Niels Krukow

Født : 17. juni 1928.
Debut : Vandgudernes ven.

Jeg er født 1928, i Vestjylland, hvor jeg stadig opholder mig. Mine forældre drev et landbrug, og jeg blev næsten født til at fortsætte i branchen. Jeg har gået syv år under den såkaldte vestjyske skoleordning. Har været på Uldum højskole 5 mdr. 1947/48 på Malling landbrugsskole 9 mdr. 1949/50. Har været ved landbruget som medhjælper, senere selvstændig landmand indtil 1998, med hvad det har indebåret af forandringer.

Min første roman: Vandgudernes Ven, blev udgivet på forlaget Centrum 1992, skrevet imellem travle perioder i landbruget, en langvarig fødsel. Romanen er en fiktion omkring Tollundmanden. Min anden roman er ligeledes en fiktion, men drejer op om apostlen Thomas, også den har haft en lang tilblivelsesperiode, og er udgivet på forlaget Queenswood i 2002.

Privat foto

Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Portrættet redigeres af Varde Bibliotek.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Varde - 19. marts 2001  

Debut: 
1992
Død: 
2010
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Manden fra Korazin" af Niels Krukow

    Bogens forside

    Bibelhistorisk roman om apostlen Thomas og hans liv og færden.

    Forfatter: 
    Niels Krukow
    Udgivet: 
    2002
    Forlag: 
    Queenswood
    Sidetal: 
    163
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Vandgudernes ven" af Niels Krukow

    Bogens forside

    Drengen Ulfir vokser op som en svækling i en stamme, der er indvandret til Danmark i den tidlige jernalder, men ved snilde og opfindsomhed får han chancen for at blive ofret til frugtbarhedsgudinde

    Forfatter: 
    Niels Krukow
    Udgivet: 
    1992
    Forlag: 
    Centrum
    Sidetal: 
    203
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Stranden
---------- I den lave novembersol, viste havet tænder, medens det brummede lavmælt. Flere dages kraftig blæst havde skiftet retning så hyppigt, at det næsten havde lignet åndedræt fra et par kæmpelunger, der havde sat havet op imod sig selv. Blæsten var løjet af til en brise fra øst, og der var en skarp snert af kulde i den, bølgerne havde den nølende fremfærd, der kommer af modvind.

På stranden sås kun et par enkelte mennesker. Ved et kort blik kunne man tro, de var et par naturvandrere, der travede af sted for deres fornøjelse, og for at nyde hinandens selskab, men indtrykket blev hurtigt et andet. De var op i årene, nærmest midaldrende, og dyrt klædte. Fra de moderne Ecco sko, de elegante benklæder og de dyre jakker, lyste parret af velstand. Den kostbare B M W, der stod alene på parkeringspladsen, understregede grundigt deres økonomiske status. Hvis lykke er betinget af elegant tøj og en imponerende bil, skulle de to være nær den syvende himmel, men! De gik ikke i takt, gjorde sig ingen umage for at følges ad, travede bare af sted med humørforladte ansigter og uden at ænse hinanden.

Han havde en kikkert hængende på brystet, når han blev blændet, af solens genspejling, brummede han irriteret. Hun var gået forbi, stod ca 50 m. foran og kiggede efter rav, han lod kikkerten hænge og bestemte sig til at gå videre, gik forbi hende uden et ord, hun så ikke op. Adskillige gange passerede de hinanden på den måde. På et tidspunkt, da han var bagerst, standsede han pludselig kikkertens rundtur, holdt den fast i et punkt, han stod ubevægelig og optaget, medens hun gik videre, så pludselig stod også hun stille, med øjnene fanget af et uventet syn.

To mennesker, en mand og en kvinde var, i de kolde bølger, på vej ind mod strandkanten. De var meget tæt sammen. Først troede hun, at en svømmer var i færd med at bjerge en nødstedt, men nej, de var begge meget levende. De drev i land og blev liggende i et tæt favntag, medens bølgerne skiftevis overskyllede dem og trak sig tilbage, blotlagde dem i et ejendommeligt syn. De var spændt sammen med et kraftigt bælte, uadskillelige selvom større bølger rullede dem rundt. Deres bevægelser var ikke til at fejltolke. De var alene på stranden og i den hele verden, de sansede kun hinanden, var totalt optagede af deres lidenskabelige forening. Den velklædte kvinde vidste hun burde forarges, vidste hun burde vende ryggen til eller gå, men nej! hun stod ubevægelig, medens hendes åndedræt blev hastigt og hun dybt i sit sind, mere følte end tænkte: "Der var engang."

Endelig kom de to på benene, de var lyserøde af kulde, men havde tid til et langt favntag. Så løsnede han bæltet, ville til at gå, men hun havde ikke travlt, med et hurtigt sving slog hun sit hoftelange hår om halsen på ham, bandt ham til sig. Han forsøgte at omfavne hende igen, men hun unddrog sig, småløb baglæns opover stranden, medens hun trak ham med sig i den charmerende slynge, han var fanget i, han valgte at bruge sine hænder som brystholder for hende. Omsider forsvandt de i klitternes skjul, medens den velklædte kvinde fascineret fulgte dem med sit blik. Manden med kikkerten sænkede den, og kom hen imod sin ledsagerske. Denne gang standsede han i stedet for at gå forbi. De så længe på hinanden, han virkede oprømt, da han sagde:" De er sgu lige så gamle som os."---" Ja" svarede hun.--" Og jeg ser ligeså godt ud, som hun gør." - - - - Lidt langsomt spurgte han: "Hvad med mig?" Hun så kort på ham: " Jeg har ikke set dig i årevis. Det er noget du lader andre om!"

Han tænkte lidt over det skarpe svar, så sagde han, lidt tyk i mælet: " Jeg spekulerer på, om du er modig nok til en sådan dukkert, den er kold og de blev overbegloet af os begge."
Hun rødmede lidt, sparkede til en sten og så ham lige i øjnene:" Hvad angår dukkerter, så har du givet mig mange. De er af en slags, hvor kulden sætter sig! - - - Men du skal få et svar: "Afhængig af hvilken slags kulde jeg skal opleve, er jeg modigere end du nok tror."
De fulgtes tilbage mod parkeringspladsen og den dyre bil. Han åbnede døren til førerpladsen rakte hende startnøglen og sagde:" Kør du, det har du ikke prøvet i meget lang tid".  

Inspiration

Min yndlingslæsning, ja det er et svært spørgsmål. Mine valg på biblioteket, afhænger af hvor travlt der er med andet. På nogle tidspunkter er det de lette og hurtige ting, til andre tider går jeg efter de mere krævende emner, men helst med en historisk baggrund. Jeg er fascineret af, hvor lille en forskel, der er på menneskelige reaktioner og tankesæt i dag og hun dreder af år tilbage. Et eksempel kan være, den lille forskel på visse salmer fra før årtusindskiftet og salmer fra nyere tid. Mine yndlingsforfattere, de er mange, men nogle skal nævnes:
Johs. V. Jensen.
Kløvedal Reich.
Henrik Stangerup.
Helle Stangerup.
Ole Måge. (Ikke særlig kendt titel: Levemand i Sibirien.)
Samuel Racklin.
William Heinesen.
H. V. Morton.
Steinbeck.
Leon Uris.