvender sig til kvindelige læsere i alle aldre«- Daily Express
April:
"For evigt og altid" af Dorothy Koomson - Kamryn skal giftes men opdager, at hendes bedste veninde har haft en affære med hendes forlovede. Et par år senere beder den døende veninde Kamryn om at være mor for hendes lille datter. Kan Kamryn tilgive og skabe sig et nyt liv, når fortiden hele tiden banker på?
Maj:
"Ind i kampen" af Anette Vestergaard - Det handler om unge karrierekvinder, der vil det hele: spændende job, børn, hus, god mand og så sex i luksusklassen. Og fås det ikke, må det jo findes. Alt går dog ikke altid som planlagt, heller ikke i arbejdslivet.
Juni:
"Tak for alle minderne" af Cecilia Ahern - Joyce oplever efter en blodtransfusion pludselig at besidde både erindringer og færdigheder, som ikke tilhører hende. Pludselig møder hun en mand, hvor hun føler en sær tiltrækning, hvem er han? Hvad foregår der? Det handler især om kærlighed og samhørighed.
Hvad siger I til pensummet :-)? Vi glæder os så meget til at læse alle bøgerne. Alle undtagen "Vince & Joy" er fra 2009, så måske skal I løbende holde øje med reserveringskøen på jeres bibliotek. Grunden til, at vi ikke har lagt bøgerne op på traditionel vis her på siden (med forside) er, at de er for nye.
Mange hilsner fra Merete og Marianne.