Pigen på altanen

Bumbumbumbum!
Det trommer og det buldrer på vaskehusets tag: det er skomagerdrengene, der rumsterer deroppe. Gustav kan næsten se dem gennem regndisen. Han står i gården under tørrestativet med skulderen ved øret.

Regnen føles som en tung hånd. Ligesom når hans far prøver, om han er franskbrød eller rugbrød.

Gustavs hår driver af vand. Det gurgler i de koksgrå gummistøvler. Foran ham ligger en bold og vugger i en vandpyt.

Gustav er verdens bedste målmand.

Verdens bedste målmand samler bolden op og sparker. Den er på vej ind i målet men... verdens bedste målmand kaster sig i fuld længde... og klarer!

Gustav lander på maven i vandpytten: vand og mudder sprøjter op omkring ham. Men han har bolden sikkert i favnen.

Klapsalverne brager ned over ham. Skomagerdrengene klapper mest.

Gennem regnens trommen og syden hører Gustav verdens mindste klapsalve. Den kommer ikke fra vaskehusets tag, men fra altanen på første sal. Der - lænet ud - står en pige og klapper.

Det er hende.

Lyden vokser i Gustavs hoved. Hun har købt den bedste plads - og den dyreste. Hun er våd ind til skindet, men hun smiler.

Gustav ser hendes smil i alle regndråberne. Og hendes stemme ånder ud gennem det glitrende regnfang: "Spark bolden op til mig!"

Gustav trækker vejret dybt. Hans hjerte slår tungt. Han hæver bolden... sparker. Svup! Bolden stiger ... stiger ... og pigen griber den.

Gustavs hjerte hamrer vildt.

Pigen smiler og lægger bolden mod sin kind. "Kom op og hent den", siger hun.

Der er ikke noget, Gustav hellere vil.