Richard L. Lauritzen

Født: 1919 i Hvorupgård.
Debut: En sømand græder ikke. 

Richard L.Lauritzen er født 1919 i landsbyen Hvorupgård i Vendsyssel.

Efter seks års skolegang og konfirmation blev han sømand, og fra 1934 til sommeren 1939 sejlede han med forskellige skibe i langfart som skibsdreng, jungmand og letmatros. Fra 11. september 1939 til 28. maj 1940 aftjente han værnepligt som befaren sømand ombord i artilleriskibet "Peder Skram" og oplevede her den

9. april med den tyske besættelse af Danmark. Efter hjemsendelsen løst arbejde, bl.a. her på hjemstedets teglværk, men i 1942 ansættelse i politiet.Tjeneste i København, Skagen og Aalborg, fra 1952 i kriminalpolitiet. Gik på pension 1979 for at skrive på fuld tid. Debuterede i 1987 med erindringsbogen "En sømand græder ikke…". I 1997 udkom bogen "Øst og Vest under kongeflag". Skrevet dagbog uafbrudt siden 1960, kronikker artikler og talrige mindre skrifter.

Biografen er udarbejdet af forfatteren. 
 

Debut: 
1987
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

Slægten fra Øster Jølby

En måneds tid efter det politiske møde i kroen var al brændsel, tørv og træ brugt op. En følge af det ualmindelig hårde vintervejr. De sidste dage havde Thomas været på hugst i udhusene, men her var kun sørgelig lidt at hente og bruge til bare at holde en kedel vand kogende på komfuret

Pigernes skolegang var aflyst på grund af kulden, og de gik hjemme og frøs sammen med Kirsten og Thomas. Det var noget af det værste, de fire havde oplevet. Den eneste måde at værne liv og helse mod kulden var da at blive liggende i varmen under de svære olmerdugsdyner,men sådan et middel kunne desværre også virke til skade for kroppens funktioner, havde man hørt.

Af en særlig grund var det værst for Thomas. Han havde fedtet alt for meget med sine indkøb af brændsel op til jul. Men da var hans situation ikke stort anderledes end nu, den sidste uge i februar,hvor han plagedes af en unådig mangel på likvide midler.

-Hvad skal jeg gøre? spurgte Thomas rådvild den formiddag, han med stivfrosne fingre dinglede ind i det kolde køkken med toskæpskurven halvfyldt med de sidste småstykker træ og tørvegnallinger.

Pigebørnene lå sammen i sengen og holdt humøret oppe med hviskende historier og ind imellem korsang med en af de gudelige sange, de lærte på møderne.Det var så skønt at synge om perleporten og de lyse himmelsale.

Kirsten stod ved køkkenbordet og skar brød; som altid net og pæn i tøjet. Hendes fyldige brune hår, som hun gerne vaskede i et afkog af kvillejabark, var fint kæmmet med en midterskilning og samlet i en nakkeknude.

Det varede lidt, før hun afbrød sit arbejde og vendte sig imod ham.

-Vi mangler brændsel, Thomas, sagde hun og tilføjede: Og hvorfor gør vi det?

Thomas satte kurven fra sig på gulvet, lidt hastigt.

-Jeg har ingen penge at købe for, og kredit får jeg ingen steder her i Bjerget!

-Det kunne du måske få andre steder! Kirsten stemme lød en smule skarp.

Thomas nikkede og strøg en vindtåre af kinden:

-Ja, hjemme i Øster Jølby kunne jeg få kredit, da var det ingen sag at mangle kontanter!

_Javist, i Øster Jølby havde du vel altid den gamle Christen i ryggen, så kreditorerne kunne føle sig trygge!

Det skulle ikke lyde som spot, men Thomas havde svært ved at opfatte det anderledes.

  • den gamle har hjulpet mig nogle gange, mest for mine børns skyld, sagde han vredt.- Men aldrig har han givet mig småpenge til sådan noget som brændsel !
  • Det tror jeg godt, Thomas, sagde Kirsten blidt.- Og vi skal heller ikke tigge ham eller andre om hjælp nu, men varme skal vi have i huset, og de penge du mangler til brændsel, dem har jeg.!
  • Jamen gode Kirsten! udbrød Thomas.- Har du penge? Du har ikke fået løn al den tid, du har været her!

Hun rystede på hovedet.- Jeg fik en god løn i Thisted, det var nemt at spare op, sagde hun.- Jeg har en pæn skilling på opsigelse i sparekassen og desuden en del kontanter med mig her i Bjerget. For det halve kan vi købe brændsel til resten af vinteren!

  • Å, Kirsten, jeg ved godt, du mener det godt, sagde Thomas, der stod med hængende skuldre og gnubbede sine valne hænder mod buksebagen. – Men jeg kan ikke tage imod sådan et tilbud, må du forstå. Du har ikke fået løn, siden du kom hertil. Stedet har jo dårligt kunnet give os det daglige brød, nej, nej!
  • Sådan skal du ikke tænke, Thomas, sagde hun.

Thomas rømmede sig, han havde noget på stemmen.- Det har længe været min tanke, at det var bedst, du rejste Kirsten. Du skal ikke gå her og tage dig så pænt af det hele, pigerne, kroen og mig uden at få noget for det!

Hun gik tæt på ham og så ham fast i øjnene.

-Du kan ægte mig, Thomas, sagde hun fast.- Så kan vi stå sammen om det her, og så er der ikke mere snak om penge mellem os to!

  • Du mener det alvorligt, Kirsten? Thomas greb hende hårdt i armen. Han vidste ikke, hvad han skulle tro.
  • Jeg mener , hvad jeg siger, sagde hun.- Vil du have mig, så bestiller vi lysning for os i kirken derhjemme, og mine forældre skal nok sørge for et ordentligt bryllupsgilde!

Thomas var helt fortumlet.- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, mumlede han.

-Du skal bare sige ja, sagde Kirsten rask.

Og det gjorde Thomas på stedet og sidenhen i Koldby Kirke.  

Inspiration

Min foretrukne litteratur har de seneste år været biografier om store danske digtere og forfattere som St.St. Blicher, N.F.S.Grundtvig, H.C.Andersen, B.S.Ingemann, Henrik Pontoppidan, Johs.V.Jensen, Karen Blixen, Martin Andersen Nexø m.fl.