1988: Nysproglig student. 1988->: Har optrådt (som oftest sammen med Morten Søndergaard) med lydkollager o.l., bl.a. på Roskildefestivalen, Århus Festuge og Kulturby ’96 (København).
1988-94: Studier på Institut for litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, afsluttet med cand.phil.-graden. 1992: Debut med digtsamlingen Maske & Maskine. Siden da talløse oplæsninger og foredrag på højskoler, gymnasier, biblioteker mm.; adskillige legater, bl.a. fra Statens Kunstfond og Litteraturrådet
1992-94: Idémand bag og med i redaktionen af Brøndums Encyklopædi 1993: Tildelt Aarhus Universitets Guldmedalje for afhandlingen EN EKSAKT RAPSODI – Om Michel Serres´ filosofi, udgivet på Borgens Forlag i 1994
1993-96: Medstifter og –redaktør af lydtidsskriftet Van Gogh 1996-99: Ansat som ph.d.-stipendiat på Institut for litteraturvidenskab, Københavns Universitet, med et projekt om poetik
1997: Tildelt Michael Strunge prisen 1999->: Medredaktør af Den Blå Port.
1999->: Lyrikanmelder ved Politiken og med i redaktionen af avisens bogtillæg.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Østerbro - 4. januar 2000
Debut:
1992
Læs forfatteren:
Konstellation nr. L.
Vi går tur med barnevogn på kirkegården og du siger tænk hvis det hele var omvendt hvis knitrende tørbrune blade steg ét efter ét fra skovbundens dynger og fæstnede sig til de nøgne kviste voksed sig fugtige gule og grønne for så efterhånden at trække sig sammen ned i hver sin knop så træerne atter stod afklædt og lænsede vand og mineraler ned i jorden og udsendte lys som blev samlet i himlen og hvis vi langsomt blev opbygget nede i jorden stykket sammen af makro- molekyler og mikrober og derefter varsomt blev løftet ud af jordskorpens sprække skrøbelige og fyldt med forvirrede tanker og sorg og så forsigtigt gik baglæns først med en stok men snart efter uden og brat fik nære venner slægtninge elskede alle hentet op af jorden på samme måde som vi og vi fulgtes med dem en tid indtil de langsomt blev fremmede for os eller slog ind på andre veje og vi blev stærkere og mere sikre og derefter mindre sikre og svagere igen blødere uden erindring indtil vi nøgne og hjælpeløse fik en streng med ernæring fæstnet til maven ophørte med at trække vejret og under stort postyr blev mast ind i et andet menneskes krop hvor vi svandt ind og blev enklere helt helt simple indtil sædcellen omsider trak sig baglæns ud af ægget
