Den klareste stjerne

Ny roman fra Marian Keyes med en bred skare af forskellige hovedpersoner der gemmer på hemmeligheder og fortrængte følelser.

I Marian Keyes nyeste skud på stammen følger man en række mennesker der bor i samme ejendom med adressen Star Street 66 i Dublin. Katie bor for sig selv øverst, men er i et fast forhold med Conall – de er begge i 40’erne, men har forskellige forventninger til fremtiden. Nedenunder bor to polakker, Jan og Andrei sammen med deres lejer, Lydia – taxachauffør og henrivende hystade af værste skuffe. Nedenunder igen bor 88-årige Jemina og hende store grå hund Grum. For en stund, mens denne roman varer, får hun besøg af sin plejesøn Fionn, en gudesmuk mand med grønne fingre og følelserne udenpå tøjet. Nederst bor parret Maeve og Matt, harmoniske med hjerterne i takt og ingen sorte skyer i sigte, men under overfladen lurer katastrofen.

Opbygningen af historien i kapitler der starter med ”dag 61” antyder en nedtælling til noget. Hvad det er begynder man først at ane halvvejs gennem bogen. Personernes historier er fortalt i tredje person ental, men der er samtidig en nærmest alvidende og guddommelig fortæller der suser rundt mellem lejlighederne. I starten kan man blive lidt mystificeret over dette, men også ret nysgerrig. Skal man være bange eller tryg i denne fortællers varetægt?

Det er langtfra Marian Keyes bedste roman. Hun plejer at fokusere på en mindre skare af hovedpersoner end det er tilfældet her. Det kan godt blive lidt rodet og kaotisk at skulle forholde sig til de mange skæbner på én gang, og man når ikke rigtig at knytte bånd til dem. Men når det er sagt, så er der alligevel tale om en lille charmerende sag, og forfatteren er jo Marian Keyes og hun skriver som altid fængende og ligeud af landevejen så man aldrig keder sig. Og jeg kan godt lide at hun prøver noget nyt rent fortælleteknisk samt at man ikke på forhånd har en rimelig klar fornemmelse af hvor(dan) alt dette vil ende.