Født: 1972.
Debut: Enegang: anden der vandrer.
Opvokset på Thurø.
Min første sætning var: Prins John må dø. Skrevet som fireårig med vaklende håndskrift (vidunderbarn som man jo var. Eller med hjælp fra de voksne…). Det vidner desværre nok knap så meget om en tidlig udviklet retfærdighedssans som om mit fjernsynsforbrug. Robin Hood gik som serie dengang. Jeg kan huske jeg ikke forstod armbrøsterne. Armbryster lød underligt, og jeg troede fodbøjlen hørte til pilen. Men nok om det.
Som tolvårig skrev jeg min første roman, ”Skovfolket i Jämtland”, et økologisk eventyr på firs ulæselige sider, illustreret af mig selv med barbrystede havfruer i måneskin. Jeg lader det ligge lidt endnu, før jeg sætter det til salg på Sotheby’s.
Brugte næsten fjorten år på min debutroman. Så viljen var nok større end talentet. Men bare man vil længe nok. Kun en lille surdej af den går dog fjorten år tilbage, den muterede mange gange undervejs.
Imens studerede jeg arkæologi og gravede et år for Svendborg Museum, men fandt ingenting ud over stolpehuller. Den største fladeafdækning på Fyn, skrabet af på knæ med murerske og hold i ryggen, og ikke så meget som et potteskår. Så havde jeg fået nok af det, og nysgerrige pensionister der troppede op på gravefeltet og belærte os om at vikingerne var små, men brede. Min tilgang til faget var nok lidt for romantisk; jeg forventede halvt om halvt at få bredskygget hat og flodhestepisk tildelt ved indskrivningen på studiet. Men så meget for Indiana Jones.
Har oversat bl.a. islandske sagaer imens jeg skrev på mine egne ting.
Bachelor i religionsvidenskab og køn & kultur med en opgave om det kristne kvindesyn i middelalderen. Eller kvindesynene, for der var mere end et.
Men armbryster forstår jeg stadig ikke.
Biografien er udarbejdet af Søren Vad Møller.
Portrættet redigeres af Svendborg Bibliotek
Bøger
Inspiration
Inspirationen spænder vidt og går langt tilbage – Thurø bibliotek var mit andet hjem. Jeg har lugten i næsen endnu. Har altså læst fra jeg kunne læse, både bøger og tegneserier, men fik for alvor øjnene op da jeg læste Ringenes herre i en vildelse som 11-årig i 5. klasse. Der følte jeg ligesom på egen krop hvad litteraturen kan, blev trukket gennem regn og rusk og myggemarsker og bænket foran pejseild i gode venners lag. Derfra gik det derudad.
Som voksen fandt jeg ud af hvad man kan med sproget ved mødet med Johannes V. Jensen og Albert Dam – hans Morfars by er det 20. århundredes bedste danske roman, og jeg læser den jævnligt. Hvordan litteraturkanonen kom uden om ham er mig en dyb gåde. Det er de store sprogmalere som dem, der har betydet mest – H.C. Andersen er en anden. Af nyere danske forfattere læser jeg gerne Jens Blendstrup og den alt for oversete Boris Boll-Johansen, hvis Solsorten i mit våben er et lille mesterværk. Alene titlen.
På tegneseriefronten Robert Crumb og Loisel, begge kødbilledhuggere af Guds nåde.
Derudover Hamsun, Vesaas og Tom Kristensens lyrik (han tilbragte sine sidste år på Thurø, hvor jeg tilbragte mine første, men det er nu ikke derfor), de islandske sagaer, danske folkeviser og anden middelalderdigtning, eventyr om helte og især heltinder, Romantikken, Rilke, Woody Allen, Inger Christensen – jeg kunne blive ved.
Priser og legater
2008: Arbejdslegat fra Statens Kunstfond
2007: Legat fra Statens Kunstfond
2006: Rejselegat til Biskops-Arnö
smag på bøgerne – en bid om dagen