Forfatter
Niels Jensen
Min første og vigtigste fødselsdag er i året 1927. Mine forældre boede i Sønderjylland, og de var danske!
Men de havde lidt meget ondt på grund af tyskerne! Fordi Sønderjylland var tysk mellem 1864 og 1920 måtte de gå i tysk skole.
Min far måtte deltage i 1. verdenskrig som kejserens soldat: "Musketier Jensen". Han overlevede.
Min mors kæreste faldt "für Kaiser und Vaterland" i 1918!
Alle voksne mænd, jeg kendte i min barndom havde været i krig! Derfor troede jeg i lang tid, det hørte med til at være voksen!
Min far værdsatte bøger meget højt! "Vis mig din bogreol, og jeg vil sige dig, hvem du er!" Det kunne være hans valgsprog.
Der var altid bøger derhjemme. Meget om den krig, min far var med i. Jeg tror, han prøvede at forstå, hvorfor det skulle gå sådan, at han skulle bruge fire år af sin ungdom på den krig.
Jeg hørte også meget om Sønderjylland-Genforeningen og alt det, der var sket før jeg blev født. Derfor var jeg næsten forudbestemt til at havne i historien.
Og det meste af det, jeg siden har skrevet, er jo historie.
Jeg havde også lyst til at fortælle - allerede da jeg var dreng.
Det fortsatte også, da jeg tog læreruddannelse. Og jeg fik brug for at fortælle, da jeg blev enelærer et sted, hvor hjælpemidlerne hovedsagelig bestod af tavle og kridt. Samt læreren!
Skulle børnene ha´ noget for tanken - af bibelhistorie, sagn- og danmarkshistorie, da måtte jeg fortælle. Også sagaerne - nordisk og græsk mytologi - o.s.v.
Fordi det er vigtigt for børn, at tanken har solidt gods at arbejde med - ikke bare pysse-nysse historier, men det levende, stridende liv!
En dag stod jeg ved en kirketomt i Vestjylland. Den sorte Død havde lagt landet øde! Jeg kunne ikke slippe. Jeg måtte skrive historien. Og det gjorde jeg! Min første bog hed "Da landet lå øde". Den blev så godt modtaget, at jeg fik Gyldendals jubilæumspris i 1971.
Det var starten! Senere blev det til en lang række historiske bøger.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Ringkøbing amt - 20. januar 2000
Min første og vigtigste fødselsdag er i året 1927. Mine forældre boede i Sønderjylland, og de var danske!
Men de havde lidt meget ondt på grund af tyskerne! Fordi Sønderjylland var tysk mellem 1864 og 1920 måtte de gå i tysk skole.
Min far måtte deltage i 1. verdenskrig som kejserens soldat: "Musketier Jensen". Han overlevede.
Min mors kæreste faldt "für Kaiser und Vaterland" i 1918!
Alle voksne mænd, jeg kendte i min barndom havde været i krig! Derfor troede jeg i lang tid, det hørte med til at være voksen!
Min far værdsatte bøger meget højt! "Vis mig din bogreol, og jeg vil sige dig, hvem du er!" Det kunne være hans valgsprog.
Der var altid bøger derhjemme. Meget om den krig, min far var med i. Jeg tror, han prøvede at forstå, hvorfor det skulle gå sådan, at han skulle bruge fire år af sin ungdom på den krig.
Jeg hørte også meget om Sønderjylland-Genforeningen og alt det, der var sket før jeg blev født. Derfor var jeg næsten forudbestemt til at havne i historien.
Og det meste af det, jeg siden har skrevet, er jo historie.
Jeg havde også lyst til at fortælle - allerede da jeg var dreng.
Det fortsatte også, da jeg tog læreruddannelse. Og jeg fik brug for at fortælle, da jeg blev enelærer et sted, hvor hjælpemidlerne hovedsagelig bestod af tavle og kridt. Samt læreren!
Skulle børnene ha´ noget for tanken - af bibelhistorie, sagn- og danmarkshistorie, da måtte jeg fortælle. Også sagaerne - nordisk og græsk mytologi - o.s.v.
Fordi det er vigtigt for børn, at tanken har solidt gods at arbejde med - ikke bare pysse-nysse historier, men det levende, stridende liv!
En dag stod jeg ved en kirketomt i Vestjylland. Den sorte Død havde lagt landet øde! Jeg kunne ikke slippe. Jeg måtte skrive historien. Og det gjorde jeg! Min første bog hed "Da landet lå øde". Den blev så godt modtaget, at jeg fik Gyldendals jubilæumspris i 1971.
Det var starten! Senere blev det til en lang række historiske bøger.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Ringkøbing amt - 20. januar 2000