Årets bibliotek 2009

Vivi Fahnøe

Jeg er født i 1948 og opvokset i Virum – en naturskøn forstad til København. Jeg boede i en lejlighed sammen med min tre år ældre søster Ilse, hunden Pelle, min far, der "var noget med regnskab" og min mor, der var hjemmegående. Boligblokkene lå midt i en tidligere frugtplantage, tæt ved Furesøen og de store skove. Når vi ikke var i skole (der var 1200 børn i skolen!), legede vi næsten altid ude sammen med de andre børn. Men der blev også tid til at læse. Min søster og jeg var flittige lånere på Virum Bibliotek. Min far skrev aforismer, og sproget blev vendt og drejet hen over middagsbordet. Da jeg var ca. 10 år gammel, fandt min søster ud af, at vi begge skulle skrive en roman. Jeg skrev "Manden med bowlerhatten". Den fyldte to sider!

Vi holdt hvert år sommerferie i to uger på Orø, hvor mine forældre fik bygget et lille bjælkehus uden lys og vand. Jeg har beholdt kontakten til øen lige siden. Min nyeste bog: "Kærlighed og løgne" foregår her.

Jeg kom i sprogligt gymnasium på Virum Statsskole og vidste tidligt, at jeg ville være bibliotekar. Men inden jeg søgte ind på Biblioteksskolen, tog jeg på Herning Højskole, hvor ungdomsoprøret i 1968 viste sig i glimt. Det blev nu eksistentialismen, der kom til at præge min livsopfattelse. På højskolen mødte jeg min kommende mand, der blev far til to dejlige drenge, Mikkel og Jesper. De kom til verden midt i studietiden med 18 måneders mellemrum.

Samme dag, som jeg havde været oppe i mit sidste eksamensfag, rejste jeg med familien til Als, hvor vi boede i de næste 16 år. Jeg blev ledende børnebibliotekar på Nordborg Bibliotek, hvor jeg mødte en masse herlige sønderjyske børn og fik et godt indblik i børnelitteraturens skatte. Nordborg var et ideelt sted for børn at vokse op. Sø, skov, marker og hav. Alt inden for rækkevidde. Mine første bøger handler om Mathias og Nikolaj, der bor i Nordborg. Jeg har hentet megen inspiration i mine børns liv.

Efter en skilsmisse rejste jeg til Lyngby, da jeg havde fået job som børnebibliotekskonsulent ved Københavns Kommunes Biblioteker. Arbejdsmæssigt var det en spændende tid med projektarbejde, der bl.a. indebar etablering af et utraditionelt børnebibliotek i Studsgårdsgade og et tegneseriebibliotek. På et tidspunkt syntes jeg, at arbejdet overhånd, da det også optog mine tanker, når jeg havde fri. Jeg måtte finde en kreativ hobby, der kunne fylde mit hoved. Det blev til min første bog: "Mathias og Nikolaj i den tågede skov". Den kom i 1996.

I mellemtiden havde jeg fundet min mand nummer to på endnu en højskole. Vi er så heldige begge at have skriveriet som hobby. Sammen har vi været på flere skrivekurser, der har givet gode værktøjer og inspiration. Arbejdsmæssigt skiftede jeg job i 1996, hvor jeg blev overbibliotekar i Farum. Nu er det voksenlitteraturen, jeg læser mest, og jeg føler mig meget privilegeret, når jeg som en del af mit arbejde kan arrangere velbesøgte forfatteraftener.

Jeg er flyttet tilbage til Virum, hvor jeg træder i min barndoms fodspor - atter med en hund. En lille ruhåret foxterrier Rikki, der ikke vil forstyrres, når han sidder og ser på månen.


Oprindelig publiceret ForfatterNet Lyngby-Taarbæk - 26. juni 2000  

Debut: 
1996
Kontaktoplysninger
Land: 
Danmark
Bøger

"Mathias og Nikolaj i den tågede skov" af Vivi Fahnøe

Mathias og Nikolaj i den tågede skov I Nordborg på Als bor Mathias på 6 år og hans lillebror Nikolaj på 4. Her går vintermånederne med fødselsdag, juleforberedelser, afsløring af juletræstyve, julefest, leg på isen og fastelavn
Udgivet: 
1996
Forlag: 
Kbh. : Forum
Sidetal: 
102

"Mathias og Nikolaj og det mystiske bornholmer-ur" af Vivi Fahnøe

Mathias og Nikolaj og det mystiske bornholmer-ur Da Mathias' og Nikolajs farfar dør, tager han en hemmelighed med i graven. Men det lykkes alligevel for brødrene at finde frem til skatten på bunden af søen
Udgivet: 
1997
Forlag: 
Kbh. : Forum
Sidetal: 
104

"Mathias og Nikolaj på spøgelsesgården" af Vivi Fahnøe

Mathias og Nikolaj på spøgelsesgården Brødrene Mathias på 8 år og Nikolaj på 6 år er sammen med deres veninde Lotte og forældrene på ferie i Sverige. Her nyder de naturen og Nikolaj oplever noget mærkeligt på ødegården ved siden af feriehuset
Udgivet: 
1997
Forlag: 
Kbh. : Forum
Sidetal: 
102
Læs forfatteren: 

Et møde i mørket

Der er gået knap en uge efter orkanen. Jeg glæder mig over at der igen er kommet lys på vejen ved mit hus. I hånden holder jeg en sort plastikpose. Indholdet vejer ikke meget. Rikki er kun en fem kilos hvalp. Han er begyndt at være i stand til at gå i samme retning i længere tid af gangen. Så denne aften beslutter jeg mig for at gå ned til torvet, hvor jeg kan se på de juleudsmykkede butiksvinduer, mens dyret snuser omkring i den fem meters navlestreng der forbinder os med hinanden. Det slår mig at han aldrig har kigget på butikker før. Det ser spændende ud – slagterbutikken og grønthandleren – ja, selv boghandleren fatter Rikki interesse for. Han står på de hvide tynde bagben og kigger nysgerrigt ind i de tomme butikker. Hans verden bliver hele tiden større, mens min synes at snævre sig ind, fokuseret på hans kropssprog og det, der kommer ud af ham, på mere eller mindre heldigt valgt steder.

Vi er nået omkring hjørnet på torvet og drejer til højre så vi kan tage parallelvejen hjem. Her er meget øde, sådan en aften, hvor håndboldpigerne skal spille kvartfinale. Rikki forsøger uden held at indfange en enkelt pizza-bærende mand. Da vi er kommet halvvejs ned ad vejen forsvinder lyset, d.v.s. at vi lægger lyset bag os. Foran os er der meget mørkt. Vi kommer til kirken, hvor juletræet lyset lidt op. Her sætter han sig og spænder ryggen. Posen kommer op af lommen. Det er bare om at spotte stedet, for det kunne blive mig selv der næste gang trådte i de små sorte. Op i posen og knude på.

Nu lyder der et lille bjæf og jeg mærker en ram lugt. Jeg kigger ned. Et andet pelsdyr er kommer rundt om hjørnet. Gylden pels med en busket hale, der lægger sig flot ned ad ryggen. Rikki bliver meget glad. Endelig sker der noget på denne trivielle tur. Han lader dyret snuse ham kærligt over ryggen. Det kilder lidt. Han slikker han ham i øret. Åh, det er dejligt. Rikki rejser sig fra sin siddestilling. Nu syner han lidt højere. Op på bagbenene, så er Rikki størst. Lydløst fortsætter de to dyr med at undersøge hinanden, også på steder hvor mennesker ikke ville bryde sig om at blive slikket på en offentlig vej.

Jeg begynder at undre mig over at dyret ikke har halsbånd på. Der er ingen ejer, der følger efter med plasticpose og ringlende halsbånd. Jeg har ikke set dyret før i kvarteret. Jeg begynder at blive urolig. Dyrene fortsætter med at snuse og springer nu op ad hinanden, mens vi bevæger os i retning af vores hus. Det kan ikke være rigtigt. Mine bange anelser bliver bekræftet, da en bil sender en lyskaskade ned over os. "GÅ HJEM, hvor du hører til,!" siger jeg bestemt.

Ræven vender om og forsvinder ned mod mosen.

Vivi Fahnøe d. 9.12.99  

Inspiration: 

Hvis jeg skal vælge en yndlingsforfatter, må det blive John Irving. Jeg har sidst læst "Widow for a Year". Jeg holder også meget af at læse en dansk forfatter som Ida Jessen, der med romanerne "Vandpaladset" og "Sommertid" skaber en sansemættet atmosfære omkring sine skæve personer i en lille verden, hvor naturen spiller en væsentlig rolle.

Som min yndlingslæsning, når det gælder børnelitteratur, vil jeg nævne tre bøger, som jeg og mine børn har haft megen glæde af: Bjarne Reuters "Busters verden", Astrid Lindgrens "Brødrene Løvehjerte" og Maria Gripes bog: "Når skarnbassen flyver i skumringen".

Mest inspiration har jeg dog fundet i mit eget liv, mine drømme og min frygt. I fiktionen kan drømmene leves ud og frygten forstørres. Jeg har altid været en iagttager, og min hukommelse er god, så jeg føler, at jeg har stof til mange bøger endnu.

Inden jeg sætter mig til computeren, går jeg gerne en lang tur, hvor jeg kan samle tankerne. Når først jeg sidder ved computeren, kommer inspirationen. Men den største tid går med redigering.  

Til top