Jeg er født den 3. juli 1936 i et Danmark som vi både kender og ikke kender i dag. Jeg voksede op i Odenses centrum i et miljø der ikke findes mere. Det var tæt på H. C. Andersens kvarteret som var et af byens mest luvslidte og fattige. Vandet drev ned ad væggene i de gamle huse, hos en af mine klassekammerater kunne tapetet slet ikke sidde på væggen, men krøllede sig sammen og hang muggent ned i stuen. I dag er de fleste huse revet ned mens andre er restaureret til små fine "dukkehuse" der ikke havde noget tilfælles med min barndoms slumboliger. Ingen af os havde bad eller varmt vand i husene. Vi havde ét fælles toilet for hele ejendommen og kun koldt vand i hanerne. Lørdagsbadet foregik i en balje på gulvet, og vandet blev varmet i en kedel på et lille gasapparat.
Vi var syv søskende mast sammen i en lille to en halv værelsers lejlighed. Under krigen - og i de første år efter - byttede min mor rationeringsmærker som smør og sukker for brugt tøj til os.
Mine forældre var jyder - min far kom ud at tjene som 9-årig og havde en elendig skolegang. Min mor var tjenestepige og vidste heller ikke for meget. Men da de blev gift blev de enige om at flytte til byen, og efter en tid i Fredericia - hvor min far fik en specialarbejder uddannelse som maskinformer - havnede de i en lille lejlighed i Odense. Fattige - og hårdt arbejdende på fabrikker. Min mor længtes altid efter et lille hus på landet, og ingen af dem fandt ud af at byen måske havde et kulturliv der kunne bruges til noget. I dette provinsproletariat og i en iskold tid med krig - og efterkrig - voksede jeg op i en bestandig længsel efter noget andet. Da jeg havde lært at læse var det bedste jeg vidste at låne bøger om andre lande, om fremmede mennesker, mærkelige øer, kannibaler, hovedjægere… jeg ville være opdagelsesrejsende! Dette var lige mig. Og jeg ville skrive bøger om at opdage verden. Da jeg blev voksen gik det op for mig at verden stort set var opdaget, og at jeg i øvrigt slet ikke havde nogen penge til at rejse for. Jeg var jo blevet student på et aftenkursus, jeg arbejdede om dagen som arbejdsmand, svajer, stramajbroderimaler og alt muligt andet - og havde aftjent min værnepligt og stod der med drømmene uden noget at have dem i. Så valgte jeg at blive journalist fordi jeg måske af den vej alligevel kunne opdage verden… Det var både rigtigt og forkert. Mine mange år som journalist bød på store oplevelser - jeg har rejst i over 50 lande, ofte under usædvanlige forhold - jeg fik en bred horisont, men det var først da jeg begyndte at skrive bøger - jeg debuterede i 1982 med "Yetiernes Sang" - at min trang til at opdage, udforske, tænke og forklare mig fik en mening. I 1986 havde jeg udgivet fem bøger - to romaner for voksne og tre børnebøger - og jeg kvittede det faste job for at blive fuldtidsforfatter. I efteråret 2001 har jeg udgivet min bog nummer 31: "Skygger i natten" - en spændingsroman om terrorisme og politik i Danmark.
Min debutbog "Yetiernes Sang" handler om en fotograf der rejser verden rundt - og oplever! Inde i sig bærer han længslen efter en kvinde og under en vanskelig rejse til Nepal bliver han bjergtaget af Yetierne - "De afskyelige snemænd" - og møder i et drømmesyn kvinden. Han finder hende også og rejser med hende til en lille stillehavsø der kunne ligne et paradis hvis ikke det var for de tabuer de indfødte håndhævede på øen.
Den bog har jeg en særlig veneration for. Dels fordi det er min debutbog, men også fordi der i den bog er tråde helt tilbage til barndommens oplevelsestrang.
Mit hovedværk for voksne er dog trilogien: "SOFIE", "KRISTIAN" og "MADS" - tre romaner der skildrer den samme lille familie. I "SOFIE" er vi i 30'ernes Danmark og hører om hendes opvækst på landet, om kærlighed, mord og dramatik. I "KRISTIAN" deltager det unge nygifte par Sofie og Kristian i modstandsbevægelsen. De modtager våben og hjælper med at smugle flygtninge til Sverige. En forræder optræder i gruppen, og Sofie ender i Kz-lejren, Theresienstadt. I "MADS" er hovedpersonerne Sofie og hendes søn. Han er blevet journalist, beskæftiger sig - som mig selv - med udenrigspolitik - og lokkes ind i et dødbringende arbejde med at efterspore krigsforbrydere. Min seneste romaner "ULVETIDER" og "Skygger i natten" - foregår i nutidens Danmark. En nat slippes dyrene ud af Zoologisk Have i København, og en terrorgruppe slår til. Muslimske grupper og højreekstremister overgår hinanden i terror mod befolkningen og politikerne. I centrum er en lille gruppe politifolk, der skal opklare terroren og forsvare sig både mod terrorister og politikere. Hovedpersonerne er kriminalkommissær Asger Hansen og hans elskerinde politiassistenten, Tina.
Biografien er udarbejdet af forfatteren
Portrættet redigeres af Holbæk Bibliotek
Forfatterens yndlingslæsning:
Jeg læser mest når jeg ikke er inde i en skriveperiode. Det man læser kan sommetider blande sig ind i det man skriver - og det er jo ikke meningen. Jeg har altid læst meget bredt - helt fra da jeg var barn. Dengang var selve begrebet børnebøger ikke særligt udtalt så jeg slugte bøger som egentlig var skrevet for voksne: Jules Vernes bøger, De tre musketerer, Tarzan (som bog, ikke tegneserie), Driver dug falder regn, Grøn var min barndoms dal, Niels Holgersens forunderlige rejse, Thor Heyerdahl, rejsebeskrivelser osv… bare der var noget at læse!
Som voksen skiftede det jeg læste med mit job, med hvor træt eller veloplagt jeg var - og om der var noget jeg kunne bruge i mit arbejde. Det blev til mange udenrigspolitiske bøger, mange bøger om kulturhistorie og mange antropologiske bøger - og så historie. Og historier som de islandske og norske sagaer. På en anden litterær front har det i perioder været Søren Kierkegaard, ofte H. C. Andersen - og ikke at forglemme Tolkien hvis eventyrroman nok er den bog jeg har læst flest gange. Steinbeck var i nogle år min yndlingsforfatter, så blev det Thorkild Hansen - og ind i mellem var jeg vildt begejstret for Marcel Pagnol og hans erindringsromaner fra Provence. Hans enkle klare stil lærte mig meget. Jeg bestræber mig altid selv på at skrive klart og enkelt - og i et levende direkte sprog. Det er en sproggenre der let undervurderes fordi der ikke er mange falbelader og dumsmarte ting i den - men når den lykkes kan den være meget givende og værdifuld for mange andre end trænede litterater. James Joyce: Ulysses fandt jeg meget fascinerende, men Günther Grass: Bliktrommen er uden tvivl den roman, der har betydet mest for mig. Stor fantasi og dybde bag det enkle, letlæselige sprog.
På det seneste har en bog som: Geraldine Brooks : "Slør og Begær" om magtstrukturer i den muslimske verden fået fornyet betydning for mig, og nu skal jeg i gang med V. S. Naipur og hans blændende bøger. Han har også meget skarpsindige analyser af den muslimske verden. Og så har jeg netop tygget mig igennem Koranen! Det var speciel læsning… Men … som altid har jeg en stak bøger liggende der venter på at blive læst - og genlæst.
Min første børnebog - science fiction romanen "En stråle fra rummet" (1985) - blev en af vinderne i en konkurrence udskrevet af Munksgaards Forlag. Det var faktisk det som medførte at jeg både begyndte og fortsatte i flere år som børnebogsforfatter.
Bogen "Angrebet" (1988) blev også valgt efter en konkurrence hvor den tildeltes en ekstra-pris.
