Fra "Bevægelser i mørket". Fortællinger. Gyldendal, 191 sider, 1994.

DEN BELGISKE JUPITER

Engang fór jeg vild i et af byens forstadskvarterer, eller en slags uklart opland var det vel snarere, hvor jeg var så uforsigtig at søge tilflugt for et pludseligt frembrydende heftigt uvejr i noget der lignede en mellemting mellem kæmpemæssig tørretumbler, et astronomisk observatorium og en dykkerklokke. Straks jeg var steget ind ad den lille luge begyndte kuglen at rotere. Jeg nåede lige at få fodfæste på en meget smal rampe og gribe fat i lugtens håndtag, så satte uhyret sig i bevægelse og gav sig til at tumle rundt med mig. Jeg blev af centrifugalkraften kastet hen langs kuglens inderside men bevarede grebet i håndtaget med min ene hånd mens jeg med den anden fik fat i et geleænder der befandt sig i armhøjde over rampen. Meningen var selvfølgelig at jeg skal skulle hvae været slyngett rundt i denne centrifuge indtil jeg var blevet totalt kvæstet. Hvem der ville gøre det af med mig og hvorfor de ville gøre det af med mig stod mig ikke klart, men at jeg var gået i en fælde - som, hvem ved, måske slet ikke var beregnet for mig men for en anden mig sandsynligvis fuldkommen ubekendt person - herom kunne intet fornuftigt menneske være i tvivl. Hvordan det nu end forholdt sig: Jeg besluttede at de personer eller magter, som i den pågældende situatuation under alle omstændighede måtte betegnes som mine fjender, ikke skulle få det sidste ord. Jeg klamrede mig til håndtaget, fandt ved at udnytte en sindrig kombination af instrumentets rotation og tyngdekraften, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her, da det vil føre for vidt og efter al sandsynlighed ødelægge både min egen og eventuelle læseres koncentrationsevne, atter fodfæste på rampen og fik lidt efter lidt balanceret mig hen til lugen jeg var kommet ind ad og som heldigvis stadig befandt sig på klem. Herefter ville jeg, mente jeg, uden at pådrage mig alt for svære legemlige skader, forholdsvis nemt kunne manøvrere mig ud af indretningen. Men jeg forregnede mig, jeg fejlbedømte situationen, jeg undervurderede katastrofens omfang, thi det var det indvendige af en armillarsfære jeg havde forvildet mig ind i. Dvs. det var ikke nogen almindelig armillarsfære. For det første var den usædvanlig af omfang - godt og vel 20 meter i diameter - og rummede vel nemt 10-15 personer, for det andet var ud over vende- og polarkredsene, ekliptika og meridian- og jævndøgnsbanerne endvidere banerne for solen og månen og de ofte kendte planeter repræsenteret. Alle disse baner af blankpoleret messing indbød til glimrende løbe- og glideture, som uden tvivl ville have fornøjet enhver under fjorten men som jeg, i min fremskredne alder, næppe ville kunne forventes at have noget positivt udbytte af. Uheldet ville, at den afsats jeg stod på i det givne moment befandt sig lige ud for saturns bane. Ikke langt herfra nærmere sig nu Merkur med voldsom fart, og under de rotationer som herved opstod, mistede jeg balancen, gled, faldt og slog hovedet ned i den blanke messingskinne som var planeten merkurs bane. Herefter gik det slag i slag fra planetbane til planetbane, fra vendekreds til vendekreds osv. Heller ikke solen, månen og ækvatoriallinjen undgik jeg. Overalt oplystes jeg af store, tydelige i de balnke metalringe sirligt indgraverede versaler om hvor i himmelrummet jeg befandt mig, et forhold som imidlertid ikke forhindrede, at jeg hver gang jeg ramte en eller anden himmelbanes skarpe metalring blev slået halvt ihjel. Således forårsagede eksempelvis det bratte styrt fra Jupiters til Uranus´ omløb en fibersprængning i mit venstre lår, og da jeg umiddelbart efter med voldsom kraft slyngedes mod Plutos lille blege, ståltrådstynde bane, mistede jeg det yderste led af min ene lillefinger. Ikke fordi det gør noget. Man kan godt både leve og skrive uden en lillefinger, men det er altid en rar fornemmelse at være hel. Denne rare fornemmelse måtte jeg nu give afkald på. Jeg trøstede mig med at mit kranium endnu var uskadt og at min hjernemasse stadig var hvor den skulle være. Et overfladisk kødsår i panden var alt hvad sammenstødet med Merkur havde forårsaget..........