Uddrag af bidrag til bogprojekt : At forsvinde mellem linierne Kroghs Forlag 1999).

Snip-snap-snude, men mon historien er ude ...
Vi stod i loggiaen foran Kajs hoveddør. Inde i hjørnet lå den udstoppede foxterrier og smilede. Det gjorde mig altid lidt forvirret, at en udstoppet sort- og hvidplettet foxterrier kunne smile. Løftede man på den, føltes det, som om den ville flyve til himmels. Man ventede jo, den vejede som en levende hund, men den var ganske let. Det var måske derfor, den smilede.
Det var en eftermiddag sidst i november, og selv om klokken kun var hen ad fire, var det næsten mørkt. Kaj stak sit hoved tæt på mit. Han lugtede af æggesnaps ud af munden, for han fik æggesnaps af sin mor hver eftermiddag. De havde ti høns og en hane i hønsegården i baghaven.
Jeg stirrede på det ar, Kaj havde på næsen. Et rødt kryds. Han var engang faldet ned ad deres trappe fra første sal, som var i to afsnit. For enden af det øverste afsnit var der et rundt vindue. Det ramlede Kaj hovedet ind i og skar et kryds på næsen, som blødte meget, men han skulle ikke syes. Han var stolt af det kryds.
Havde jeg haft mere fart på, sagde han, -kunne mit hoved være røget helt gennem ruden, og så ville jeg måske have skåret halsen over.
Det var ikke fordi Kaj var slem til at prale af sit kryds. Han pralede mere af sin storebror Teodor, som var i lære hos en maler og kom i byens fineste huse og malede og satte tapet op og gik i biografen med stuepigerne om lørdagen. Teodor havde en aften hjulpet Kajs mor med at vaske op og tørre af. Pludselig havde han taget en stor kop, der stod Fars Kop på med guldbogstaver, og slået en høj prut i den. Det var Kaj meget imponeret af, for hans far var nemlig ret streng, og hvis vi så ham drikke kaffe af den kop, blev livet ligesom lidt lettere.
-Han kommer i dag, hviskede Kaj i mit højre øre.
-Hvornår?
Ved femtiden, men min mor og far har sagt, at jeg skal gå hen til dig.
-Må vi ikke se det?
Kaj rystede på hovedet
-De siger, vi ikke har godt af det.
-Har du set ham?
Kaj nikkede.
-Han er saftsuseme stor. Og tyk. Armene stritter lige ud fra kroppen. Han ligner ham, vi så på slagteriet
-Har du også set grisen?
-Nej, han kommer selv med den
-Hvor slagter han den?
-Nede i vaskekælderen.
-Hvordan gør han?
-Han stikker den vist i halsen med en stor kniv, og så holder min far en spand under, som alt blodet skal løbe ned i. Så skal vi have blodpølse.
-Add!
Jeg stod og hev lidt efter vejret og mærkede en sær prikken i kroppen. Kaj og jeg var en eftermiddag løbet ud gennem hovedgaden og var smuttet ind i slagteriets gård. Det var den dag, Kaj fortalte mig, at de skulle slagte gris til jul. Vi havde sneget os hen til vinduerne ind til slagtehallen. Grisene hang i en lang række i nogle jernkroge. En stor slagter stod og sleb sin kniv. Da han fik øje på os, løftede han kniven og gik hen mod vinduet. Hans forklæde var rødt af blod.
Jeg styrtede af sted med hjertet oppe i halsen. Kaj havde indhentet mig i porten.
-For satan, gispede han, -godt han ikke fik fat i os.
-For satan, gispede jeg. Det hjalp.