1933-2008.
Debut: Eriks Himmelfart. Skibe og skrøner i Nyhavn. Bogans Forlag.

Egentlig var jeg vist nok slet ikke meningen, for min forældre havde ikke råd til at få mig. Men de var nygifte og vel også forelskede så - ! Mor var fattig enke med 3 børn og en forgældet bondegård da far blev ansat som bestyrer og giftede sig med den smukke enke. Jeg havde altså tre ældre søskende da jeg blev født, og ved mine forældres hjælp fik jeg hurtigt tre yngre søskende. Gården var på 70 hektar, men det meste af jorden var så dårlig, at man i dag end ikke ville ofre tid på at dyrke det. Gårdens navn er i øvrigt Damstrup, og den ligger på Damstrupvej i Trehøje kommune. Nogle af gårdens bygninger eksisterer stadig og fungerer som bolig for en ”byfamilie”. Min opvækst kan betegnes som kærlig, fattig, slidsom og meget religiøs. Mine forældre var aktive i Indre Mission, og deres holdninger blev suppleret og understøttet af en stråtækt skole, hvor både lærer og lærerinde var tilknyttet Indre Mission. Under krigen blev der fundet brunkul i gårdens jorder. Far ”kom til penge” og købte en bedre gård ved Ikast. Jeg var da ti år og kom nu i centralskole med 500 børn og en næsten 100% kristen lærerstab. Endvidere en rædsom skolegård, der var firkantet og asfalteret. I ”den stråtækte” kendte vi ikke begrebet skolegård, for vi legede hele vejen rundt om skolen hvor der var græs, lyng og nåletræer. Min far ønskede at jeg kunne blive præst, men jeg endte alligevel med at blive uddannet som landmand. Efter en tid på gården derhjemme kom jeg ”ud at tjene” og som et led i min landbrugsuddannelse blev jeg først andenkarl, herefter enekarl, så forkarl og til sidst fodermester. Som barn skrev jeg drabelige historier, så jeg har altid haft lyst til at skrive og det var muligvis derfor at jeg som attenårig købte jeg en skrivemaskine samt rejste et halvt år til England for at lære engelsk. Som 23 årig afsluttede jeg min uddannelse med et ophold på Gråsten Landbrugsskole, og som 24 årig blev jeg gift og forpagtede en gård i Ballum i Sdr. Jylland. Sammen med et par venner startede jeg spejderarbejdet i Ballum, jeg var aktiv i KFUM og i en periode var jeg formand for Tønder Vesteregns Landboungdom samt for en landbrugsfaglig studiekreds. I 1962 kuldsejlede mit ægteskab, og jeg besluttede, at ”gå ind i” børne- og ungdomsforsorg, som altid havde haft min bevågenhed. Mit ægteskabelige forlis resulterede bl.a. i, at jeg mistede en del af min barnetro. Til gengæld havde jeg nu en tre årig søn. Mine ægteskaber har i øvrigt resulteret i to ægtefødte børn, samt en steddatter. Jeg fik arbejde på ungdomshjemmet Sølager v. Hundested, som blev ”springbrættet” til min karriere indenfor socialt arbejde, der blev min hovedbeskæftigelse helt frem til 1987, kun afbrudt af et års studieophold i USA. Mine 25 år med børn og unge var naturligvis meget belastende men samtidig var de meget berigende, specielt hvad angår livserfaring, menneskekundskaber m.v.. I løbet af nogle år fandt jeg frem til min egen religiøse overbevisning, som jeg har omtalt i bogen ”Vida min Vida”. Sejlskibe har i mange år haft min store interesse, og blandt andet samlevede jeg i sytten år med jagten KYRI af Nyhavn, og min første bog ”Eriks Himmelfart” handler da også om mine sytten år i Nyhavn. I 1988 forlod jeg det sociale arbejde og startede et kunstfirma sammen med den handicappede dansk/argentinske billedkunstner Ruth Rasmussen – en kunstner som jeg er en stor beundrer af. Det blev til syv forrygende og udfordrende år, hvorefter Ruth Rasmussens helbredsmæssige tilstand blev så forværret, at vi måtte lukke firmaet. Jeg begyndte nu for alvor at skrive, og Ruth Rasmussen illustrerede det jeg skrev. Dette samarbejde resulterede i bøgene ”Eriks Himmelfart”, ”Tid Time Zeit” og ”Bogen om Ruth”. Den mest spændende del af mit liv blev mit raceblandede ægteskab, med mit livs ”immunforstærker”, min vidunderlige jamaicisk/amerikanske hustru, Vida, der var lige så sort som jeg var hvid. Efter en periode af momentan sindssyge, også kaldt forelskelse, voksede vi sammen i et ubrydeligt parforhold baseret på ægte kærlighed. Det blev til nitten fantastiske år, før kræften brutalt og uden nåde, slog hende ihjel d. 1. oktober 2000. Sorgen var ved at tage livet af mig, og jeg måtte skrive mig ud af en tilstand, hvor mit immunforsvar var totalt ude af drift, og det blev til bogen ”Vida min Vida”. Da denne bog var udgivet havde jeg igen kræfter til at fortsætte realiseringen af min mangeårige drøm, en roman om nogle af de djærve folk, der stod bag den jyske hedes opdyrkning. Resultatet af dette arbejde foreligger nu i form af romanerne Tvivleren I og Tvivleren II.

Faglitteratur af forfatteren

• Vida min Vida. Attika, 2001.
• Husker du ? Skovbo Lokalhistoriske Forening, 1998.
• Bogen om Ruth : om billedkunstneren Ruth Rasmussens kunst, eventyrlige liv, skæbne og ukuelige livsmod. Bogan, 1996.