Søren Lauritzen

Søren Lauritzen er født i 1965 på Frederiksberg ved København.

Han er opvokset i forskellige byer på Sjælland, sådan omtrent syv år i hver by. I Sorø på Midtsjælland kom han på gymnasiet Sorø Akademi, og siden blev han uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i København. Begge steder var han både leverandør til og redaktør af studenterbladene. I dag arbejder han dels som fastansat projektkoordinator og idémand på en avis, dels via sit eget firma, hvor han fungerer som redaktør, udgiver og freelance skribent.

Han debuterede i 1995 med den humoristiske cyberkrimi "Mord i drømmeland". Siden er eventyrromanerne "Dødens baron" og ”Dødens dronning” udkommet, og han har redigeret en novellesamling ("Knaldperler") samt en samling af børns sjove og charmerende skolestile ("Fireogfyrre friske fristile"). Flere romaner og andet er på vej. Desuden har han skrevet en lang række artikler og andet, hvoraf en del kan findes på Internet.


Oprindelig publiceret Forfatternet Sorø - 20. juli 2000  

Debut: 
1995
Land: 
Danmark

Bøger

  • "Dødens baron" af Søren Lauritzen

    Originaludgave: 1997
    Udgivet: 
    1997
    Forlag: 
    Athena
    Sidetal: 
    205
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Mord i drømmeland" af Søren Lauritzen

    Originaludgave: 1995
    Udgivet: 
    1995
    Forlag: 
    Ruds-Vedby : Tellerup
    Sidetal: 
    206
    Lån bogen - Køb bogen
Til top